Med udgangspunkt i den unge

Den kommunale ungeindsats skal tage udgangspunkt i den unges aktuelle situation, uddannelses- og erhvervsønsker samt mulighederne for realiseringen.

Kommunerne skal tilrettelægge en indsats, hvor den unge og den unges forældre møder kommunen som én samlet instans. Det kræver en koordinering på tværs af den enkelte kommunes uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsats. Den kommunale ungeindsats skal derfor foretage en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse.

En lang række kommuner har allerede gode erfaringer med at samlokalisere eller sammentænke ungeindsatser, f.eks. med Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver og jobcenterindsatserne. Med lovkravet om en sammenhængende kommunal ungeindsats sikres en tværgående koordineringen af ungeindsatsen i alle landets kommuner. Det understreges samtidig, at det er den enkelte kommune der beslutter, hvordan den kommunale ungeindsats organiseres.

Spørgsmål og svar

Hvornår etableres den kommunale ungeindsats, og hvordan organiseres den?

Den kommunale ungeindsats indføres med virkning fra senest den 1. august 2019. Allerede i foråret 2019 skal kommunerne målgruppevurdere til FGU.

Den sammenhængende ungeindsats skal blandt andet sikre den nødvendige støtte og hjælp for den unge til at realisere sin uddannelsesplan og give de unge, der har behov for det, en kontaktperson, som skal understøtte den enkeltes vej til uddannelse eller job. 

Kommunernes Landsforening (KL) og Undervisningsministeriet har indgået et strategisk partnerskab om etablering af den kommunale ungeindsats. Kommuner, der deltager i partnerskabet, får værktøjer og inspiration til etablering af den kommunale ungeindsats. Desuden vil viden og best practice blive spredt til landets øvrige kommuner. 

Partnerskabet startede op i januar 2019. De deltagende kommuner er Assens, Esbjerg, Guldborgsund, Høje-Taastrup, Ishøj, Jammerbugt, Køge, Lolland, Nordfyn, Skanderborg og Slagelse. 

Der er derudover nedsat en tværgående arbejdsgruppe med repræsentation fra KL, Undervisningsministeriet, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet, der blandt andet udarbejder vejledninger til brug for den kommunale ungeindsats.

Hvad er den kommunale ungeindsats’ opgave over for de unge, der ikke er i arbejde eller i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse?

Den kommunale ungeindsats skal i samarbejde med den unge iværksætte initiativer med henblik på at gøre den unge klar til enten ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

De opgaver, der hidtil har ligget i regi af UU og jobcentre, og som for eksempel omhandler unge, der ikke er i arbejde eller i gang med en ungdomsuddannelse, skal fortsat varetages, men nu i regi af den kommunale ungeindsats.

Det er op til den enkelte kommune, hvordan den kommunale ungeindsats organiseres.

Hvad er kontaktpersonens opgaver og funktioner?

Kommunen skal udpege en gennemgående kontaktperson til de unge, som af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Kontaktpersonens hovedopgave er at følge og støtte den unge gennem det samlede forløb frem mod fastholdelse i uddannelse eller job.

For nogle unge vil kontaktpersonen primært fungere som bindeled og koordinere andre kommunale indsatser for den unge, eksempelvis koordinering af tilbud og forløb på uddannelses- og socialområdet.

For andre unge vil kontaktpersonens opgaver primært knytte sig til at få den unges hverdag til at fungere, for eksempel at møde til tiden på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen. Det kan også være at bistå den unge ved løbende kontakt med offentlige myndigheder.

Kan unge med en mentor efter LAB-loven eller kontaktperson efter serviceloven også have en kontaktperson efter ungeindsatsloven?

Kommunen skal udpege en gennemgående kontaktperson til de unge, som af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kommunen. Det er hensigten, at den unge kun skal have én kontaktperson.

Den kommunale ungeindsats skal varetage jobcentrenes opgaver for unge under 25 år. Både efter ungeindsatsloven og efter beskæftigelseslovgivningen er målet at få den unge i gang med uddannelse eller job. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at den unge både har en mentor efter LAB-loven og en kontaktperson efter ungeindsatsloven.

Bestemmelserne om kontaktperson i ungeindsatsloven træder ikke i stedet for servicelovens bestemmelser om kontaktperson til særlig sårbare unge. Der vil eventuelt kunne være personsammenfald mellem en kontaktperson tildelt en ung efter ungeindsatsloven og en kontaktperson tildelt efter serviceloven, idet én kontaktperson vil kunne varetage flere funktioner.

Det er kommunen, der afgør hvordan kontaktpersonordningen etableres og koordineres, så den unge oplever kun at have én kontaktperson. Den gennemgående kontaktperson vil under alle omstændigheder skulle forankres i den kommunale ungeindsats.

Skal alle unge have en kontaktperson?

Unge, som ikke er udfordrede – og som går den lige vej – skal ikke have en kontaktperson. Kontaktpersonen er forbeholdt unge, der ikke er selvhjulpne i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet. Kommunerne må lave en konkret vurdering af, hvem der har behov.

Hvad kommer der til at ske med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)?

Der vil ikke længere blive stillet krav om, at UU skal løse specifikke opgaver - det vil fremover være KUI, der løser opgaverne. Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan den mest hensigtsmæssigt organiserer sig, så det er arbejdet med den unge og den unges uddannelsesplan, som kommer i centrum for opgaveløsningen. Der vil være krav om, at kommunerne skal opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning.

Hvad sker der med UU’s opgaver i forhold til grundskolen?

Vejledningsopgaverne ændres ikke. De unge skal fortsat have uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder med uddannelsesplaner, kollektiv og individuel vejledning, introduktionskurser i 8. klasse, brobygning i 9. og 10. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger etc. Opgaverne hermed overgår til den kommunale ungeindsats.

Ungdommens Uddannelsesvejledning er flere steder organiseret i et tværkommunalt samarbejde. Vil Den Kommunale Ungeindsats også kunne organiseres som tværkommunalt samarbejde?

Den gældende adgang til at organisere Ungdommens Uddannelsesvejledning ligger i Vejledningslovens § 9, stk. 2,: ”(k)ommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af de opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning”.

Denne paragraf er ophævet med vedtagelse af Lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som træder i kraft den 1. august 2019, hvilket betyder, at det nuværende lovgrundlag for fælleskommunal organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke kan videreføres til oprettelse af Kommunal ungeindsats.

Der vil dog stadig være mulighed for at etablere kommunale samarbejder efter reglerne i Lov om kommunernes styrelse, § 60, stk. 1: ”Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, godkendelse fra Ankestyrelsen…..”.

Sidst opdateret: 4. april 2019