Undervisningsministeriets selvejemodel er baseret på følgende tre grundprincipper: selvforvaltning, centralt fastsatte mål og rammestyring, statslig tilskudsfinansiering.

Selvforvaltning

Selveje giver institutionerne store frihedsgrader i forvaltningen af opgaverne, men pålægger dem samtidig et ansvar for at realisere de uddannelses- og institutionspolitiske målsætninger inden for de fastsatte rammer for deres virksomhed.

Det er for eksempel institutionen selv, der skal træffe beslutning om ansættelse og afskedigelse af personale, tilrettelæggelse og organisering af institutionens administrative opgaver. Den selvejende institutions selvforvaltning kan kort beskrives ud fra følgende 3 karakteristika:

  1. Institutionen ledes af en selvstændig og uafhængig ledelse (en bestyrelse).
  2. Institutionen har en vedtægt, som beskriver formålet for institutionen og rammerne for dens virksomhed.
  3. Institutionen har en fra stifteren – i dette tilfælde Undervisningsministeriet – adskilt formue.

Centralt fastsatte mål og rammestyring

Undervisningsministeriet fastsætter centrale mål for og styring af for eksempel uddannelsens indhold og tilrettelæggelse, prøveaflæggelse og censur, evaluering og decentral kvalitetssikring samt rammerne for de selvejende institutioners virksomhed, uddannelsens finansiering, herunder regnskabsaflæggelse og rapportering. Endelig bestemmes en del af de samlede rammevilkår af Undervisningsministeriets praksis og administrative afgørelser. Det gælder for eksempel de krav, der stilles til institutionernes dokumentation i forbindelse med ministeriets tilsyn.

Statslig tilskudsfinansiering

Tilskud bestemmes ud fra objektive aktivitetsmål (antal årselever) og politisk fastsatte takster. Dermed kender institutionerne deres økonomiske grundlag ved finansårets start, idet taksterne fastsættes direkte på finansloven. Takstfastsættelsen er dermed uafhængig af den enkelte institutions konkrete udgiftsdispositioner og omkostningsforhold. Institutionerne kan frit disponere over tilskudsmidlerne inden for rammerne af gældende bevillingsregler og i overensstemmelse med de opstillede formål for uddannelserne og for institutionerne. For FGU-institutionerne består tilskuddene af: 

  1. Grundtilskud
  2. Taxametertilskud
  3. Udslusningstilskud
  4. Tilskud til kombinationsforløb
  5. Tilskud til afsøgningsforløb
  6. Tilskud til skoleydelse

Spørgsmål og svar om statsligt selveje

Er et medlem i FGU-bestyrelsen, som også sidder i et byråd, inhabilt, når der tales lokalisering, hvis et af de steder der er i spil til kommende lokalisering ejes af den kommune, hvor medlemmet sidder i byrådet?

Hvis kommunalbestyrelsen ikke har besluttet som anlægstilskud efter institutionslovens § 31 at tilbyde institutionen at overtage den pågældende ejendom vederlagsfrit – eller til en rent symbolsk værdi – vil et medlem af den pågældende kommunalbestyrelse, som også er medlem af den pågældende FGU-institutions første bestyrelse, være inhabilt ved FGU-bestyrelsens behandling af, om institutionen skal erhverve eller leje kommunens ejendom.

Det samme vil være tilfældet ved bestyrelsens behandling af andre lokaliseringsmuligheder, hvis behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt institutionen skal erhverve eller leje kommunens ejendom, ikke er afgjort forinden.

Hvis bestyrelsen derimod tilrettelægger arbejdet således, at den først tager stilling til muligheden for at erhverve eller leje kommunens grund/ejendom efter, at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at tilbyde/udleje til FGU-institutionen, vil det pågældende bestyrelsesmedlem ikke være inhabilt ved den efterfølgende behandling af andre lokaliseringsmuligheder (forudsat dette fortsat er relevant).

Er medlemmer af en produktionsskoles bestyrelse inhabile, når der tales lokalisering, hvis et af de steder, der er i spil som fremtidig lokalitet, er den produktionsskole, hvor FGU-bestyrelsesmedlemmet tillige sidder i denne produktionsskoles bestyrelse?

Af de samme grunde som anført i svaret til spørgsmål om habilitet for visse medlemmer af FGU-institutionens første bestyrelse ved ansættelse af institutionens leder, vil et medlemskab af en bestyrelse for en produktionsskole ikke i sig selv udgøre en ”særlig” interesse, der kunne lede til, at ville foreligge selskabsinhabilitet.

Er et FGU-bestyrelsesmedlem, som samtidig er direktør for en erhvervsskole, inhabilt når der tales lokalisering, hvis direktørens erhvervsskole er bygningsejer på en af de lokaliteter, der er i spil? 

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitets vurdering, at der i dette tilfælde foreligger selskabsinhabilitet ved behandlingen af sagen om, hvorvidt FGU-institutionen skal erhverve eller leje erhvervsskolens ejendom, hvis den pågældende erhvervsskole er uden for den offentlige forvaltning. Hvis der er tale om en erhvervsskole inden for den offentlige forvaltning, vil der efter styrelsens vurdering foreligge inhabilitet efter opsamlingsbestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

FGU-bestyrelsen vil imidlertid kunne tilrettelægge sin behandling af lokaliseringsspørgsmålet, så bestyrelsesmedlemmets inhabilitet får mindst mulig betydning for hans eller hendes mulighed for at deltage i behandlingen af lokaliseringsspørgsmålet.

Samlet vil bestemmelsen i forvaltningslovens § 4, stk. 2, kunne have betydning for, om inhabile bestyrelsesmedlemmer alligevel kan deltage i behandlingen af en sag, hvori de er inhabile. Det følger nemlig af bestemmelsen, at forbuddet for inhabile bestyrelsesmedlemmer mod at deltage i behandlingen af en sag, hvori de er inhabile, ikke gælder, hvis FGU-bestyrelsen ville miste sin beslutningsdygtighed, og behandlingen af sagen ikke kan udsættes uden væsentlig skade for institutionens interesser.

Den første betingelse vil være opfyldt, hvis inhabilitet hos et eller flere bestyrelsesmedlemmer, og det deraf normalt følgende forbud for dette eller disse bestyrelsesmedlemmer mod at deltage i en sags behandling, vil indebære, at bestyrelsen ikke opfylder bestemmelsen i den midlertidige vedtægt om beslutningsdygtighed. Det vil sige at mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer ikke kan deltage i beslutningen. Når det gælder beslutning om erhvervelse af ejendomme mm. gælder, at mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer skal deltage i beslutningen. 

Den anden betingelse vil være opfyldt, hvis en udsættelse af sagens behandling – eller anden tilrettelæggelse af sagens behandling – ikke vil kunne løse problemet med manglende beslutningsdygtighed, som et eller flere bestyrelsesmedlemmers inhabilitet vil indebære – for eksempel ved øget fremmøde på et senere møde.

Sidst opdateret: 1. maj 2019