Skolebestyrelsen er et vigtigt bindeled mellem skole og lokalsamfund og har indflydelse på mange områder af skolens virksomhed.
Sammensætning af skolebestyrelsen
Skolebestyrelsen skal bestå af forældre, elever, medarbejdere og repræsentanter fra lokalområdet.
Det er frivilligt at være med i en skolebestyrelse.
Repræsentanter for forældrene
Forældrerepræsentanterne skal være valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn indskrevet i skolen.
De skal være i flertal i bestyrelsen.
Hvis skolen har undervisning på forskellige afdelinger, skal der være mindst én forældrerepræsentant for hver afdeling.
Hvis flere skoler har en fælles leder og en fælles bestyrelse, skal der være mindst én repræsentant fra hver skole.
Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal der være mindst én repræsentant for specialklasserne.
Repræsentanter for eleverne
Elevrepræsentanterne skal være valgt af og blandt elever på skolen, og der skal være mindst to i bestyrelsen.
Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der være mindst én repræsentant for hver afdeling.
Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, skal der være mindst én repræsentant fra hver skole.
Repræsentanter for medarbejderne
Medarbejderrepræsentanterne skal være valgt af og blandt det undervisende personale og øvrige medarbejdere på skolen, og der skal være mindst to i bestyrelsen.
Repræsentanter for lokalområdet
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at indtil to pladser i skolebestyrelsen kan tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.
Valgform
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Valgreglerne behøver ikke være ens for alle skoler i kommunen.
Ved fastsættelse af regler for valg af forældrerepræsentanterne skal målet være:
- Demokratiske valg, som sikrer legitimitet til de valgte forældre
- At flere forældre vil stille op til skolebestyrelsen
- En høj stemmeprocent
- Så lidt bureaukrati som muligt, samtidig med at de formelle rammer overholdes
- Fleksibilitet, så den enkelte kommune og skole kan tilpasse valgene lokalt.
Det er kommunen, der afgør, hvem der gennemfører valget efter de fastsatte regler. Det er ikke et krav at have en valgbestyrelse.
Kommunen eller skolen vælger selv valgformen for elevrepræsentanter.
Hvis ingen forældre stiller op, skal der være nyvalg, indtil kravene i loven er opfyldt.
Forældrerepræsentanterne udpeger formanden for skolebestyrelsen.
Valgperiode
Valgperioden for forældrerepræsentanter er som udgangspunkt fire år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden skal være to år.
De øvrige medlemmers valgperiode er ét år.
Forskudte valg kan også anvendes. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvor mange pladser i skolebestyrelsen der skal besættes ved forskudt valg. Når der første gang holdes forskudt valg, bliver valgperioden for nogle af de siddende forældrerepræsentanter forkortet til to år. Skolebestyrelsen indstiller til kommunen, hvilke forældre der fratræder før tid – og hvis der ikke er enighed, afgøres det ved lodtrækning. Hvis kommunen senere vælger at gå væk fra forskudte valg og i stedet afholde samlede valg, forkortes valgperioden til to år for de repræsentanter, der sidst blev valgt ved det forskudte valg.
Skolebestyrelsens opgaver
Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed og godkender budget og undervisningsmidler. Det gælder blandt andet
- undervisningens rammer (timetal, skoledagens længde, holddannelse mv.)
- samarbejde mellem skole og hjem
- information til hjemmene om elevens udbytte
- fordeling af lærernes opgaver
- fællesarrangementer, praktik og lejrskoler
- SFO’ens virksomhed
- ordensregler og værdigrundlag, der sikrer trivsel og et godt læringsmiljø
- digital kommunikation, hvis det skønnes at være behov herfor
Skolebestyrelsen kan endvidere fastsætte principper for motion og bevægelse i undervisningen.
Møder og deltagere
Skolebestyrelsens møder er kun for medlemmer, skolelederen og eventuelt SFO- eller afdelingsledere.
Suppleanter deltager kun, hvis de er inviteret.
Bestyrelsen kan invitere gæster med til bestemte punkter på dagsordenen, hvis det er relevant.
Alle mødedeltagere har tavshedspligt.
Det er ikke borgerligt ombud at være medlem – deltagelse er frivillig.
Delegation og forretningsorden
Kommunalbestyrelsen kan delegere beføjelser til skolelederen eller skolebestyrelsen, som ikke er omfattet af delegationsforbuddet.
Kommunalbestyrelsen kan vedtage en forretningsorden for den enkelte skolebestyrelse. Den kan vælge at overlade udformningen af hele eller dele af forretningsordenen til skolebestyrelsen.
Skoler med flere afdelinger
Skoler med flere afdelinger skal have mindst én forældre- og elevrepræsentant fra hver afdeling.
Opstilles der ikke forældre, der selv har børn på afdelingen, kan der opstilles andre forældre til børn, der er indskrevet i skolen til at repræsentere forældregruppen fra den pågældende afdeling. Folkeskoleloven stiller nemlig ikke krav om, at forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen skal have et barn gående på den afdeling, som de ved skolebestyrelsesvalget er valgt til at repræsentere.
Specialskoler og specialklasser
Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal der være mindst én forældrerepræsentant for specialklasserne.
Forældre til elever på specialskoler har som udgangspunkt ret til at blive valgt til skolebestyrelsen.
Skolebestyrelser på specialskoler har de samme kompetencer som skolebestyrelser på almene skoler.
Hvis en elev er midlertidigt placeret på en specialskole, deltager forældrene i valget på elevens hjemskole.
Skolebestyrelsen
Har forældre til elever på specialskoler ret til at blive valgt til skolebestyrelsen?
Forældre til elever på specialskoler har som udgangspunkt også ret til at blive valgt til skolebestyrelsen.
Det fremgår dog af folkeskolelovens § 42, stk. 12, at kommunalbestyrelsen kan fravige § 42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammensætning ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignende. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen tager den navnlig sigte på kommunale heldagsskoler og lignende, hvortil elever med behov for specialundervisning henvises for en kortere periode, hvorefter de vender tilbage til distriktsskolen. Det vil ikke ved sådanne skoler være muligt at udpege forældrerepræsentanter med en fireårig funktionsperiode, og der er derfor behov for at kunne godkende oprettelse af skolebestyrelser med en forældrerepræsentation, der udpeges af skolebestyrelserne ved kommunens øvrige skoler.
Skal forældre til elever på specialskoler deltage i skolebestyrelsesvalget på specialskolen?
Udgangspunktet er, at forældrene deltager i skolebestyrelsesvalget på den skole, hvor barnet er indskrevet.
Forældre til børn, der midlertidigt undervises på en specialskole, deltager dog i valget ved den skole, hvorfra henvisningen har fundet sted. Gentagne gen- eller nyvisiteringer gør ikke nødvendigvis et tilbud midlertidigt.
Lovgivning og relevante paragraffer
- Folkeskolelovens § 42 om skolebestyrelsens sammensætning
- Folkeskolelovens § 43 om valg og valgbarhed til skolebestyrelsen
- Folkeskolelovens § 44 om skolebestyrelsens ansvarsområder og beføjelser