To år efter gymnasiereformen: Elevernes faglige niveau og trivsel er uændret

En ny følgeforskningsrapport om gymnasiereformens andet år viser, at elevernes generelle og faglige trivsel er uændret ift. før reformen. Elevernes trivsel er dog forholdsvis høj både før og efter reformen på tværs af de fire gymnasiale uddannelser. Evalueringen viser også, at der på tværs af de fire gymnasiale uddannelser ikke er sket en mærkbar ændring i elevernes faglige niveau, når de elever, som gik på første årgang året før og efter reformen, sammenlignes.

Med gymnasiereformen var der også fokus på at udvikle en ny hf-uddannelse med en klar identitet, en øget målretning og en fleksibilitet i forhold til at sikre den enkeltes videreuddannelsesmuligheder. Formålet med reformen på hf var at mindske frafald på uddannelsen samt at styrke fagligheden og overgangen til en videregående uddannelse. 

Rapporten viser, at eleverne på hf er blevet mere orienterede mod job- og videreuddannelsesmuligheder, når de begynder på hf. Over halvdelen af hf-eleverne i 2019 ved allerede, hvad de skal bruge uddannelsen til, når de begynder på uddannelsen. Flere elever på hf orienterer sig nu også mod de muligheder for job og videreuddannelse, som hf-uddannelsen kan give dem. For eksempel valgte tre ud af ti uddannelsen på grund af karrieremuligheder i 2019. I 2017 var det to ud af ti. 

Rapportens resultater peger overordnet på, at hf-skolerne stadig arbejder med at omsætte reformens initiativer, og at implementeringen går trægt. Det kan skyldes, at der ikke er gået lang nok tid, siden reformen er trådt i kraft, og at reformen af hf er kompleks.

Den næste rapport i gymnasiereformens følgeforskning forventes at udkomme i starten af 2021. 

Læs følgeforskningsprogrammets fjerde delrapport om gymnasiereformen (pdf)

Læs mere om følgeforskningsprogrammet (uvm.dk)