Politiske aftaler

Godkendelse af en afdeling, af en fri grundskole eller af et privat gymnasium sker efter de regler, der gælder for oprettelse af henholdsvis nye frie grundskoler og nye private gymnasier.

Der gælder således de samme tidsfrister for eksempelvis anmeldelse om oprettelse og indbetaling af depositum. 

En fri grundskole eller et private gymnasium kan maksimalt oprette to afdelinger, og afdelingen/afdelingerne skal være beliggende i samme kommune (skolekommunen) som hovedskolen eller i en nabokommune til hovedskolens skolekommune. 

Der vil være de samme rammer om og redskaber til tilsynet med en afdeling som med hovedskolen.

Det udelukker dog ikke, at der konkret kan føres særskilt tilsyn med hovedskolen, henholdsvis afdelingen, hvis der ikke er grundlag for at føre tilsyn med både hovedskolen og afdelingen.

Uafhængighedskravet og frihed- og folkestyre-kravet gælder også for afdelinger, ligesom de øvrige krav i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om private institutioner for 
gymnasiale uddannelser. 

Ja. Den enkelte skoles bestyrelse beslutter dette.

Ja. Lovforslaget ændrer ikke ved, at det på for eksempel en indskolingsafdeling er muligt at etablere og drive dagtilbud. Det vil sige, der er muligt optage børn i heltidsfritidsordninger i en periode, før børnene skal i børnehaveklasse.

Skolen kan modtage tilskud til skolefritidsordninger for børnehaveklassebørn og elever i 1.-3, klasse. Endvidere kan der også etableres klubtilbud for elever fra 4. klasse, jf. særskilt spørgsmål/svar herom.

Der kan oprettes en eller to afdelinger af den frie grundskole eller det private gymnasium. 

Det er en betingelse, at afdelingen er beliggende i samme kommune som institutionen eller i en nabokommune til institutionens beliggenhedskommune.

Nej. Der vil på en afdeling kun kunne udbydes enten grundskoleundervisning efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. eller undervisning efter lov om private institutioner for 
gymnasiale uddannelser. 

En fri grundskole skal have undervisning fra børnehaveklassetrin til og med 7. klassetrin. 

Det er op til den enkelte skole, hvorvidt der etableres en afdeling med undervisning fra børnehaveklassetrin til og med 4. klassetrin, eller om der også etableres undervisning på afdelingen fra 5. klassetrin til 9. klassetrin og eventuelt også 10. klassetrin.

Afdelingen af en fri grundskole eller et privat gymnasium vil sammen med hovedinstitutionen og eventuelt andre afdelinger være en samlet institution. Der vil således alene være én bestyrelse for institutionen og én leder, og der vil skulle aflægges et samlet regnskab for hele institutionen.

Eleverne vil være indskrevet på afdelingen, der vil være elevens undervisningssted, og der hvor elevens daglige undervisning skal finde sted.

Det vil ikke være til hinder for, at der arrangeres fælles begivenheder såsom idrætsdage, temadage eller lignende. for alle elever på afdelingerne, der afholdes samlet på for eksempel hovedinstitutionen. Den daglige undervisning skal finde sted på afdelingen.

Der vil i øvrigt gælde de samme krav til undervisning på en afdeling som til undervisning på en hovedinstitution.

Kommunalbestyrelsen og den enkelte frie grundskole indgår en aftale om driften af klubtilbuddet. Kommunalbestyrelsen beslutter, om den vil indgå en aftale med en fri grundskole om klubtilbud, herunder ydelse af tilskud til ordningen.

Det er reglerne i dagtilbudsloven, der gælder for etablering og drift af ordningen. 

Klubtilbuddet bliver en del af skolens virksomhed under bestyrelsens overordnede ledelse.

Forældrebetaling og eventuelle kommunale tilskud og private tilskud skal samlet dække alle driftsudgifter til klubtilbuddet for elever fra 4. klassetrin.

Det vil blandt andet indebære, at skolen ikke kan drive klubtilbud for elever fra 4. klassetrin for de midler, der er ydet af staten til skolens skole- og undervisningsvirksomhed. 

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med klubtilbuddet efter dagtilbudslovens regler.

Skolens overholdelse af kravene om frihed og folkestyre og uafhængighed vil også omfatte dens klubtilbud, da tilbuddet ses som en del af skolens aktiviteter og dermed hele skolens virke, og dermed indgå i Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn med den enkelte skole. 

Der indføres ikke krav om, at skolen særskilt skal informere skolens forældre om donationer til skolen eller offentliggøre information om donationer på skolens hjemmeside.

Alle donationer skal fremgå af skolens årsrapport, som årligt offentliggøres på regnskabsportalen, med beløb samt navn og adresse på donator,

Hvis donationen er på over 20.000 kroner eksklusive moms, skal skolen udarbejde en redegørelse, hvor donators navn skal fremgå, jf. forklar eller afvis-kravet neden for. Der er ikke krav om, at skolen skal offentliggøre sin redegørelse på skolens hjemmeside.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil udsende informationsmateriale om skolernes redegørelser for donationer på over 20.000 kroner eksklusive moms.

Forældres frivillige arbejde for en fri skole, for eksempel medvirken ved rengøring eller reparationsarbejde, bliver ikke anset som anonyme donationer.

En klasse kan fremover, som hidtil, have en klassekasse, for eksempel til indkøb af is på en skoleudflugt.

Indsamling til klassekasser og andre lignende småindsamlinger, som ikke direkte vedrører skolens økonomi, men i stedet klassens økonomi, bliver ikke anset som anonyme donationer.

Ja. Tjenesteydelser, for eksempel håndværkerydelser og lignende svarer til et pengebeløb, som for eksempel håndværkeren normalt får penge for i erhvervsmæssig sammenhæng.

Ja, forbuddet mod at modtage anonyme donationer omfatter også anonyme donationer i form af andet end pengebeløb, for eksempel varer, undervisningsmateriale, computere og så videre.

Ja, forslaget omfatter både indenlandske og udenlandske donationer.

Ja, alle donationer skal fremgå af skolens årsrapport med størrelse på donationen samt navn og adresse på donator.

Ja, en fri skole skal udarbejde en skriftlig redegørelse for en tjenesteydelse, for eksempel en håndværkerydelse og lignende, til en værdi på over 20.000 kroner eksklusive moms, som skolen ikke har betalt for. Det gælder alle donerede ydelser.

En donation i form af en tjenesteydelse, for eksempel en håndværkerydelse, eller varer opgøres til markedsværdien.

Ja, kravet omfatter også anonyme donationer i form af andet end pengebeløb, for eksempel undervisningsmateriale, computere og så videre. Disse skal opgøres til markedsværdien.

Ja, forklar eller afvis-kravet gælder både indenlandske og udenlandske donationer.

Ja. Hvis skolen er bekendt med eller burde være bekendt med, at flere donationer på under 20.000 kroner kommer fra samme donator, og det samlede donationsbeløb er over 20.000 kroner eksklusiv moms, er donationerne omfattet af kravet om, at skolen skal udarbejde en skriftlig redegørelse.

Skolen skal redegøre for, om der er knyttet betingelser til donationen, eller om skolen i øvrigt har forbindelser til donator, der vil kunne rejse tvivl om skolens eller kursets overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og kravet om uafhængighed. 

Hvis skolen vurderer, at modtagelse af en donation indebærer påvirkningsrisiko i forhold til krav om frihed og folkestyre og kravet om uafhængighed, skal skolen afvise donationen.

Skolerne vil fortsat kunne modtage donationer, der er forenelige med uafhængighedskravet og frihed og folkestyre-kravet.

Den skriftlige redegørelse skal underskrives af skolens bestyrelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil udsende informationsmateriale om skolernes redegørelser for donationer på over 20.000 kroner eksklusive moms.

Den skriftlige redegørelse skal udarbejdes inden 30 dage efter modtagelse af en donation på over 20.000 kroner eksklusive moms.

Redegørelsen skal underskrives af skolens bestyrelse.

Skolernes udarbejdelse i forbindelse med ”forklar eller afvis-kravet” vil indgå i Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn med skolerne.

Ja, hvis skolen er bekendt med eller burde være bekendt med, at flere donationer på under 20.000 kroner, der tilsammen overstiger 20.000 kroner eksklusive moms, kommer fra samme donator fra et land uden for EU og EØS, er disse donationer omfattet af forbuddet.

Skolen kan skriftligt ansøge undervisningsministeren om godkendelse af en donation på over 20.000 kroner eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS.

Det samme gælder for en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS.

For frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private institutioner for gymnasiale uddannelser gælder, at undervisningsministeren skal vurdere påvirkningsrisikoen for den pågældende skole i forhold til frihed og folkestyre-kravet og kravet om uafhængighed.

Hertil kommer for frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler også stå mål med-kravet i forhold til de undervisningspligtige elever og 10. klasse.

I vurderingen af påvirkningsrisikoen skal indgå:

• Om donator eller udlejer aktivt har modarbejdet eller udtrykt holdninger m. v., der er i modstrid med frihed og folkestyrekravet.
• Donators erklærede formål med sin egen organisation, virksomhed eller bevægelse.
• Om donators eller udlejers formål er at fremme udemokratiske synspunkter og en samfundsudvikling, der modarbejder eller underminerer demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
• Donators eller udlejers adfærd i forbindelse med og formålet med tidligere donationer fra samme donator eller lejeaftaler med samme udlejer.
• Om donator eller udlejer har ydet støtte til organisationer eller formål, der søger at fremme antidemokratiske principper og værdier, som strider mod grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. 
• Om donator systematisk yder støtte til organisationer i andre lande, og om donator har en organisatorisk relation til foreninger, bevægelser eller menigheder i Danmark, og
• Om den konkrete donation eller lejeaftale kan skabe et afhængighedsforhold mellem skole og donator/udlejer.

Skolen skal:

• vurdere og redegøre for påvirkningsrisikoen for skolen selv i forhold til frihed og folkestyre-kravet og kravet om uafhængighed. Hertil kommer for frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler også stå mål med-kravet i forhold til de undervisningspligtige elever og 10. klasse. 
• sandsynliggøre og betrygge, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder frihed og folkestyre-kravet, uafhængighedskravet og for frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler også stå mål med-kravet i forhold til de undervisningspligtige elever og 10. klasse.
• i sin ansøgning inddrage samme punkter, som er nævnt i svaret ovenfor om Undervisningsministerens vurdering af ansøgninger.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil udsende informationsmateriale om ansøgninger fra skolerne om godkendelse af en donation på over 20.000 kroner eksklusive moms eller lejeaftale med personer fra lande uden for EU og EØS.

Hvis Undervisningsministeren har godkendt en donation til en skole på over 20.000 kroner eksklusive moms fra lande uden for EU og EØS, er der ikke behov for, at skolen også udarbejder en redegørelse i forhold til ”forklar eller afvis-kravet”.

Skolen har allerede redegjort for donationen i sin ansøgning.

Hvis skolen ønsker at beholde donationen, skal skolen inden 90 dage efter modtagelse af en donation på over 20.000 kroner eksklusive moms fra offentlige myndigheder, fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU eller EØS ansøge undervisningsministeren om godkendelse heraf.

Hvis undervisningsministeren afslår ansøgningen, skal skolen returnere donationen inden 30 dage efter skolens modtagelse af undervisningsministerens afslag på ansøgningen.

Frihed og folkestyre-kravet indebærer, at skolerne er udtrykkeligt forpligtede til at undervise eleverne på en sådan måde, at eleverne vil kunne lære og blandt andet derigennem vil kunne komme til at respektere, at det danske samfund bygger på en række frihedsgrader samt forbud mod diskrimination, herunder i forhold til køn, race eller religion m.v.

Kravet om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre omfatter hele institutionens virksomhed.

Kravet vil således også omfatte institutionens praksis med hensyn til optagelse af elever og ansættelse og afskedigelse af personale, herunder personalepolitik.

Loven for efterskoler og frie fagskoler stiller i dag krav om, at skolerne skal tilbyde undervisning og samvær gennem livoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Gymnasieloven (uddannelsesloven) har et frihed- og folkestyrekrav. Den eksplicitte fastsættelse af frihed- og folkestyrekrav ændrer ikke i praksis ved de gældende krav til efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier.

Kravene udtrykker en harmonisering mellem lovgivningerne og en generel styrkelse af tilsynet med private institutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler. 

Frihed- og folkestyrekravet i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og i lov om efterskole og frie fagskoler skal sikre, at der ikke kan opstå en situation, hvor et forhold på en privat institution for gymnasiale uddannelser, en efterskole eller en fri fagskole ikke kan påtales af tilsynet, mens det på en fri grundskole ville være i modstrid med det frihed- og folkestyre-krav, der følger af friskoleloven.