En ny undersøgelse fra VIVE viser, at der er store forskelle på, hvordan de enkelte folkeskoler håndterer brugen af vikarer i undervisningen. Nogle skoler har gode erfaringer med puljer med interne vikartimer, mens andre skoler har gode erfaringer med fleksible skemaer. Begge dele kan opleves som nyttigt både i forhold til at hæve kvaliteten og sænke omfanget af vikardækningen.
Fælles for skolerne er, at både brugen og kvaliteten af vikarundervisning er vigtige fokuspunkter. Hovedparten af skolerne (85 procent) mener, at det er afgørende at nedbringe skolens andel af vikartimer. Knap 50 procent af skolerne mener, at det er muligt at nedbringe skolens andel af vikartimer.
Når der vikardækkes på skolerne, får indskolingseleverne oftere en vikar, som de kender, mens der på mellemtrinet og i udskolingen oftere prioriteres en vikar med fagkompetence. Mellemtrinnet er det trin, hvor vikarundervisningen oftest varetages af en tilkaldevikar. Det er særligt det uplanlagte kortidsfravær (for eksempel sygdom hos lærerne), der udfordrer dækningen og kvaliteten af vikarundervisningen på skolerne.
Undersøgelsen viser også, at langt de fleste skoler (98 procent) registrerer vikardækning i dag, men at det er svært for kommunerne og skolerne at sammenligne sig med hinanden, fordi deres registrering af vikardækning er meget forskellig.
”Vikarforbruget er for højt og skal nedbringes. Det giver uro, lavere faglighed og lavere trivsel for eleverne, når 11 procent af timerne vikardækkes. Vi kommer aldrig helt uden om vikarer, men der er forskellige måder at håndtere vikardækning på skolerne. Undersøgelsen giver et godt grundlag for at vurdere fremadrettede tiltag på området. Jeg vil nu drøfte undersøgelsens resultater med forligskredsen samt KL, Skolelederforeningen og BKF for at imødekomme forligskredsens ønske om at nedbringe vikarforbruget, gøre vikarerne så kvalificerede som muligt og skabe en større gennemsigtighed i omfanget af vikarforbruget,” siger undervisningsminister Merete Riisager.
Det indgår i folkeskoleaftalen af 30. januar 2019 om ”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole”, at der skal igangsættes en undersøgelse af skolernes vikarforbrug.
Undervisningsministeriet står sammen med KL og Skolelederforeningen bag undersøgelsen, som VIVE har forestået. Undersøgelsen afdækker årsagerne til lærernes fravær, hvordan folkeskoler dækker underviserfravær, samt hvordan skolerne registrerer og følger op på vikarundervisningen. Undersøgelsen kommer samtidig med et forslag til et sprog- og definitionsbrug for vikarbegrebet, der fremadrettet kan tages afsæt i med henblik på løbende at følge udviklingen i vikarforbruget.
Hovedresultater
- Langt de fleste skoler (98 procent) registrerer i dag vikardækning.
- Størstedelen af skolerne registrerer på Skoleintra (67 procent). Flere skoler bruger også Tabulex (34 procent) og/eller KMD (27 procent). Flere af skolerne anvender mere end et system – for eksempel både Skoleintra og KMD eller Tabulex.
- Når AULA – skolernes nye kommunikationsforum – udrulles fra skoleåret 2019/20 som arvtager fra Skoleintra, vil de 67 procent af skoler, som anvender Skoleintra i skoleåret 2018/19, skulle anvende et nyt system til registrering af fravær.
- På nuværende tidspunkt har skolerne og kommunerne begrænsede muligheder for at systematisere og sammenligne deres niveau af vikardækning med andre skolers og blive inspireret af skoler med et lavt niveau og/eller høj kvalitet af vikarundervisning.
- Studier har vist, at ledelsesinformation (herunder for eksempel registreringen om underviserfravær og brugen af vikarer) kan influere på lederes opmærksomhed og prioritering af et område og potentielt på organisationers resultater
- Et spørgeskemaeksperiment i VIVE’s undersøgelse viser, at skolelederne i højere grad mener, at det er muligt og afgørende at nedbringe skolens andel af vikartimer, når de kan sammenligne deres eget niveau af vikartimer med gennemsnittet for alle skoler.
- En signifikant større del af vikarundervisningen varetages af en kendt lærer med fagkompetence i indskolingen og i udskolingen sammenlignet med mellemtrinnet. Mellemtrinnet er den afdeling, hvor vikarundervisningen oftest varetages af en tilkaldevikar eller anden vikar.
- Mens man i indskolingen prioriterer en kendt underviser, prioriterer man oftere på mellemtrinnet og i udskolingen en underviser med fagkompetence.
- I alt mener 85 procent af skolerne, at det er afgørende at nedbringe skolens andel af vikartimer, mens knap 50 procent af skolerne mener, det er muligt at nedbringe skolens andel af vikartimer.
- En pulje med interne vikartimer og et fleksibelt skema opleves som nyttigt både i forhold til at hæve kvaliteten og sænke omfanget af vikardækningen. Der peges dog også på ulemper, som for eksempel arbejdsbyrden i forhold til at koordinere undervisernes vikartimer samt problematikker med at sikre undervisernes forberedelsestid.
Undersøgelsen bygger oven på Undervisningsministeriet tidligere vikarundersøgelse fra foråret 2018 blandt 314 skoler, der viste, at 11,1 procent af undervisningstimerne i folkeskolen ikke blev gennemført som planlagt, herunder at:
- 3,2 procent af de samlede undervisningstimer bliver gennemført med en læreruddannet vikar eller en vikar med særlige kvalifikationer.
- 1,2 procent af timerne bliver gennemført med en pædagoguddannet vikar.
- 6,5 procent af timerne bliver gennemført med en vikar uden kvalifikationsgivende uddannelse
- 0,3 procent af timerne blev aflyst.