En ny rapport fra VIVE belyser betydningen af at blive undervist af en lærer med undervisningskompetence i det fag, de underviser i. Undersøgelsen viser overordnet set, at de faglige resultater løftes, når eleverne bliver undervist af en lærer med undervisningskompetence i det pågældende fag. Der er dog forskelle på tværs af fag.
Effekten er generelt tydeligere i de naturvidenskabelige fag, imens der i andre fag ikke findes nogen effekt. Konkret viser undersøgelsen, at elever, der er blevet undervist af lærere med undervisningskompetence opnår mellem 0,08 og 0,39 karakterpoint højere ved afgangsprøven i 9. klasse i fagene dansk, historie, fysik/kemi, biologi, geografi og idræt.
De varierende resultater kan ifølge rapporten muligvis forklares af, at de skoleledere, der ikke kan finde en lærer med undervisningskompetence i faget, ofte vælger at kompensere for dette ved at få lærere, der har andre stærke faglige og pædagogiske kompetencer til at undervise i faget. Forklaringen underbygges af en sammenligning af små og store skoler. På de store skoler er effekten af at blive undervist af en lærer med undervisningskompetence mindre end på små skoler. Det kan hænge sammen med, at skoleledere på store skoler formentligt lettere kan finde en lærer med andre stærke kvalifikationer til at undervise i faget, hvis der ikke er en lærer med undervisningskompetence.
VIVE har i rapporten også undersøgt betydningen af lærernes uddannelsesbaggrund. Resultaterne viser, at elever, som er blevet undervist af en lærer med en almindelig læreruddannelse, klarer sig bedre i fagene matematik, fysik/kemi og dansk. Det gælder især, når man sammenligner med elever, der er blevet undervist af lærere uden nogen anden uddannelse end gymnasiet. I en række fag opnår de elever, der er blevet undervist af uddannede folkeskolelærerne, dog ikke bedre faglige resultater. Det kan ifølge rapporten hænge sammen med, at undervisningen i 9. klasse i meget stort omfang dækkes af uddannede lærere. I de få tilfælde, hvor det ikke sker, må man formode, at lærerne er særlig udvalgt og formentlig har betydelig erfaring, der kan kompensere for deres manglende formelle undervisningskompetencer.
I forbindelse med folkeskoleaftalen fra d. 30. januar 2019 blev aftalepartierne enige om at fastholde målsætningen om, at alle elever skal undervises af lærere med undervisningskompetence i de fag de underviser i. Aftalepartierne blev samtidigt enige om at udskyde tidspunktet for, hvornår målsætningen skal være opfyldt fra 2020 til 2025 for at sikre kommunerne og skolerne bedre tid og forudsætninger for at øge kompetencedækningen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af VIVE for Børne- og Undervisningsministeriet og baseret på data fra en række datakilder.
Oplysninger om lærernes undervisningskompetence stammer fra Styrelsen for It og Læring’s (STIL) register for lærernes kompetencer. Registret er baseret på indberetninger fra skolerne. Data kobles derudover til en række registre fra Danmarks Statistik. Data er valideret på baggrund af data fra ministeriet for Uddannelse- og Forskning (UFM).
For at isolere effekten af lærernes undervisningskompetencer fra andre mulige forklaringer på ændringer i elevernes faglige præstationer anvendes et internationalt anerkendt within-student between-subject fixed effect design.
Ved at sammenligne elevernes faglige præstationer i forskellige fag er det muligt at holde ”uobserverbare” elevkarakteristika konstante. Det vil sige forhold, som kan påvirke elevens faglige præstationer ud over lærerens kompetencer. Disse uobserverbare elevkarakteristika kan blandt andet være elevernes motivation og akademiske evner. På denne måde tilnærmes effekten af lærernes kompetencer på elevernes læring.
Valg af fag, der sammenholdes, kan have betydning. Det tilstræbes derfor, at fagene ligner hinanden så meget som muligt.
Rapporten bygger videre på en tidligere analyse gennemført af KORA i 2017, der undersøgte effekten af kompetencedækning i 6. og 9. klasse i dansk og matematik.