Unge skal kunne vælge og gennemføre den uddannelse, der er rigtig for dem, og de skal møde undervisning af høj kvalitet. Sådan lyder budskabet i et nyt ungeudspil, som regeringen lancerer i dag.
Med udspillet vil regeringen gøre alle unges vej til uddannelse og job bedre – uanset om de stryger lige gennem gymnasiet efter grundskolen eller har brug for ekstra støtte til at komme i gang med en ungdomsuddannelse.
Med udspillet, der er en del af regeringens Sammenhængsreform, ønsker regeringen bl.a. at tilskynde ungdomsuddannelsernes til i højere grad at fokusere på kvalitet og resultater og understøtte, at der er gode muligheder for at de unge kan uddanne sig i hele landet. Derfor vil regeringen bl.a. igangsætte et eftersyn, som skal munde ud i et mere gennemtænkt og enkelt taxameter- og tilskudssystemet.
”Gennem årene er der opbygget et taxametersystem, der i dag er uigennemskueligt og består af et hav af forskellige taksttyper, takstgrupper, tillægstakster og særlige tilskud. Det kan være svært at gennemskue – ikke bare for uddannelsesstederne, men også for staten og lovgiverne. Alene derfor er der brug for at give systemet et eftersyn, så vi kan få gjort det enklere og mere overskueligt. Samtidig er balancen tippet til den forkerte side, så der er for stort fokus på aktivitet og for lidt på kvalitet”, siger innovationsminister Sophie Løhde og fortsætter:
“Det er skævt, at skolerne stort set kun får penge alt efter, hvor mange elever de optager og får gennem uddannelserne. Man ser for eksempel ikke på, om eleverne klarer sig godt, eller om de efterfølgende går i gang med at videreuddanne sig eller får job. Det skal vi have lavet om på, og derfor vil vi ændre det nuværende taxametersystem. Vi skal kort sagt have større fokus på kvalitet og ikke kun på aktivitet”, siger innovationsminister Sophie Løhde.
Unge, som fortryder deres valg af ungdomsuddannelse, skal også have bedre hjælp til at skifte til en anden uddannelse. Derfor vil regeringen indføre et nyt henvisningstaxameter, så gymnasier kompenseres økonomisk for det tilskud de mister, hvis de hjælper elever godt og hurtigt videre til en erhvervsuddannelse.
”Et godt ungeliv kan ikke sættes på formel. Hvad der ikke fungerer for den ene, kan vise sig at være det helt rigtige for den anden. Som samfund har vi ansvar for at vise de unge, at der ikke kun findes én rigtig vej til uddannelse og job, og at det også kan være okay at vælge om igen, fordi man fik truffet et forkert valg. For at afdramatisere valget vil vi for eksempel give gymnasierne incitament til at hjælpe de elever, der viser sig at være gået forkert, videre til erhvervsuddannelserne, hvis det er en mere rigtig vej for den enkelte unge,” siger undervisningsminister Merete Riisager.
Indsatserne over for unge i kontanthjælpssystemet skal også styrkes. For mange unge hænger fast i kontanthjælpssystemet og har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. I dag får alle unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, der endnu ikke har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse, et uddannelsespålæg.
Pålægget betyder, at de unge får en indsats, som er rettet mod at tage en uddannelse. Og at de, når de er klar, forpligtes til at søge en eller flere uddannelser inden for en nærmere fastsat periode, som de skal gå i gang med, når de bliver optaget.
Men omkring halvdelen af de unge, der starter på en uddannelse med et uddannelsespålæg falder fra inden for det første år. Og blandt dem, der falder fra, vender omkring halvdelen tilbage i kontanthjælpssystemet. Regeringen vil derfor forbedre muligheden for at komme i job, før de begynder uddannelse for unge ledige unge, der endnu ikke er klar til at tage en uddannelse. Derudover vil regeringen afsætte 40 mio. kr. over fire år til en ny uddannelsesbonus til kommuner. Bonussen skal gå til kommuner, der øger andelen af unge, som fortsat er i uddannelse et år efter, de er overgået fra kontanthjælpssystemet.
”For mange unge oplever nederlag i stedet for succes, når de starter på en uddannelse. De har i stedet for brug en jobrettet indsats, som kan give dem erfaring og selvtillid, så de bliver klar til at tage en uddannelse senere i livet. Den mulighed får de unge nu. Og så vil vi samtidig belønne de kommuner, som formår at hjælpe unge ud af kontanthjælpssystemet og igennem en ungdomsuddannelse,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.
Centrale initiativer i regeringens ungeudspil
Ny ungehjælp og uddannelsesbonus skal løfte unge væk fra kontanthjælp
For mange unge hænger fast i kontanthjælpssystemet og har svært ved at gennemføre en uddannelse. Regeringen vil derfor med en ny ’ungehjælp’ give unge mulighed for at begynde på arbejdsmarkedet, så de på sigt er bedre rustet til en uddannelse. Samtidig skal kommuner, der fastholder flere unge i uddannelse, belønnes med en kontant bonus.
Nyt tilskuds- og taxametersystem
Det nuværende tilskuds- og taxameter på ungdomsuddannelsesområdet motiverer ikke i sig selv skolerne til at fokusere på kvalitet og er blevet for uigennemsigtigt. Regeringen vil derfor sætte gang i et eftersyn med henblik på at gennemføre ændringer og en forenkling af systemet.
Bedre uddannelsesdækning i tyndt befolkede områder
For at give unge bedre muligheder for at uddanne sig i flere dele af landet, afsætter regeringen bl.a. 25 mio. kr. til nye uddannelsessatellitter af erhvervsrettede uddannelser, som skal få erhvervsuddannelserne og de erhvervsrettede uddannelser tættere på de unge.
Flere erhvervsskoler og gymnasier under samme tag
Flere tværfaglige institutioner under samme tag skal gøre det lettere for de unge at flytte uddannelse inden for samme institution.
Nyt henvisningstaxameter fra gymnasier til erhvervsskoler
Unge, der tidligt fortryder, at de er begyndt i gymnasiet, skal støttes bedre i at skifte til en erhvervsuddannelse. Et nyt henvisningstaxameter skal give gymnasier en kontant belønning, hvis de hjælper elever med at skifte til og få fodfæste på en erhvervsuddannelse.
Harmonisering af institutionslovgivningen
Offentlige gymnasier, VUC’er og erhvervsskoler er baseret på forskellige institutionslove. Med udspillet vil regeringen arbejde for at harmonisere lovgivningen, så det ikke bremser på samarbejde på tværs af uddannelser.
Styrkelse af Studievalg Danmark
Regeringen vil styrke Studievalg Danmark, der hvert år rådgiver 250.000 unge med et bevillingsløft på 24 mio. kr. Det skal give bedre vejledning om at vælge videregående uddannelse.
Læs mere