En ny følgeforskningsrapport om gymnasiereformens tredje år viser, at der på tværs af de fire gymnasiale uddannelser er generel fremdrift i skolernes arbejde med at implementere reformen. Det gælder blandt andet ambitionen om bedre og kortere grundforløb på de treårige gymnasiale uddannelser, professionsretning og praksisorientering af hf-uddannelsen og arbejdet med at styrke og modernisere faglighed og almendannelse på de fire gymnasiale uddannelser.
På trods af generel fremdrift i skolernes arbejde med implementering peger evalueringen også på specifikke udfordringer. Det gælder i forhold til at integrere virkelighedsnære problemstillinger og sikre fagligt samspil i undervisningen på hf. Rapporten viser også, at det kan være svært at nå igennem alle de faglige aktiviteter og det faglige stof, som eleverne skal i løbet af grundforløbet på de treårige uddannelser.
På tværs af de fire gymnasiale uddannelser ses både positive og negative tendenser i elevernes faglige resultater, når studenternes karakterer i udvalgte fag før og efter reformen sammenlignes. Overordnet er der tale om mindre udsving. For eksempel er der en tendens til en lille positiv udvikling i mundtlig dansk A for alle fire gymnasiale uddannelser, mens der er negative tendenser for matematik B på stx og hhx og matematik C blandt hf-studenter. Nedgangen i karaktererne for matematik B for stx og hhx kan ifølge rapporten skyldes større ændringer i læreplanen, og at matematik B med reformen blev obligatorisk for størstedelen af eleverne.
Resultaterne viser også et generelt højt trivselsniveau både før og efter reformen, hvor hf-eleverne dog i gennemsnit trives mindre godt end eleverne på de treårige uddannelser.
Gymnasiereformen fra 2017 indeholder en ambition om, at elevernes skriftlige kompetencer skal styrkes. I den forbindelse blev der både iværksat initiativer, der skal styrke elevernes kompetencer til at skrive større skriftlige opgaver, og initiativer, der skal styrke arbejdet med skriftlighed som en del af fagene.
Rapporten viser, at der efter et tidligere dyk nu generelt er fremdrift i arbejdet med at styrke elevernes skriftlige kompetencer. Både lærere og elever giver udtryk for, at lærernes fokus på skriftlighed nu er på samme, relativt høje niveau som før reformen på alle fire gymnasiale uddannelser.
Eleverne på stx, hhx og hf opnåede i gennemsnit også højere karakterer i de større skriftlige opgaver i 2020 end i de foregående år. Dette kan indikere, at de nye rammer for de større skriftlige opgaver bidrager til at styrke elevernes kompetencer til at skrive større skriftlige opgaver. Resultatet bør dog læses med forbehold for, at såvel undervisning som afholdelsen af prøver kan være påvirket af COVID-19-foranstaltningerne i 2020, samt at evalueringsformen i de større skriftlige opgaver har ændret sig på de treårige gymnasiale uddannelser.
Den sidste rapport i gymnasiereformens følgeforskning forventes at udkomme i starten af 2022.
Læs mere om følgeforskningsprogrammet på uvm.dk
Om følgeforskningen
- Ministeriets følgeforskningsprogram til gymnasiereformen gennemføres i perioden 2017-2022.
- Delrapport 5 indeholder to dele: En tematisk analyse af reformens indsatser til styrkelse af elevernes skriftlige kompetencer og en statusanalyse af centrale reforminitiativer og skolernes implementeringsproces på alle de fire gymnasiale uddannelser.
- Rapporten bygger på et datamateriale bestående af spørgeskemaundersøgelser på 66 panelskoler og kvalitative interview på 12 skoler indsamlet blandt elever, lærere og ledere i 2020.
- Relevante registerdata er i videst muligt omfang koblet til spørgeskemadata.