Som led i indsatsen med at begrænse spredningen af COVID-19 udstedes der i denne uge forskellige nye regler på Børne- og Undervisningsministeriets område. Den første, der træder i kraft på Børne- og Undervisningsministeriets område, er bekendtgørelse om nedlukning af skoler og institutioner samt etablering af nødpasning. Bekendtgørelsen er offentliggjort på Retsinformation.dk.
På grund af den ekstraordinære og akutte situation gennemføres der ikke høring over de love og bekendtgørelser, som udstedes. Men Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør løbende både udkast til og endelige love og bekendtgørelser.