Hop til indhold

Brugen af digitale teknologier skaber naturligvis ikke af sig selv deltagelsesmuligheder og inklusion. Men forskningen viser, at it giver mulighed for øget inklusion. Det afhænger selvsagt af, hvordan teknologien anvendes pædagogisk og didaktisk i undervisningen.

Viden Om-temaet præsenterer viden og eksempler, der skal støtte og udvikle lærere og pædagogers kompetencer, når det handler om at bruge it i arbejdet med inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsproblemer i folkeskolen.

En arbejdsgruppe bestående af praktikere og forskere har i samarbejde med et konsulentbureau udarbejdet materialet, der sideløbende er blevet evalueret og tilpasset i samarbejde med tre folkeskoler og en specialskole.

Videnspakken sætter fokus på tre områder: kendskab til elever med særlige behov, fælles visioner og strategier for de pædagogiske indsatser og endelig kendskab til digitale teknologiers potentiale og funktion.

Pakken består af:

  • Et vidensnotat om it- understøttet inklusion
  • Et udviklings- og selvevalueringsredskab
  • Eksempler til praksis
  • 2 plakater med hovedpointer fra forskningen
  • 1 Film
  • 2 Podcasts

Vidensnotat

Viden Om-temaet består af et vidensnotat, som giver et systematisk indblik i relevant forskning om det aktuelle tema. Vil man læse videre og dykke ned i forskningen på området, guider vidensnotatet læseren til videre læsning med henvisninger og præsentationer af andre forskningsudgivelser. Med afsæt i vidensnotatet er der udviklet andre praksisrettede materialer, som skal hjælpe med til at omsætte forskningen i praksis på egen skole.

Vidensnotat (pdf)