Der bliver indført en ny praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biolog og geografi. Prøven indføres som et frivilligt alternativ til den eksisterende praktisk-mundtlige prøve i fysik/kemi ved prøveterminen i maj/juni i skoleåret 2015/2016. Den nye prøveform bliver permanent fra skoleåret 2016/2017.

I den ny fælles prøve skal eleverne prøves i at anvende deres tilegnede naturfaglige kompetencer, herunder færdigheder og viden fra fysik/kemi, biologi og geografi, til at belyse virkelighedsnære og meningsfulde naturfaglige problemstillinger.

Deltagere på dette informationsmøde får information om:

  • Den nye fælles prøve i fysik/kemi, biolog og geografi, herunder bekendtgørelse, prøvevejledning og censorer mv.
  • Ledelsesunderstøttelse og organisering af den nye prøveform
  • De tre skriftlige udtræksprøver
  • Forsøg med en ekstra naturfaglig projektopgave

Informationsmøder giver også inspiration til praktiske øvelser i arbejdet med en fællesfaglig undervisning med udgangspunkt i naturfaglige problemstillinger, som skal føre frem til den fælles prøve (og projektopgaven).

Dagens program er fra kl. 13.00-17.00 med en kaffepause undervejs.

Deltagerne får efter tilmelding tilsendt program og materiale til dagen.

Tilmelding

Tilmelding sker efter først til mølle-princippet – men er som beskrevet forbeholdt skoler, der gennemfører den nye prøve ved prøveterminen maj/juni 2016. Max. 4 deltagere pr. skole.

Tilmeld dig
ALLE PLADSER OPTAGET.

fp@stukuvm.dk

Sidst opdateret: 13. juli 2018