PISA 2018: Drenge taber terræn

Piger har klart bedre resultater end drenge i læsning. Det gælder i alle lande i undersøgelsen. Forskellen i Danmark er 29 point i 2018. Kønsforskellen er dog den mindste blandt de nordiske lande og er på niveau med OECD-gennemsnittet.

Drenge har tidligere haft bedre resultater end piger i både matematik og naturfag. I begge fag er forskellen blevet mindre over tid. I 2018 ligger drenge og pigers resultater for første gang nogenlunde på samme niveau i begge fag.

I både matematik og naturfag dækker udviklingen over, at piger har resultater på cirka samme niveau i 2018 som i de første PISA-runder, mens drenges gennemsnitlige resultat er blevet dårligere. I matematik har drengenes resultater dog været stabile siden 2009. I naturfag er drengene gået tilbage siden 2015, efter at have haft stabile resultater i en årrække.

Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil udtaler:

“Det bekymrer mig, at drengene klarer sig så relativt ringe i både læsning og nu også i naturfag. Det er på tide, at vi ikke bare i Danmark, men på tværs af OECD-landene får set på, hvordan vi kan få skabt en skole, som drengene har det bedre med og klarer sig bedre i. Det er ikke nogen let opgave.”

I de øvrige nordiske lande og i OECD som helhed har piger bedre resultater end drenge i både matematik og naturfag.

Fald i scoren i naturfag

Overordnet ligger de danske 15-årige – ligesom i PISA 2015 – over OECD-gennemsnittet inden for alle de faglige områder, som PISA tester eleverne i: Læsning, naturfag og matematik. I læsning og matematik fastholder de danske 15-årige deres gode resultater fra 2015. I naturfag er der sket et fald. Det viser de nye tal fra PISA 2018, der er blevet offentliggjort i dag.

79 lande og regioner har deltaget i den nyeste PISA-undersøgelse. 10 lande scorer signifikant bedre end de danske 15-årige i læsning, 10 lande bedre i matematik, og 20 lande bedre i naturfag. 
I læsning og matematik har de danske 15-årige en gennemsnitscore på niveau med resultaterne i 2015. I naturfag er der sket et fald i scoren på ni point fra 2015.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil udtaler:

”Jeg glæder mig over, at vi ligger over OECD-gennemsnittet, og at vi fastholder de gode resultater i læsning og matematik. Vi skal dog ikke glemme, at en ud af seks forlader skolen uden tilstrækkelige læsekompetencer, så selvom de overordnede tal ser gode ud, så dækker de over store udfordringer for det danske skolevæsen. Jeg er bekymret over det fald, vi ser i naturfag. Det bliver vi nødt til at se nærmere på. De kompetencer, eleverne ikke får i skolen, risikerer de at mangle resten af livet.”

Note: Som det fremgår af figuren er danske elever i læsning gået et PISA-point frem og i matematik to point tilbage. Ændringerne er imidlertid ikke statistisk signifikante.

Flere gode læsere, men også stor gruppe af 15-årige med læseudfordringer og faldende læselyst

Gruppen af meget dygtige læsere er er blevet større i hver eneste PISA-undersøgelse siden 2009. I 2018 er andelen 8,4 procent. Andelen er steget med 3,7 procentpoint siden 2009 og 3 procentpoint siden 2012.

Det er ikke lykkedes at reducere andelen af meget svage læsere, som i 2018 er på 16 procent. Andelen er ikke signifikant forskellig fra resultaterne i PISA-runderne i 2009, 2012 og 2015. Elever med svag socioøkonomisk baggrund har markant dårligere resultater end elever med stærk socioøkonomisk baggrund. Billedet er også stadig, at 15-årige med indvandrerbaggrund har markant lavere læsekompetencer end elever uden indvandrerbaggrund.

De danske elevers læselyst er væsentligt mindre end gennemsnittet for elever i OECD og samtidig klart faldende. Samtidig er der markant forskel på drenge og pigers læselyst, og drengene ligger således langt under OECD-gennemsnit.

Sammenligning i forhold til andre lande

I de øvrige nordiske lande har Finland, Island og Norge oplevet et fald i læseresultater. Læseresultaterne i 2018 er for Sverige, Norge og Danmark på samme niveau. Finland har et højere gennemsnit. Island har et lavere gennemsnit.

Finland har set et kraftigt fald siden 2006 i matematikresultater, og danske og finske 15-årige er nu på niveau i matematik. Norske, svenske og islandske 15-årige har fremgang i deres matematikresultater, men ligger lavere end de danske.

I naturfag ligger de danske elevers gennemsnit ligesom de øvrige nordiske lande signifikant lavere end Finland, selvom gennemsnittet i Finland er faldet støt siden 2006.