Når sundhedsplejersken kommer i det lille spædbarns hjem, får hun en værdifuld indsigt i barnets trivsel og udvikling. Senere begynder barnet i vuggestue eller dagpleje, derefter børnehave, fritidstilbud og skole, og i de skift kan kommunerne udveksle viden om børn. Overleveringen af og samarbejdet om viden i hvert af de skift, som der er i børns liv, skal ske for at sikre en bedre sammenhæng for barnet og for at understøtte børns læring, trivsel og udvikling. Der må ikke være relevant og nødvendig viden, der går tabt.
En ny analyse fra Rambøll af den kommunale praksis på området viser, at både kommunerne og fagpersonalet er usikre på reglerne om behandling af børns persondata. De har svært ved at finde ud af præcis, hvilken information de må registrere, og hvor meget der egentligt må overdrages fra for eksempel sundhedsplejerske til vuggestue og fra børnehave til skolen – og hvornår forældrene skal informeres om hvad. Det kommer et udvalg på tværs af Børne- og Socialministeriet, Sundhedsministeriet – og Ældreministeriet og Undervisningsministeriet og med inddragelse af en lang række interessenter og eksperter nu med en række anbefalinger til.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) siger:
"Vi risikerer at tabe børn på gulvet, eller at vi ikke får sat tidligt nok ind i forhold til mindre trivselsproblemer, der kan vokse sig større, hvis der ikke er ordentligt styr på overlevering af viden om børn, når de skifter fra fx vuggestue til børnehave. Derfor vil vi nu i samarbejde med KL udarbejde mere specifik vejledning til kommunerne og de fagprofessionelle, der kan understøtte dem i det tværfaglige samarbejde. Det skal være klarere, hvilken viden der kan gives videre, og hvem der skal kende til det, så vi på bedst mulig måde understøtter arbejdet med børns læring og trivsel i barnets første 1000 dage, og når barnet senere starter i fritidstilbud og skole".
Anbefalingerne peger også på, at det er vigtigt med en god inddragelse af forældrene, så tilliden mellem familien og det faglige personale sikres.
I forhold til sundhedsplejen viser rapporten at, der er et tæt samarbejde mellem sundhedsplejen og forældrene om udveksling af viden om børn i udsatte positioner. Og at sundhedsplejerskerne har en høj grad af opmærksomhed på den dobbelt tavshedspligt, som de som sundhedspersonale har.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) siger:
”Sundhedsplejersken er for mange en kæmpe støtte i den første tid, som er vidunderlig, men som også er sårbar og kan byde på mange bekymringer om barnets sundhed og ve og vel. Det er vigtigt, at man som forælder kan føle sig tryg ved at dele sine oplevelser og modtage hjælp. Derfor er det også godt og vigtigt, at sundhedsplejerskerne har en sikker fornemmelse for hvilke oplysninger, der tilhører det private rum og hvilke, der er nødvendige at gå videre med. Der hvor der alligevel er usikkerhed skal vi skabe større klarhed,sådan som anbefalingerne også lægger op til."
Et af forslagene fokuserer også på, hvilke informationer der er nødvendige at registrere og give videre. Der kan nemlig være tilfælde af både over- og underregistrering, og ingen af delene falder nødvendigvis ud til barnets fordel.
Det er bekymrende, at kommuner og fagpersonalet er usikre på, hvad de må og ikke må i forhold til børns persondata.
- Merete Riisager
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger:
”Det er bekymrende, at kommuner og fagpersonalet er usikre på, hvad de må og ikke må i forhold til børns persondata. Kommunernes processer bør stå helt skarpt, så forældre og børn kan være trygge ved, at for eksempel folkeskolen kun gør brug af børns personoplysninger fra barnets børnehavetid, når – og kun så længe – det er nødvendigt for skolens opgave omkring det enkelte barn. Overgangene er store skridt for små børn, og et godt samarbejde parterne imellem kan gøre dem smidigere, men det er langt fra ensbetydende, at alt data om barnet skal udveksles og være determinerende for barnets videre færd udi livet.”