Regeringen vil justere karakterskalaen

Regeringen satte gang i en evaluering af 7-trins-skalaen for at undersøge, om karakterskalaen bliver brugt efter hensigten.

Den samlede evaluering er nu afsluttet. Den består blandt andet af en dybdegående analyse af, hvordan karakterskalaen bruges i praksis. Analysen viser, at selvom skalaen på flere områder fungerer godt, så er der udfordringer med fokus på mangler, de store spring midt på skalaen, muligheden for at belønne de dygtigste og karakterinflation, som særligt er et problem på de videregående uddannelser.

På baggrund af evalueringen mener regeringen, at der er behov for at justere karakterskalaen.

- 7-trins-skalaen har gennem en årrække været omdiskuteret. Evalueringen slår fast, at der er flere styrker ved karakterskalaen, men også at der skal ske nogle forbedringer. En karakterskala skal kunne rumme og anerkende de virkelig dygtige elever. Sådan er det desværre ikke med den nuværende skala. Det er hverken realistisk eller forventningen, at så stor en andel som i dag får den højeste karakter. Det vil en bedre mulighed for at anerkende den helt særlige præstation kunne ændre på, siger undervisningsminister Merete Riisager.

- Det er bekymrende, at de studerende på de videregående uddannelser har et meget snævert fokus på at undgå at lave fejl. Og at de store spring mellem trinene driver karaktererne op, så det er blevet normen, at alle skal have 12. Vi har brug for, at de unge, vi uddanner, bliver så dygtige som muligt, og at de tør tage chancer og udfordre sig selv gennem deres uddannelse. Det skal vi have en karakterskala, der understøtter, og derfor vil vi komme med et forslag til en justeret karakterskala, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

I evalueringen svarer bedømmerne, at de forstår skalaen og kan omsætte den til konkrete bedømmelser. Skalaens styrker er ifølge evalueringen, at 7-trinsskalaen har ført til entydige bedømmelser ud fra målopfyldelse og eksplicitte læringsmål.

Resultaterne peger dog også på, at karaktererne 4, 7 og 10 på midten af skalaen er sværere at bruge end resten af skalaen. Karaktererne er så brede, at de skal rumme for forskellige niveauer i præstationerne. Og hvis bedømmerne er i tvivl, er der tendens til, at mange vælger den høje af to karakterer for ikke at ”straffe” elever eller studerende. Samtidig gør den brede midte i karakterskalaen det svært for lærerne i grundskolen og på ungdomsuddannelserne at tydeliggøre en løbende faglig udvikling over for eleverne.

Både bedømmere og uddannelsesansvarlige svarer, at elever og studerende kun oplever 10 og 12 som gode karakterer. Blandt bedømmere og uddannelsesansvarlige mener flere, at beskrivelserne af de enkelte karaktertrin kan have en negativ effekt på læring og på læringskulturen, fordi eleverne og de studerende bliver for fokuserede på at undgå at lave fejl.

Svar fra bedømmerne i evalueringen viser også, at de savner at kunne belønne de originale præstationer.

Sidste år viste første del af evalueringen, at karaktererne er steget. Det er især en udfordring på de videregående uddannelser, hvor der gives højere karakterer end ventet i især de afsluttende opgaver. Siden indførelsen af 7-trins-skalaen følger karaktererne i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser dog samlet set den forventede karakterfordeling.

Regeringen arbejder nu videre med konkrete initiativer til, hvordan en justering af karakterskalaen kan gribes an. Justeringen vil ske inden for rammen af den eksisterende skala, og det er et vigtigt hensyn, at den danske karakterskala fortsat fungerer godt internationalt.

Læs evalueringen af 7-trins-skalaen (pdf)