”Frihed og folkestyre”- på en fri grundskole

En fri grundskole skal ifølge friskolelovens § 1, stk. 2, efter skolernes ”formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.”

Hvornår blev kravet indført i loven?

I 2002 blev frihed og folkestyre-kravet indført i friskoleloven for at lægge vægt på, at eleverne i de frie grundskoler rustes lige så godt som eleverne i folkeskolen til at begå sig i det danske samfund. Den 1. januar 2017 indførtes begrebet ”demokratisk dannelse” i § 1, stk. 2, i friskoleloven for yderligere at præcisere kravet om frihed og folkestyre. Dermed understreges skolernes opgave om efter deres formål og i hele deres virke i øvrigt at sigte efter at danne deres elever til engagerede borgere med lyst og evne til aktivt demokratisk medborgerskab i et retssamfund som det danske.

Hvad indeholder frihed og folkestyre-kravet?

Loven indebærer, at de frie grundskoler er forpligtet til at undervise eleverne i principperne for det danske folkestyre og bibringe eleverne en demokratisk forståelse. Gennem den demokratiske dannelse skal eleverne opnå forståelse for deres egne og andres demokratiske muligheder for individuelt og i fællesskabet at bidrage til udvikling og forandring i for eksempel skolen og i samfundet.

En fri grundskole kan, i modsætning til folkeskolen, bygge undervisningen og skolens virke på bestemte religiøse eller andre livsanskuelser eller politiske opfattelser, og på denne måde søge at påvirke eleverne i retning af den enkelte skoles eget holdningsmæssige grundlag. Dette må dog ikke ske på en måde som ødelægger eller skader elevernes demokratiske dannelse. Skolens lovlige holdningspåvirkning af eleverne skal dermed ske på en måde, som bidrager til udviklingen af elevernes demokratiske dannelse.