Ydelser

Ja. Muligheden for at indgå aftale om lovligt fravær mellem en institution og en elev fremgår af § 19, stk. 2, i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse:

Reglen i § 19, stk. 2, kan rumme aftaler om kortere tids fravær på 1-2 uger. En aftale om fravær træffes ud fra en konkret og individuel vurdering. I vurderingen bør indgå elevens konkrete behov for fravær, om fraværsperioden er forenelig med undervisningens tilrettelæggelse, og om fraværet er realistisk i forhold til elevens forløbsplan og mulighed for at gennemføre sin FGU.

Såfremt det står klart, at elevens fravær ikke kan holde sig inden for en kort periode på 1-2 uger, bør institutionen sammen med eleven og den kommunale ungeindsats (KUI) se på mulighederne for en anden løsning.

Læs FGU-institutionsbekendtgørelsen (retsinformation.dk).

Ja,

Sygdom er lovligt fravær.

Da sygdom er lovligt fravær, har eleven ret til skoleydelse.

Længerevarende sygdom skal dog dokumenteres af elevens læge.

Ved længerevarende sygdom kan skolen vurdere om elevens uddannelsesplan skal justeres eller forlænges, så eleven stadig kan gennemføre sin uddannelse. Det kan være, at der er behov for, at drøfte dette med eleven og den kommunale ungeindsats (KUI) for at finde den bedste løsning for eleven. 

Ja.

Barsel registreres som lovligt fravær med skoleydelse. FGU-institutionens udgifter til skoleydelse under barsel bliver refunderet af Børne- og Undervisningsministeriet, hvilket fremgår af § 3 i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse mv. 

Barsel indgår ikke i beregningen af den samlede længde af uddannelsen. En elev, der er henvist til et forløb af en bestemt længde, vil således stadig skulle gennemføre samme længde forløb ud over den tid, hvor vedkommende er på barsel. Der skal udbetales skoleydelse under hele barselsperioden, medmindre eleven overgår til anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 19, stk. 5, i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse mv. 

Efter de første 14 ugers barselsorlov har hver af forældrene ret til at holde forældreorlov i op til 32 uger. De har tilsammen ret til dagpenge/skoleydelse i 32 uger.

Ja.

FGU-elever har mulighed for at tage FGU-forløbet på nedsat tid, jf. FGU-lovens § 9, stk. 3. Det fremgår her, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at eleven kan være på nedsat tid i FGU, hvis eleven ikke magter at være på fuld tid på grund af funktionsnedsættelse, kronisk sygdom, psykisk sårbarhed eller misbrugsbehandling.

Hvis eleven er på nedsat tid, vil institutionen stadig få fuld takst for eleven, og eleven vil få fuld skoleydelse.

Det er også muligt for elever med funktionsnedsættelser mv. at deltage på nedsat tid i erhvervstræning og virksomhedspraktik, hvis funktionsnedsættelse mv. hindrer fuld deltagelse, og praktikpladsen er indforstået med en reduktion af antallet af timer pr. uge. Praktikperioden skal i så fald tilpasses, så den samlede praktiktid er uændret.

Ved fuldt kommunalt finansieret FGU-forlængelser efter § 42, stk. 3, nr. 2 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, er det hjemstedskommunen, som afholder den øgede udgift til elevens uddannelsesforløb, herunder skoleydelse, jf. lovens § 42, stk. 4.

Det vil sige hjemstedskommunen skal afholde alle de udgifter institutionen har til den pågældende elev svarende til taksterne på finansloven for tilskuddene. Udgiften afregnes direkte mellem kommunen og institutionen.

Den kommunale bidragspligt er reguleret i §§ 42-44 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Udgangspunkter er, at for hver elev, der efter § 26 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse udløser statstilskud til en institution, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten med en procentandel af de samlede tilskud, herunder refusion af skoleydelse. En hjemstedskommune er den kommune, i hvilken eleven ifølge CPR havde bopæl den 5. september i kalenderåret forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes.

Elevens hjemstedskommune kan efter § 44 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse kræve refusion af bidrag fra en anden kommune, hvis eleven lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse for eleven den 5. september i kalenderåret forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes.

Overordnet set er reglerne vedrørende udeboende/hjemmeboende sammenlignelig med SU-området.

Vedrørende definitionen af udeboende/hjemmeboende bruges afgrænsningen fra SU. De skriver følgende på deres side:

Hjemmeboende

Du er hjemmeboende hvis:

• du i folkeregisteret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre
• du, ud over ferier, søn- og helligdage, jævnligt bor hos den ene eller begge dine forældre - uanset, hvilken adresse du står tilmeldt i folkeregistret

Udeboende

Du er udeboende hvis:

• du ikke bor hos dine forældre, og du ikke i folkeregistret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre
• du bor på en kostskole, skolehjem eller lignende. Dette gælder også selv om du har folkeregisteradresse hos den ene eller begge dine forældre
• du bor i udlandet (med mindre du bor hos den ene eller begge dine forældre i udlandet)
• du er på studieophold i udlandet og ikke bor hos den ene eller begge dine forældre, mens du er på studieophold i udlandet
• du har samme folkeregisteradresse som den ene eller begge dine forældre, men det er dine forældre, som er tilmeldt din folkeregisteradresse

Læs om SU (su.dk).

Ja. Skoleydelsen er reguleret i § 45 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og § 19 i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse m.v.

I forhold til anbragte unge administreres bestemmelserne svarende til de regler, der gælder på SU-området.

Unge, der er anbragt uden for hjemmet, er berettiget til skoleydelse på lige fod med andre elever, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Dette gælder dog ikke unge, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, og de er dermed ikke berettiget til skoleydelse, jf. § 19, stk. 5, i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse m.v. Se også SU-styrelsens liste over anden offentlig støtte.

Hvis du er i efterværn/døgnophold på et anbringelsessted (servicelovens § 76 og § 76 a) har du ret til skoleydelse, hvis du opfylder de almindelige betingelser for ret til skoleydelse. 

Hvis du får tildelt skoleydelse, må din kommune ikke udbetale ydelser til din forsørgelse ved fx at betale for kost, tøj og lommepenge mv. i de måneder, du får skoleydelse. Hvis du får sådanne ydelser fra din kommune, modtager du anden offentlig støtte og har derfor ikke ret til skoleydelse samtidig.

Efter servicelovens regler skal du desuden betale et beløb for efterværnet til kommunen i de måneder, hvor du modtager skoleydelse. Det er din kommune, som træffer afgørelse om beløbets størrelse.

Ja.

Der gælder det samme som på SU-området:

Du er hjemmeboende hvis:

• du i folkeregisteret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre
• du, ud over ferier, søn- og helligdage, jævnligt bor hos den ene eller begge dine forældre – uanset, hvilken adresse du står tilmeldt i folkeregistret

Du er udeboende hvis:

• du ikke bor hos dine forældre, og du ikke i folkeregistret står tilmeldt samme adresse som den ene eller begge dine forældre
• du bor på en kostskole, skolehjem eller lignende. Dette gælder også selv om du har folkeregisteradresse hos den ene eller begge dine forældre
• du er fyldt 20 år og har samme folkeregisteradresse som den ene eller begge dine forældre, men det er dine forældre, som er tilmeldt din folkeregisteradresse

En FGU-elev på et bosted anses, i udgangspunktet, for at være udeboende

Ja, så længe de er tilmeldt uddannelsen, modtager de skoleydelse.

Ja, så længe eleven er tilmeldt FGU, kan eleven modtage skoleydelse.

Det der er afgørende her er, at eleven ikke modtager to former for offentlige ydelser på samme tid, der tilsigter at dække leveomkostninger. Hvis der ikke er et overlap i ydelser, så er der ikke et problem.

Eksempel: en FGU-elev kan godt modtage skoleydelse frem til den 31. juli og overgå til SU den 1. august. Ydelserne overlapper ikke hinanden, da skoleydelse er bagudbetalt og SU er forudbetalt. Skoleydelsen, der er bagudbetalt, dækker juli måned. SU, der er forudbetalt, dækker august måned.

Bemærk, at en FGU-elev skal afmeldes FGU den dag elevens uddannelse afsluttes. Hvis en elev for eksempel afslutter sin uddannelse d. 30. juni og først begynder på en ny uddannelse 1. august, så modtager eleven ikke skoleydelse i den mellemliggende periode, hvor eleven ikke er tilmeldt nogen uddannelse. 

Nej, der er kun en takst for elever, der er under 18 år.

Skoleydelse udbetales ikke til elever, som modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, for eksempel uddannelseshjælp. Endvidere udbetales der ikke skoleydelse til elever, som er i lønnet praktik.

Et almindeligt fritidsjob på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, er derimod ikke til hinder for udbetaling af skoleydelse.

Ja.

Personer, som er fyldt 25 år, og som er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse, hvis kommunalbestyrelsen har vurderet, at dette vil være det mest virksomme uddannelsestilbud, og den pågældende er indforstået hermed, gælder samme regler som for under 25-årige.

Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse fastsætter følgende: 

§ 45. Institutionerne udbetaler en skoleydelse til de elever, der udløser statstilskud.

Ja.

FGU-eleverne underskriver en tro- og loveerklæring vedrørende deres bopælsstatus, som institutionerne administrerer. Ansvaret ligger hos institutionerne, da det er disse, der udbetaler skoleydelsen.

Hvis der er konkret mistanke om, at eleven har oplyst falsk adresse for at modtage forhøjet skoleydelse med udeboende-sats, så skal institutionen tage kontakt til kommunen for at få verificeret den pågældende elevs adresse eller vurdere om der skal iværksættes andre tiltag for at få verificeret elevens adresse.

Det er institutionen, der afgør, hvilke konsekvenser det skal have for en elev, der uberettiget har modtaget for meget i skoleydelse. Konsekvenserne kan være tilbagebetaling, modregning i kommende udbetalinger, midlertidig hjemsendelse m.v. Konsekvenserne må bero på en konkret og individuel vurdering fra sag til sag, og kan blandt andet bero på, hvor grov overtrædelsen er, hvor længe den har stået på og/eller om eleven har været i god tro eller ond tro?

En FGU elev kan modtage forsørgertillæg til deres skoleydelse som enten enlig eller ikke enlig.

Nedenfor er betingelser for forsøgertillæg:

• En elev vil generelt blive betragtet som forsørger, hvis vedkommende er biologisk forælder eller adoptivforælder til et barn under 18 år, og barnet har folkeregisteradresse hos den pågældende. En elev, som er plejeforælder, eller stedmor/stedfar, anses ikke som forsørger.
• En FGU-elev vil blive betragtet som enlig forsørger, hvis betingelserne for at være forsøger er opfyldt og vedkommende modtager ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark. Er der tale om en enlig forsørger til et barn, der er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, vil der ligesom på SU-området være mulighed for at få forsørgertillæg som enlig forsørger, selvom vedkommende ikke modtager ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark.
• En FGU-elev, der bor sammen med en anden person, vil generelt blive betragtet som ikke enlig forsørger, hvis betingelserne for at være forsøger er opfyldt. Ikke enlige forsørgere er berettiget til at modtage forsøgertillæg efter § 45, stk. 2, selvom barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service.

FGU-elever med børn kan få udbetalt et forsørgertillæg til skoleydelsen. Det følger af § 45 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse sammenholdt med § 19 i bekendtgørelse om institutioner for forberedende grunduddannelse m.v.

Tillæggets størrelse afhænger af, om eleven er enlig eller ikke enlig. Der gives alene ét forsørgertillæg, dvs. der gives ikke et tillæg for hvert af FGU-elevens børn.

Hvis to samboende forældre er FGU-elever, kan de begge få forsørgertillæg på satsen for ikke enlige, hvis betingelserne for forsøgertillæg ellers er opfyldt.

Dette gælder også selvom barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service.

Ja. Læs om FGU-studerendes adgang til støttede ungdomsboliger (retsinformation.dk).

Ja, FGU-elever kan få ungdomskort, der giver rabat på transporten til og fra uddannelse. Reglerne for at få og bruge ungdomskort er de samme for FGU som for ungdomsuddannelser.

Egu-elever kan også få et ungdomskort, når de er i skoleforløb eller er i virksomhedspraktik på FGU-institutionen, men ikke under lønnet praktik i en virksomhed, da de vil have en status som lønmodtagere. Som følge heraf er de omfattet af de almindelige skattemæssige regler om kørselsfradrag.

FGU-elever kan under den såkaldte fleksible ordning" få rabat på offentlig transport ved korte og vekslende forløb. Rabatten gives på offentlig transport mellem bopæl og skole via fleksibel ordning, når eleven deltager i korte eller vekslende forløb og har et umiddelbart behov for hjælp til transport, hvor der ikke kan anvendes ungdomskort. Den fleksible ordning består i, at eleven for eksempel kan rejse med rejsekort til offentlig transport, når eleven er i kombinationsforløb eller erhvervstræning.

Satsen for deltagerbetaling ved ekskursioner er maksimalt 90 kroner pr. påbegyndt døgn pr. deltager (2023-niveau)