Alle skoler skal have en skolebestyrelse.
I skolebestyrelsen samarbejder forældre, elever og skolens personale om udviklingen af skolen.
Skolebestyrelsens medlemmer
Skolebestyrelsen skal bestå af:
-
Repræsentanter for forældrene
Forældrerepræsentanterne skal være valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn indskrevet i skolen. Forældrerepræsentanterne skal være i flertal i skolebestyrelsen.
- Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger (på forskellige adresser), skal der vælges mindst én forældrerepræsentant for hver afdeling.
- Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, skal der vælges mindst én forældrerepræsentant fra hver af skolerne.
- Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst én.
-
Repræsentanter for det undervisende personale og de øvrige medarbejdere
Medarbejderrepræsentanterne skal være valgt af og blandt medarbejdere på skolen, og der skal være mindst to i skolebestyrelsen.
-
Repræsentanter for eleverne
Elevrepræsentanterne skal være valgt af og blandt elever på skolen, og der skal være mindst to i skolebestyrelsen.
- Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst én elevrepræsentant for hver afdeling.
- Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, skal der vælges mindst én elevrepræsentant fra hver af skolerne.
-
Eventuelle eksterne repræsentanter
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at op til to pladser i skolebestyrelsen skal gives til repræsentanter for det lokale erhvervsliv, til lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller til lokale foreninger.
Formand og valgperiode
Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne. Forældrerepræsentanternes valgperiode er som udgangspunkt fire år. De øvrige medlemmers valgperiode er ét år.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden skal være to år for forældrerepræsentanter ved skoler og afdelinger af skoler.
Skolebestyrelsens opgaver
Skolebestyrelsens fastsætter principper for skolens virksomhed om blandt andet:
- Undervisningens organisering (fastlægge elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejdet med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser)
- Samarbejdet mellem skole og hjem samt skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet
- Orientering af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen
- Arbejdets fordeling mellem lærerne
- Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden
- Lejrskoleophold, udsendelse i praktik og lignende
- Skolefritidsordningens virksomhed.
Skolebestyrelsen har også til opgave at godkende skolens budget og undervisningsmidler.
Skolebestyrelsen fastsætter derudover ordensregler og værdiregelsæt for skolen. Disse regler skal bidrage til elevernes trivsel og til et godt undervisningsmiljø på skolen.
Mulighed for at delegere beføjelser
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at delegere en række beføjelser til skolelederen og/eller skolebestyrelsen.
Vær dog opmærksom på, at punkterne om kvalitetsrapporter i notatet (s. 3 og 4) er forældet, da kvalitetsrapporterne er blevet erstattet af årlige skoleudviklingssamtaler (jf. § 40 a). Derudover er henvisningen i punktet om at oprette særlige eliteklasser på 7.-10. klassetrin (s. 4) forældet, da denne bestemmelse i dag fremgår af § 25, stk. 5 (tidligere stk. 4).
Læs mere i Notat om delegation (pdf)
Forretningsorden
Kommunalbestyrelsen kan vedtage en forretningsorden for den enkelte skolebestyrelse, eller den kan overlade udformningen af hele eller dele af forretningsordenen til skolebestyrelsen.
Lovgivning og relevante paragraffer
- Folkeskolelovens § 42 om skolebestyrelsens sammensætning
- Folkeskolelovens § 43 om valg og valgbarhed til skolebestyrelsen
- Folkeskolelovens § 44 om skolebestyrelsens ansvarsområder og beføjelser
Valg af skolebestyrelser
Hvordan fastsættes regler om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen?
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Dette sker i overensstemmelse med skolebestyrelsesbekendtgørelsen.
Forældrerepræsentanter
Ved fastsættelse af regler for valg af forældrerepræsentanterne skal målet være:
- Demokratiske valg, som sikrer legitimitet til de valgte forældre
- At flere forældre vil stille op til skolebestyrelsen
- En høj stemmeprocent
- Så lidt bureaukrati som muligt, samtidig med at de formelle rammer overholdes
- Fleksibilitet, så den enkelte kommune og skole kan tilpasse valgene lokalt.
Elevrepræsentanter i skolebestyrelsen
Hvordan valg af elevrepræsentanter til skolebestyrelsen skal ske, besluttes enten i kommunalbestyrelsen eller på skolen.
Valget kan for eksempel ske på samme måde som valg af medarbejderrepræsentanter.
Skal skolebestyrelsen være enig i de valgregler, som kommunalbestyrelsen foreslår?
Ja. Kommunalbestyrelsens regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen skal godkendes af de berørte skolebestyrelser. Valgreglerne behøver ikke være ens for alle skoler i kommunen.
Kan kommunalbestyrelsen delegere beslutningen om skolebestyrelsens sammensætning og fastsættelsen af regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne?
Ja. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at delegere en række beføjelser til skolelederen og/eller skolebestyrelsen. Find mere information under ”Mulighed for at delegere beføjelser” øverst på siden.
Er det et krav, at der skal nedsættes en valgbestyrelse, som skal stå for afholdelsen af skolebestyrelsesvalget?
Nej. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter godkendelse fra de berørte skolebestyrelser regler for, hvem der har ansvaret for gennemførelsen af valget. Det kan godt være en valgbestyrelse, men det kan også være andre.
Hvornår skal der være afholdt valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen?
Det er op til kommunalbestyrelsen at fastsætte regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, herunder en eventuel frist for, hvornår valget skal være afholdt. Forældrerepræsentanterne skal blot kunne tiltræde den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til kommunalbestyrelse.
Kan kommunalbestyrelsen beslutte, at forældrerepræsentanter vælges til en kortere periode end fire år?
Ja. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden er to år for de forældrerepræsentanter, der måtte ønske det, eller for alle forældrerepræsentanter på en skole, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 12.
Hvordan afholdes forskudte valg?
Om forskudte valg gælder det jf. § 4 i skolebestyrelsesbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen bestemmer antallet af pladser, der skal besættes ved forskudte valg. Når der første gang holdes forskudt valg, afkortes valgperioden for indehaverne af de pladser, som skal besættes, til to år, så der er plads til de nye forældrerepræsentanter, der bliver valgt ind. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om, hvilke forældrerepræsentanter der fratræder. Indstillingen afgøres ved lodtrækning, hvis forældrerepræsentanterne ikke kan blive enige om anden måde at afgøre spørgsmålet på.
Hvis der ikke længere skal være forskudte valg, afkortes valgperioden for indehaverne af de pladser, der er besat ved det sidste forskudte valg, til to år, så der afholdes genvalg for alle repræsentanter samtidig igen.
Procedurer for de forskudte valg fastsættes lokalt.
Hvad gør man i tilfælde af, at ingen forældre stiller op til skolebestyrelsen?
Kommunalbestyrelsens beslutning om sammensætningen af skolebestyrelsen skal altid opfylde de krav, der fremgår af § 42, stk. 1, nr. 1-4.
Et af kravene er, at forældrerepræsentanterne bliver fundet, hvorfor der skal foretages et nyvalg, indtil kravet er opfyldt.
Deltagelse i skolebestyrelser
Hvordan fungerer skolebestyrelsens møder?
Skolebestyrelsens møder er lukkede. Det betyder, at der som hovedregel ikke må deltage andre end bestyrelsens medlemmer, samt skolens leder (og dennes stedfortræder), som varetager sekretærfunktionen. En SFO-leder og afdelingsledere kan eventuelt også deltage.
Deltagere i lukkede møder må ikke referere, hvad andre har sagt, men de må gerne fortælle, hvad de selv har sagt. De skal dog samtidig overholde tavshedspligten.
Må suppleanterne deltage i skolebestyrelsesmøderne?
Nej. Skolebestyrelsesmøderne er lukkede. Det betyder, at det som udgangspunkt kun er de faste bestyrelsesmedlemmer, der må deltage i møderne. Skolebestyrelsen kan dog invitere gæster til drøftelse af dagsordenspunkter, som har særlig interesse for gæsterne.
Er det borgerligt ombud at være forældrerepræsentant i skolebestyrelsen?
Nej. Med folkeskolereformen fra 2013 blev det borgerlige ombud som bestyrelsesmedlem fjernet.
Forældre- og elevrepræsentanter for skoler med afdelinger
Hvad betyder det for skolebestyrelsen, at en skole har afdelingsstruktur?
Når en skole har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst én forældrerepræsentant og én elevrepræsentant for hver afdeling.
Hvad forstås ved en "afdeling" i forhold til, at der skal vælges forældre- og elevrepræsentanter fra alle afdelinger ved skoler med afdelingsstruktur?
Skoler med såkaldt afdelingsstruktur er skoler med undervisning på forskellige geografisk adskilte matrikler. En afdeling er således én eller flere geografisk samlede matrikler, som skolen har undervisning på.
Skal forældrene have børn på den afdeling, som de er valgt til at repræsentere?
Folkeskoleloven stiller ikke krav om, at forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen skal have et barn gående på den afdeling, som de ved skolebestyrelsesvalget er valgt til at repræsentere. Opstilles der ikke forældre, der selv har børn på afdelingen, kan der således opstilles andre forældre til børn, der er indskrevet i skolen til at repræsentere forældregruppen fra den pågældende afdeling.
Skal elever fra afdelinger, der kun har til og med 5. klassetrin, være repræsenteret i skolebestyrelsen?
Nej ikke nødvendigvis. Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige kravet om elevrepræsentation i skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 3. Samme mulighed kan bruges på afdelinger, der kun har til og med 5. klassetrin.
Forældrerepræsentanter for specialskoler og specialklasser
Har forældre til elever på specialskoler ret til at blive valgt til skolebestyrelsen?
Forældre til elever på specialskoler har som udgangspunkt også ret til at blive valgt til skolebestyrelsen.
Det fremgår dog af folkeskolelovens § 42, stk. 12, at kommunalbestyrelsen kan fravige § 42, stk. 1, om skolebestyrelsens sammensætning ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignende. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen tager den navnlig sigte på kommunale heldagsskoler og lignende, hvortil elever med behov for specialundervisning henvises for en kortere periode, hvorefter de vender tilbage til distriktsskolen. Det vil ikke ved sådanne skoler være muligt at udpege forældrerepræsentanter med en fireårig funktionsperiode, og der er derfor behov for at kunne godkende oprettelse af skolebestyrelser med en forældrerepræsentation, der udpeges af skolebestyrelserne ved kommunens øvrige skoler.
Har skolebestyrelserne på en specialskole de samme beføjelser og muligheder som skolebestyrelser på almene skoler?
Ja. Skolebestyrelserne på specialskoler er efter folkeskoleloven tildelt de samme kompetencer som skolebestyrelser på almene skoler.
Skal forældre til elever på specialskoler deltage i skolebestyrelsesvalget på specialskolen?
Udgangspunktet er, at forældrene deltager i skolebestyrelsesvalget på den skole, hvor barnet er indskrevet.
Forældre til børn, der midlertidigt undervises på en specialskole, deltager dog i valget ved den skole, hvorfra henvisningen har fundet sted. Gentagne gen- eller nyvisiteringer gør ikke nødvendigvis et tilbud midlertidigt.
Hvordan forstås begrebet specialklasse i forhold til, at der skal vælges mindst én forældrerepræsentant fra specialklasserne, hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin?
For elever i specialklasser gælder, at elevens tilhørsforhold til den almene klasse er ophørt, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almen folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud.
Eksterne repræsentanter i skolebestyrelsen
Hvordan skal et eventuelt valg af to eksterne repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger ske?
Det er kommunalbestyrelsens beslutning, hvordan disse repræsentanter skal vælges. Der er vide rammer herfor. Man kan for eksempel lade det være op til skolebestyrelsen at udpege repræsentanterne. Repræsentanterne vil for eksempel også kunne udpeges blandt forældre på skolen, som er en del af det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.
Har de to eksterne bestyrelsesmedlemmer stemmeret, og hvor lang er deres funktionsperiode?
Ja, de to repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger har stemmeret. Deres funktionsperiode er et år.