Whistleblower-ordning for frie grundskoler

I Danmark har vi en lang tradition for, at forældre kan vælge at lade deres barn gå på en fri grundskole. Den frie skoletradition er en central mulighed i det danske uddannelsessystem, og der findes omkring 550 frie grundskoler i landet.

Efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. (friskoleloven) skal frie grundskoler inden for lovgivningens rammer give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen (stå mål med-kravet), og skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse, kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene (frihed og folkestyre-kravet). Efter friskoleloven skal frie grundskoler endvidere i deres virke som selvejende uddannelsesinstitutioner være uafhængige, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode (uafhængighedskravet).

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med, om de frie grundskoler lever op til stå mål med-kravet, frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet. Skolerne skal leve op til de tre krav, uanset hvilke værdier og opfattelser skolerne bygger på. Styrelsen fører endvidere tilsyn med de frie grundskolers økonomiske forhold og administration.

Styrelsen er ikke klageinstans i forhold til konflikter mellem forældre/elever/borgere og frie grundskoler.

Frie grundskoler er private og selvejende institutioner, jf. friskoleloven § 1, stk. 1. Skolelederen har den daglige pædagogiske ledelse af skolen, jf. friskolelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., mens den overordnede ledelse varetages af skolens bestyrelse, jf. § 5, stk. 7. På frie grundskoler er den rette klagevej derfor til skolens leder og herefter til skolens bestyrelse.

Styrelsen skal oplyse, at henvendelser vedr. kriminelle forhold skal rettes til politiet, og at henvendelser vedr. sociale forhold skal rettes til den kommunale forvaltning.

Hvem kan bruge whistleblower-ordningen?

Med whistleblower-ordningen giver styrelsen alle, der har kendskab til mulige lovovertrædelser eller bekymrende forhold på en fri grundskole, mulighed for at henvende sig til styrelsen herom og samtidig få sikret deres anonymitet. Ordningen skal tilskynde nogle til at rette henvendelse, som ellers ville have undladt det pga. frygt for deres ansættelse, der barns skolegang, medieomtale mv.

Fortrolighed

Hvis du henvender dig til styrelsen via whistleblower-ordningen er du sikret, at oplysninger om dig ikke vises for andre end få betroede medarbejdere i styrelsen. Det betyder, at styrelsen over for skoler, myndigheder og andre ikke må oplyse om, at den har modtaget din henvendelse. At du er sikret fortrolighed betyder endvidere, at det ikke er tilladt for styrelsen at give oplysninger om henvendelsen videre i forbindelse med partsaktindsigt efter forvaltningsloven eller aktindsigt efter offentlighedsloven.

Det er dog stadig nødvendigt for styrelsen, at du oplyser dit navn samt dine kontaktoplysninger. Dette skyldes, at styrelsen skal have mulighed for at kontakte dig, såfremt der skulle opstå opklarende spørgsmål i behandlingen af din henvendelse. I medfør af fortroligheden vil dit navn og dine kontaktoplysninger kun forblive kendt af styrelsen.

Det er endvidere muligt for dig, hvis du henvender dig til styrelsen via whistleblower-ordningen, at give samtykke til et eller flere af følgende tre forhold:

• At styrelsen over for den pågældende institution eller andre myndigheder oplyser om modtagelse af henvendelsen.
• At styrelsen over for den pågældende institution eller andre myndigheder videregiver henvendelsens indhold, dog på en måde, der sikrer, at personens identitet ikke afsløres.
• At styrelsen over for den pågældende institution eller andre myndigheder oplyser personens navn, og at vedkommende har rettet henvendelse til styrelsen.

Du skal være opmærksom på, at i det tilfælde du giver samtykke til alle tre ovenfornævnte forhold, har styrelsen ikke længere noget beskyttelseshensyn. Det betyder, at styrelsen kan være forpligtet til at give oplysninger om din henvendelse videre i forbindelse med partsaktindsigt efter forvaltningsloven eller aktindsigt efter offentlighedsloven.

Hvad kan være bekymrende forhold på en fri grundskole?

Hvis du er bekymret for, om en fri grundskole lever op til lovens krav, skal du være opmærksom på, at frie grundskoler har lov og ret til at tilrettelægge undervisningen og i øvrigt drive skolen ud fra egne værdier og livsopfattelser. Så længe dette ikke strider mod stå mål med-kravet, frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet.

Det kan være svært at vurdere, om en fri grundskole lever op til ovenævnte krav, men du kan rette henvendelse, for eksempel hvis du har mistanke om at:

• skolen ikke overholder dansk lovgivning
• skolen er et samlingssted for lukkede og eventuelt kriminelle miljøer
• skolens samarbejde med kommunale myndigheder og offentlige instanser bærer præg af lukkethed og afstandstagen
• skolen ikke lever op til sin underretningspligt
• skolen udøver social kontrol og styrer eleverne strengt til en grad, at de mistrives
• der ikke sker elevinddragelse på skolen, herunder at eleverne ikke har mulighed for og evne til at forholde sig kritisk til forhold i deres hverdag og skoleliv
• der er en udpræget forskelsbehandling mellem kønnene på skolen
• der er begrænset forældreindflydelse, herunder i bestyrelsesarbejde og generalforsamling
• skolen opfordrer til handlinger, som er strafbare, eller i øvrigt understøtter radikalisering og afstandtagen fra det danske samfund.

Kravet til frie grundskolers undervisning går ud på, at undervisningen skal ”stå mål med” undervisningen i folkeskolen. Det betyder, at der for eksempel ikke behøver at være de samme fag på skemaet som i folkeskolen. Men undervisningens indhold og niveau skal overordnet være på linje med eller ligge over folkeskolens indhold og niveau.

Du kan rette henvendelse, hvis du fx er bekymret for:

• kvaliteten af skolens undervisningsmaterialer
• kvaliteten af undervisningen i flere eller enkelte fag, herunder lærernes/lærerens danskkundskaber
• antallet af undervisningstimer generelt eller i bestemte fag.

Hvad sker der, når jeg henvender mig?

Hvis du henvender dig skriftligt, vil du modtage en kvittering for henvendelsen. Derefter vil styrelsen vurdere, hvad der videre skal ske i sagen på baggrund af dine oplysninger og eventuelt vende tilbage med opklarende spørgsmål.

Ved telefonisk henvendelse vil du blive bedt om at redegøre for bekymringen og derefter overlades sagen til styrelsen.

Du vil almindeligvis ikke blive orienteret om sagens videre forløb.