Kvalitetstilsyn

Kommunalbestyrelsen har som skoleejer det overordnede ansvar for kommunens folkeskoler og skal blandt andet sikre, at undervisningen på de lokale folkeskoler har den nødvendige kvalitet.

Styrelsen varetager det statslige tilsyn med kvalitetsudvikling i folkeskolen. Tilsynet afskaffes ved lov den 1. april 2025 og gennemføres dermed for sidste gang i skoleåret 2024/25. I dette skoleår udtages derfor ikke nye skoler i tilsyn, men kommunerne orienteres om deres resultater, hvis de skiller sig ud på tilsynets indikatorer. Samtidig afsluttes de eksisterende tilsynssager, hvor skolernes resultater har forbedret sig tilstrækkeligt.

Kvalitetstilsynet

Kvalitetstilsynet har til formål at identificere skoler med vedvarende kvalitetsmæssige udfordringer og at give kommunalbestyrelsen det bedst mulige grundlag for at arbejde med og forbedre den enkelte folkeskoles resultater.

Sådan føres der tilsyn

Hvert år gennemgår styrelsen folkeskolernes faglige og trivselsmæssige resultater for at finde frem til de skoler, der kan have vedvarende kvalitetsudfordringer.

Styrelsen tager i tilsynet med folkeskolen udgangspunkt i de nationalt fastsatte mål for folkeskolen: Alle elever skal udfordres fagligt til at blive så dygtige de kan ved at forbedre det faglige niveau og elevernes trivsel i folkeskolen.

Læs mere om nationale mål.

Hvad er indikatorerne for kvalitetstilsynet?

Styrelsen følger kvalitetsudviklingen i folkeskolen via årlige landsdækkende screeninger af skolernes resultater.

Skoler undersøges nærmere, hvis de skiller sig ud på grænseværdierne på følgende indikatorer:

• Elevernes resultater fra 9.-klasseprøverne i dansk, matematik, engelsk og naturfaglig fællesprøve
• Elevernes overgang til ungdomsuddannelse efter 15 måneder
• Løfteevne (socioøkonomisk referencekarakter for 9. klasseprøverne)
• Resultater fra nationale overgangstest i dansk og matematik
• Resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling
• Andelen af elever med ikke-vestlig baggrund
• Andelen af elever fra udsatte boligområder
• Andelen af elever med forældre uden for arbejdsmarked eller uddannelse
• Andelen af elever, der ikke opnår mindst 02 i dansk i 9. klasseprøverne. 

Hvordan foregår kvalitetstilsynet?

Kvalitetstilsynet forløber gennem en række faser fra en indledende screening af folkeskolers data, over rådgivning af de udtagne skoler, til en afslutning af tilsynssagen, hvis den negative udvikling på en skole er blevet vendt. Faserne, der er uddybet nedenfor, er:

1. Styrelsen screener data fra alle folkeskoler
2. Resultater fra skoler, der skiller sig ud, analyseres af styrelsen
3. De enkelte kommuner redegør for supplerende oplysninger, herunder årsager til udfordringer og indsatser, overfor styrelsen
4. Styrelsen udtager kommuner til tilsyn og rådgivningsforløb
5. Styrelsen foretager årlig opfølgning: Afslutning af tilsynssag eller fortsættelse af tilsynssag og evt. pålæg af handlingsplan.

Når en folkeskole bliver udtaget i kvalitetstilsynet, får kommunen et tilbud om et frivilligt rådgivningsforløb, der løber hen over et skoleår, som kan understøtte skolen og forvaltningen i arbejdet med at forbedre kvaliteten. Styrelsens læringskonsulenter tilbyder rådgivning med udgangspunkt i de konkrete udfordringer, som skolen står med. Læs mere om rådgivningsforløb. Herefter vil styrelsen i slutningen af hvert kalenderår, når der foreligger nye data, følge op på skolens resultater og de indsatser, der er sat i gang.

Som led i opfølgningen skal kommunerne redegøre for udviklingen i skolens resultater, forankring af igangsatte indsatser samt planlagte indsatser. Styrelsen vurderer herefter, om skolen bør fastholdes i tilsyn, eller om tilsynssagen kan afsluttes. Vurderingen sker ud fra:

• Udviklingen i skolens data
• Erfaringerne fra rådgivningsforløbet med læringskonsulenterne
• Forvaltningens forankring af de igangsatte indsatser. 

Centralt for vurderingen er, om der er udsigt til, at den negative udvikling er vendt eller kan vendes på baggrund af de igangsatte indsatser.  

Hvilke sanktionsmuligheder er der i kvalitetstilsynet?

Hvis kvalitetsudviklingen på skolen i tilsyn ikke forbedres, eller kommunen fx ikke har taget de nødvendige initiativer til at forbedre kvalitetsudviklingen på skolen, kan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på en folkeskole eller i skolevæsenet.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at udforme handlingsplanen efter kommunens vurdering af, hvad det kræver at løfte kvaliteten på den eller de skoler, som har vedvarende dårlig kvalitet. Handlingsplanen skal godkendes af kommunalbestyrelsen på et møde, og der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelsen. Handlingsplanen skal godkendes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har desuden kompetence til blandt andet at:

• pålægge kommunalbestyrelsen at arbejde efter at opnå bestemte mål
• pålægge kommunalbestyrelsen at iværksætte bestemte indsatser, herunder fx omprioritering af indsatser og mere strukturelle tiltag som ændring af skoledistrikter mv. 
• nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den godkendte handlingsplan.

Nedlæggelse af en skole forudsætter, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vurderer, at andre mindre indgribende tiltag ikke er tilstrækkelige. Der vil derfor skulle foretages en proportionalitetsafvejning mellem skolens situation og udvikling og sanktionen.