Hop til indhold

Folkeskolens elever har mange gode ideer og meninger om skolen. Ideer, som kan bruges i skoledagen og i den fortsatte udvikling af skolen.

Indflydelse på undervisningen

Eleverne kan sige deres mening om selve undervisningen. Det kan ske i dialog med læreren, i evalueringer og i feedback til underviseren.

Rammerne

Eleverne kan være med til at sætte rammerne for undervisningen. De kan for eksempel være med til at bestemme, hvilke valgfag skolen skal tilbyde.

Elevrådet

Skolens elevråd har indflydelse på skoledagen og skolens udvikling. Elevrådet taler elevernes fælles sag, så eleverne får indflydelse.

Alle elever på folkeskoler har ret til at danne et elevråd, hvis skolen har mindst 5. klassetrin.

Hvis eleverne ikke af sig selv danner et elevråd, skal skolens ledelse opfordre dem til at gøre det.

  • Elevens interesser: Elevrådet taler på elevernes vegne, i samarbejde med skolens ledelse, lærere og pædagoger. På den måde varetager elevrådet elevernes interesser.
  • Valgret: Alle elever på skolen har valgret og er valgbare til elevrådet. Der afholdes valg til elevrådet hvert år inden udgangen af oktober måned.
  • Vedtægter: Elevrådet skal have et sæt vedtægter, som er reglerne for elevrådet og dets arbejde. Reglerne for elevrådets vedtægter står i bekendtgørelsen om elevråd (retsinfo.dk).

Lovgivning og relevante paragraffer

  • Folkeskolelovens § 46 om elevernes ret til at danne elevråd
Sidst opdateret: 30. juli 2024