Et godt skole-hjem-samarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel og for undervisningsmiljøet i klassen. I et godt skole-hjem-samarbejde bliver forældrene inddraget i skolen.

Forældres indflydelse på skoledagen

Forældre kan få indflydelse og støtte op om skolen på mange måder.

I læringen: Først og fremmest kan man som forælder støtte sit barn i undervisningen ved at tale med barnet om de emner, det har lært om i skolen.

På skolen: Man kan også tale med skolen om emner som for eksempel elevplanen, man kan komme med forslag til sociale og faglige aktiviteter, eller man kan tale med andre forældre i klassen om undervisningen og miljøet i klassen.

Som forælder har man mulighed for at deltage aktivt i skolebestyrelsen, hvor forældre, elever og skolens personale samarbejder om skolens udvikling. 

Principper og ansvar

Skolebestyrelsen fastsætter principperne om samarbejdet mellem skole og hjem og om, hvilket ansvar skole og forældre hver især har i samarbejdet.

Om forældrenes ansvar kan principperne beskrive, hvad skolen forventer om forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler samt faglige og sociale aktiviteter på skolen. 

Om skolens og lærernes ansvar kan principperne handle om, hvordan skolen håndterer en forskelligartet forældregruppe og tager højde for elevernes forskellige familierelationer i skole-hjem-samarbejdet.

Ud fra principperne kan skolerne udarbejde en strategi for skole-hjem-samarbejdet. Strategien kan sigte mod at give forældrene en aktiv rolle i at styrke deres barns skolegang.

Underretning og dialog med forældre

Eleverne og forældrene skal regelmæssigt have besked om, hvordan læreren synes, det går med eleverne i skolen og med deres udbytte af skolegangen. Elevplanen kan være et værktøj til denne dialog.

Skolens leder kan også give sin mening til kende.

Det er op til den enkelte skoleleder at tilrettelægge et hensigtsmæssigt skole-hjem-samarbejde. Det sker efter lokale ønsker og behov inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og efter skolebestyrelses principper. Man kan på den enkelte skole for eksempel vælge at holde skole-hjemsamtaler.

Et særligt forhold er, at skoler har ret og pligt til at orientere en forælder, som ikke har del i forældremyndigheden. 

Læs mere om Skolers orienteringspligt (pdf).

Hjælp og viden til forældre

EMU.dk er der informationer for forældre om folkeskolen. Der er blandt andet oplysninger om, hvad elever skal lære på de forskellige klassetrin. Der er også gode råd til, hvordan man som forælder kan håndtere forskellige situationer omkring ens barn og skolen.

Forældre som ikke bor sammen

Har en forælder uden forældremyndighed ret til at blive orienteret om sociale aktiviteter på barnets skole eller i barnets daginstitution?

Forældre uden forældremyndighed har ikke ret til at få orientering om eller adgang til at deltage i generelle sociale aktiviteter i barnets skole eller institution.

En orientering om og deltagelse i aktiviteterne kan alene ske efter aftale med den forælder, der har forældremyndigheden over barnet, og som vil være nærmest til at orientere den anden forælder om eventuelle arrangementer.

Du kan læse bestemmelserne i forældreansvarslovens § 23.

Forældreansvarsloven hører nu under Børne- og Socialministeriet

Må en skole eller daginstitution orientere om et barns forhold til forældre uden forældremyndighed?

En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til - efter anmodning - at få orientering om barnets forhold fra skoler og daginstitutioner. Denne forælder har også ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler eller i daginstitutioner.

Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.

Efter bestemmelsen har en myndighed m.v. alene pligt til at videregive oplysninger om barnet, hvis der foreligger en individuel og konkret anmodning om orientering fra den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.

Der skal således ikke ske løbende orientering, og en stående anmodning om generelt at blive orienteret skal ikke imødekommes.

Den enkelte skole eller daginstitution beslutter selv, hvordan oplysningerne praktisk videregives. Det er både muligt at orientere forælderen mundtligt eller skriftligt.

Skoler m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det vurderes at være til skade for barnet.

Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde - efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden eller fra skolen eller daginstitutionen - fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering og få udleveret dokumenter.

Du kan læse bestemmelserne i forældreansvarslovens § 23.

Forældreansvarsloven hører nu under Børne- og Socialministeriet

Skal skolen inddrage begge forældremyndighedsindehavere, som ikke bor sammen, ved skolevalg eller skoleskift?

Når en skole er bekendt med uenighed mellem forældremyndighedsindehaverne om valg eller skift af skole, skal skolen inddrage begge forældre.

Ved inddragelsen bør skolen være opmærksom på, at begge forældres medvirken ikke fører til urimelig forsinkelse af afgørelsen om, hvor barnet skal gå i skole. I situationer, hvor begge forældre inddrages i et spørgsmål om skolevalg eller skoleskift, men hvor der ikke er udsigt til enighed, må skolen eller kommunen inden for en rimelig tid i forhold til barnets fortsatte skolegang træffe beslutning. Beslutningen træffes i overensstemmelse med folkeskolelovens § 36, stk. 2, 2. pkt., hvorefter det er barnets bopæl, der er afgørende for, hvor barnet skal gå i skole, hvis ikke forældrene er enige om andet. Skolen eller kommunalbestyrelsen må, hvis det er nødvendigt, fastsætte en frist for eventuelle bemærkninger.

At en forældremyndighedsindehaver, som barnet ikke har bopæl hos, meddeler barnets distriktsskole, at vedkommende ikke er enig i, at barnet skal gå i distriktsskolen, berettiger ikke distriktsskolen til at nægte at indskrive barnet i modstrid med bopælsforælderens ønske.

Når en skole er bekendt med, at forældremyndighedsindehaverne bor hver for sig, og når det ikke er tilkendegivet overfor skolen, at der er uenighed om skolevalg eller skoleskift, kan skolen gå ud fra, at den pågældende forælder også handler på den anden forælders vegne. Det kan udledes af folkeskolelovens § 54. Kun hvis den anden forælder udtrykkeligt har tilkendegivet sin uenighed om skolevalg eller skoleskift, bør skolen inddrage den anden forælder. Det følger heraf, at skolen ikke er forpligtet til at indhente begge forældres underskrift ved barnets indskrivning i skole og ved skoleskift.

Forældrebetaling

Kan en folkeskole opkræve forældrebetaling for musikundervisning i undervisningstiden?

Nej. Ethvert barn i den skolepligtige alder har en grundlovssikret ret til at få stillet vederlagsfri undervisning til rådighed. Derfor er al grundskoleundervisning i folkeskolen gratis. Der kan således ikke være forældrebetalt musikundervisning i undervisningstiden.

Der er med den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, givet mulighed for, at skolens leder efter anmodning fra forældrene kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

Som det også fremgår af lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013, hvorved bestemmelsen blev foreslået, er der tale om aktiviteter uden for skolen, som eleverne kan få fri til. Derfor kan der opkræves forældrebetaling for disse aktiviteter (af musikskolen), ligesom der af spejderkorps mv. kan opkræves forældrebetaling for alle mulige andre fritidsaktiviteter, som børnene måtte gå til uden for skolen.

Der kan således (heller) ikke med den nye bestemmelse i folkeskolelovens § 33, stk. 9, blive tale om at opkræve betaling for undervisning i folkeskolen.

Fritagelse fra undervisningen til at deltage i den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening kan efter den nye bestemmelse alene gives ud fra en konkret vurdering og i begrænset omfang. Det er således skolelederen, der skal vurdere, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den pågældende elev.

Fritagelse gives endvidere af skolelederen efter en konkret vurdering af, i hvilket omfang det er muligt i forhold til planlægningen af den længere skoledag. Det er endvidere skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en konkret elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted.

Kan en skole afkræve forældrene betaling for computere, bøger eller andre undervisningsmidler?

Udgangspunktet er, at alle undervisningsmidler, der er nødvendige for at gennemføre en undervisning i overensstemmelse med folkeskolelovens bestemmelser, skal stilles gratis til rådighed af kommunen.

Der kan således ikke opkræves betaling for nødvendige undervisningsmidler, der benyttes som led i den almindelige undervisning.

Det beror på en skønsmæssig vurdering, hvad der nærmere skal forstås ved ”nødvendige undervisningsmidler”. Almindelige lærebøger er omfattet af begrebet undervisningsmidler, mens modsat normale skriveredskaber og for eksempel almindeligt udstyr til idrætstimerne ikke anses for at være det.

Er en undervisning baseret på anvendelse af for eksempel lommeregnere eller ordbøger, skal disse stilles gratis til rådighed. Ønsker eleverne at benytte egne ordbøger og lommeregnere, er det dog ikke nødvendigt, at folkeskolen samtidig stiller disse til rådighed.

Der er heller ikke noget hinder for, at forældrene beslutter at betale for visse undervisningsmidler, som man efter aftale med den pågældende lærer finder ønskelige, og som man kan sige ligger ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde kravene i læseplanen. Det vil typisk gælde materialer til fremstilling af større arbejder i for eksempel sløjd, håndarbejde og lignende.

Det er ministeriets opfattelse, at folkeskoleloven ikke indeholder hjemmel til, at en kommune eller en folkeskole kan kræve, at elever i folkeskolen medbringer egen computer til brug i undervisningen. Det betyder, at hvis undervisningen er baseret på brug af computer, skal folkeskolen stille computere gratis til rådighed i undervisningen for elever, der ikke ønsker at benytte egen computer.

En skole må gerne opfordre eleverne til at medbringe deres egen computer. Der kan dog ikke være tale om mere end en opfordring. Det er kommunalbestyrelsens og den enkelte skoleleders ansvar, at det klart og tydeligt kommunikeres til forældrene, at det ikke er et krav, at eleverne medbringer egen computer, så de ikke føler sig forpligtet eller presset til at lade deres børn medbringe en computer.

Instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden, og som hjemtages af eleverne til eget brug, skal ikke stilles gratis til rådighed.

Hvem skal erstatte skolebøger som en elev har mistet?

Spørgsmålet om erstatning for bortkomne skolebøger skal løses efter dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt. Det betyder bl.a., at eleven må komme med en plausibel og overbevisende forklaring på at en bog er gået tabt på hændelig vis, hvis eleven skal kunne fritages for ansvar. Kommunerne vil i øvrigt i vidt omfang kunne rette erstatningskravet mod elevens forældre. Det følger af lov om hæftelse for børns erstatningsansvar.

Hvilke udgifter skal kommunen dække i forbindelse med ekskursioner, lejrskoler og skolerejser?

Ekskursioner og lejrskoler
Ekskursioner og lejrskoler er en del af undervisningen, og der er mødepligt for eleverne.

Kommunen skal dække alle udgifter, som er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursionen eller lejrskolen. Hvis formålet med ekskursionen for eksempel kræver, at eleverne skal transporteres med bus eller tog, eller der skal betales entré til et museum, skal kommunen afholde udgiften hertil. I forbindelse med lejrskoler skal kommunen afholde alle udgifter til lærernes deltagelse, samt alle udgifterne til elevernes transport, ophold, entréudgifter og lignende.

Skolerejser
Skolerejser er ikke et led i den daglige undervisning, og det er frivilligt for eleverne at deltage.

Kommunen har alene pligt til at dække alle udgifterne til lærernes deltagelse.

Hvor meget kan forældrene kræves at betale i forbindelse med ekskursioner, lejrskoler og skolerejser?

Ekskursioner
Kommunalbestyrelsen kan kræve, at forældrene sørger for elevernes forplejning under ekskursionen. Forældrene må selv bestemme, om de vil give deres barn madpakke med. Skolen kan derfor kun kræve betaling af forældrene, hvis der er indgået aftale med forældrene herom.

Lejrskoler og skolerejser
Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug. Et beløb i 2017 på cirka 75 kroner per dag synes ikke at være urimeligt.

Forældrene må ikke afkræves et højere beløb til forplejningen end det, som udgiften hertil reelt udgør. Forskudsvis opkrævning inden rejsen må derfor ske på grundlag af et forsigtigt skøn.

Kan en skole pålægge forældre at betale for en ekskursion, lejrskole eller skolerejse?

Udover en eventuel forplejning har forældrene ikke pligt til at bidrage økonomisk i forbindelse med deres børns deltagelse i en ekskursion, lejrskole eller skolerejse. Økonomiske bidrag udover forplejningen er frivillige.

Må elever og forældre indsamle midler til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser for eksempel via en klassekasse?

Der er intet til hinder for, at forældrene via for eksempel en klassekasse kan bidrage frivilligt til udgifter, som kommunen ikke er forpligtet til at afholde. Det kan for eksempel være en is på ekskursionen, en teatertur i forbindelse med lejrskolen eller udgifter til elevernes deltagelse i en skolerejse.

Kan en skole nægte en elev at deltage i en ekskursion, lejrskole eller skolerejse, fordi forældrene ikke kan eller vil betale det, som skolen kræver?

En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse i ekskursioner, lejrskoler eller skolerejser, fordi elevens forældre ikke har bidraget til udgifterne hertil. Det gælder både for betalingen for elevens forplejning og for medvirken til en eventuel frivillig fælles opsparing/indsamling.

I tilfælde af forældrenes manglende betaling til forplejning kan betalingen opkræves efter de sædvanlige regler om inkasso.

Hvad er forskellen på ekskursioner, lejrskoler og skolerejser?

Ekskursioner
Dele af undervisningen kan organiseres som ekskursioner, der kan strække sig fra en enkelt lektion til hele dagen.

Da en ekskursion normalt vil være en del af den daglige undervisning, kan forberedelsen og opfølgningen foregå i undervisningstiden, og der er mødepligt for eleverne. For elever, der er mødt i skole, men som ikke deltager i ekskursionen, fordi det ikke er muligt for dem, tilrettelægger skolen anden undervisning.

Lejrskoler
Lejrskoleophold er undervisning over flere skoledage med mindst én overnatning henlagt til en lokalitet uden for skolen. Lejrskoler har til formål at give eleverne lejlighed til på stedet at gøre erfaringer, som ikke kan gøres i skolen med hensyn til emner og fagområder, der har tilknytning til den daglige undervisning.

Der er som udgangspunkt mødepligt for eleverne. For elever, der ikke deltager i lejrskolen fordi det ikke er muligt for dem, tilrettelægger skolen anden undervisning.

Skolerejser
Skolerejser indebærer mindst én overnatning. I modsætning til lejrskoler er det væsentligste formål med en skolerejse ikke undervisning i et emne eller lignende som led i den daglige undervisning. Formålet er i højere grad at skabe et supplement af mere samværs- og oplevelsesmæssig karakter til den daglige undervisning. Det indebærer, at formålet med rejsen skal ligge inden for folkeskolelovens formål og rammer uden at være en integreret del af den klasse- eller holdbaserede undervisning.

Det er frivilligt for eleverne at deltage, og elevernes deltagelse må ikke være en forudsætning for at kunne følge klassens eller holdets undervisning.

Sidst opdateret: 13. juli 2018