Den kommunale ungeindsats
Den kommunale ungeindsats (KUI) skal sikre, at alle unge under 25 år bliver parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. KUI skal sikre en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
Læs mere om den kommunale ungeindsats
Læs mere om vejledning til ungdomsuddannelse
Målgruppevurdering
Den kommunale ungeindsats har ansvar for at målgruppevurdere unge til FGU, hvis kommunen vurderer, at det er det rette tilbud for den unge.
Læs mere om målgruppevurdering til FGU
Uddannelsesplan
Alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, har ret til en samlet uddannelsesplan i den kommunale ungeindsats.
Uddannelsesplanen skal være det koordinerende redskab, der sikrer retning for den unge ved at samle de indsatser og tilbud, som den unge har brug for til at komme i uddannelse eller i job.
Uddannelsesplanen skal fremstå som en sammenhængende plan i forhold til den unge, og den unge skal opleve, at der arbejdes på de samme målsætninger på tværs af kommunale enheder på kort og langt sigt. I planen skal alle indsatserne, som kommunen har igangsat for den unge, indgå. Det kan både være i uddannelses-, beskæftigelses- og socialt regi.
For unge, der målgruppevurderes til FGU, skal uddannelsesplanen være det overordnede styringsredskab, hvad angår mål, retning og varighed af forløbet på FGU. Kommunen sender de nødvendige elementer fra uddannelsesplanen til FGU-institutionen, hvor oplysningerne danner grundlag for elevens forløbsplan.
Læs mere om uddannelsesplanen (uvm.dk)
Læs mere i pjecen ’Bliv skarp på uddannelsesplanen' (uvm.dk)
Kontaktpersonsordning
Kommunen skal udpege en gennemgående kontaktperson til de unge, som af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonens hovedopgave er at følge og støtte den unge i forhold til at realisere sin uddannelsesplan, og derved komme videre i uddannelse eller beskæftigelse.
For nogle unge vil kontaktpersonen primært fungere som det koordinerende bindeled på tværs af kommunale indsatser. For andre unge vil kontaktpersonens opgaver primært knytte sig til at få den unges hverdag til at fungere, for eksempel at møde til tiden på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen. Det kan også være at bistå den unge ved løbende kontakt med offentlige myndigheder.
Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan kontaktpersonordningen tilrettelægges. Det afgørende er, at den unge oplever at have én kontaktperson. En kontaktperson kan tildeles unge fra grundskolens 8. klassetrin, og kontaktpersonsordningen ophører, når den unge er fyldt 25 år eller har opnået fast tilknytning til en ungdomsuddannelse eller arbejdsmarkedet.
Virksomhedspraktik for egu-elever
Egu-elever skal opnå sin primære læring gennem sin virksomhedspraktik. Egu-elever indgår i et ansættelsesforhold og er en reel arbejdskraft for virksomheden. Virksomhedspraktikken skal give en forståelse af, hvad det vil sige at have et arbejde og at indgå på en arbejdsplads. Derudover vil egu-elever opnå viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikre kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet. Derudover får egu-elever også erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendigt for senere at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Den unges kommune skal sammen med den unge finde en praktikplads i en privat eller offentlig virksomhed. Kommunen har dermed mulighed for at vurdere, om der i eget regi kunne være en mulighed for at etablere en praktikplads. Kommunen kan uddelegere opgaven med at finde virksomhedspraktik til FGU-institutionen på baggrund af en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne for dette. Det er alene opgaven, der kan uddelegeres til institutionen, og ansvaret for at finde en praktikplads vil således altid være kommunens. Ansvaret er ligeledes kommunens, hvis eleven mister sin praktikplads og skal finde en ny. Hvis det ikke er muligt at finde en virksomhedspraktik til eleven, kan eleven gennemføre virksomhedspraktikken på FGU-institutionen. Dette skal give eleven den samme grad af viden, færdigheder og kompetencer som en ordinær virksomhedspraktik. Udgifterne til virksomhedspraktik på FGU-institutionen afholdes af kommunen
Læs mere i pjecen ’Virksomhedspraktik i forberedende grunduddannelse’ (uvm.dk)
Praktikaftale
Virksomhedspraktikken for egu-elever skal etableres på baggrund af en skriftlig praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal blandt andet angive mål for praktikperioden samt elevens arbejdsområder og funktioner i virksomheden. Målet for praktikperioden skal pege frem mod det overordnede mål i uddannelsesplanen, og de specifikke mål med praktikperioden skal være udfoldet i forløbsplanen.
Praktikaftalen er en aftale om det ansættelsesforhold, som eleven og virksomheden indgår, og aftalen skal være underskrevet af eleven og af virksomheden senest ved praktikperiodens begyndelse. Kommunen skal sikre, at dette sker, og skal i sidste ende også godkende at aftalen bidrager til at opfylde elevens uddannelsesplan. Kommunen skal ligeledes sikre, at både eleven, virksomheden og FGU-institutionen har en kopi af den underskrevne praktikaftale. For elever, der er under 18 år, skal forældremyndighedens indehaver give samtykke til at indgå, ændre og opsige praktikaftalen.
Praktikaftalen skal indgås på den formular, der udgør bilag 1 i bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse (retsinformation.dk). Formularen viser de elementer, som praktikaftalen skal indeholde. Der må ikke ændres i formularen for eksempel ved at tilføje yderligere felter. Det er dog tilladt at indsætte logo, ændre på layout og lignende, og der er derfor en redigerbar udgave af praktikaftalen nedenfor.
Virksomhedsmentorordning
I særlige tilfælde kan kommunen stille en virksomhedsmentorordning til rådighed for eleven i forbindelse med virksomhedspraktik på egu-sporet. Mentoren kan enten være en erfaren medarbejder fra den pågældende virksomhed eller komme ude fra. Formålet med mentorordningen er at øge mulighederne for at fastholde eleven i forløbet. Mentorens opgaver kan variere ud fra den enkelte elevs behov, men kan for eksempel tage form af at hjælpe eleven med at overkomme udfordringer i opgavevaretagelsen, stimulere eleven til at passe sine ting, overholde aftaler og tage ansvar for eksempel gennem morgenopringninger og ved at drage omsorg for, at eleven integreres i det sociale liv på arbejdspladsen.
Virksomhedsmentorordningen retter sig mod egu-elever, der har behov for en individuel indsats og som konstant har behov for særlig støtte mod målet om at komme videre i en ungdomsuddannelse eller i et ordinært job.
Samarbejde mellem FGU og KUI
Kan unge med en mentor efter LAB-loven eller kontaktperson efter serviceloven også have en kontaktperson efter ungeindsatsloven?
Kommunen skal udpege en gennemgående kontaktperson til de unge, som af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Det er hensigten, at den unge kun skal have én kontaktperson.
Den kommunale ungeindsats skal varetage jobcentrenes opgaver for unge under 25 år. Både efter ungeindsatsloven og efter beskæftigelseslovgivningen er målet at få den unge i gang med uddannelse eller job. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at den unge både har en mentor efter LAB-loven og en kontaktperson efter ungeindsatsloven.
Bestemmelserne om kontaktperson i ungeindsatsloven træder ikke i stedet for servicelovens bestemmelser om kontaktperson til særligt sårbare unge. Der vil eventuelt kunne være personsammenfald mellem en kontaktperson tildelt en ung efter ungeindsatsloven og en kontaktperson tildelt efter serviceloven, idet én kontaktperson vil kunne varetage flere funktioner.
Det er kommunen, der afgør, hvordan kontaktpersonordningen etableres og koordineres, så den unge oplever kun at have én kontaktperson. Den gennemgående kontaktperson vil under alle omstændigheder skulle forankres i den kommunale ungeindsats.
Skal alle unge have en kontaktperson?
Unge, som ikke er udfordrede – og som går den lige vej – skal ikke have en kontaktperson. Kontaktpersonen er forbeholdt unge, der ikke er selvhjulpne i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet. Kommunerne må lave en konkret vurdering af, hvem der har behov.