Ny aftale om modtagelse af fordrevne børn og unge fra Ukraine giver kommunerne mere frihed

Fordrevne børn og unge fra Ukraine har adgang til dagtilbud og grundskoleundervisning i Danmark. Det lægger et stort pres på kommunerne, og tilstrømningen fra Ukraine forventes at blive så stor, at det er nødvendigt at give kommunerne nye handlemuligheder på dagtilbuds- og grundskoleområdet.

Derfor får kommunerne nu langt større frihed til at finde lokale løsninger på dagtilbuds- og grundskoleområdet, som kan imødegå de udfordringer, tilstrømningen af børn og unge fra Ukraine medfører. Det er regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne blevet enige om. Aftalen skal sikre den nødvendige kapacitet i dagtilbud og grundskolen og samtidig understøtte, at børn og unge fra Ukraine får de bedst mulige rammer for at indgå i det danske samfund i den tid, de er her, uden at give afkald på deres tilknytning til ukrainsk sprog, kultur og identitet.

Med aftalen får kommunerne mulighed for at oprette særlige tilbud på dagtilbuds og grundskoleområdet til børn og unge fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven. Kommunerne får blandt andet mulighed for at etablere undervisningstilbud på tværs af klassetrin og for at undervise på engelsk og ukrainsk. Tilbuddene vil være fritaget fra en række regler i dagtilbuds- og folkeskoleloven, herunder krav om dansk som hovedsprog i dagtilbud og som undervisningssprog samt krav til undervisningstimetal i grundskolen.

Samtidig får kommunerne mulighed for at fravige en række krav i gældende regler i relation til børn og unge fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven. Som en del af aftalen bliver det muligt for ukrainske forældre at få tilskud til at passe egne børn ved at fravige kravet om danskkundskaber og forudgående ophold i Danmark i syv ud af de seneste otte år. Samtidig vil kommunerne kunne fravige kravet om, at tosprogede børn med behov for sprogstimulering skal optages i et sprogstimuleringstilbud 30 timer ugentligt.

På grundskoleområdet gives der mulighed for at anvende ukrainsk og engelsk som undervisningssprog og for virtuel fjernundervisning i modtagelsestilbud. Det bliver eksempelvis muligt at anvende materiale fra det ukrainske undervisningsministerium under forudsætning af, at undervisningen fortsat står mål med folkeskolens undervisning. Kommunerne får også øget fleksibilitet i organiseringen af modtagelsesklasser. Eksempelvis bliver det muligt at etablere modtagelsesklasser på tværs af kommuner. Samtidig fraviges kravet om sprogprøver for fordrevne børn og unge fra Ukraine, der er bosat i udsatte boligområder.

Aftalen giver også ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner adgang til at tilbyde elever, kursister og deltagere med opholdstilladelse efter særloven undervisning på engelsk eller ukrainsk samt helt eller delvist som virtuel fjernundervisning. Herudover gives der mulighed for at benytte ledig kapacitet på for eksempel FGU, gymnasiale uddannelser, erhvervsskoler og voksenuddannelsescentre til undervisning af unge fra Ukraine i udskolingen.

”Det store antal fordrevne ukrainere, vi modtager i Danmark i disse uger, lægger et meget betydeligt pres på kommunerne. Det er vi nødt til at forholde os til. Derfor giver vi nu kommunerne en helt ekstraordinær fleksibilitet, som kan bidrage til at sikre, at de ukrainske børn og unge får en så god hverdag som muligt her i Danmark,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Venstre støtter aftalen, der skal sikre en ordentlig modtagelse af flygtningebørn og -unge fra Ukraine, der i denne tid bliver en del af de danske børnehaver, skoler og uddannelser. Aftalen giver kommunerne fleksibilitet i forhold til håndtering af opgaven, men sikrer også at der fremover kan undervises i ukrainsk og engelsk af ukrainske lærere og andre fagpersoner, der er flygtet til Danmark, såvel som online fra Ukraine. Det har været et ønske fra den ukrainske regering for at kunne sikre en lettere tilbagevenden til Ukraine, når freden forhåbentligt indfinder sig, og det støtter Venstre, for vi håber, at vi netop taler om en akut og kortere periode. Venstre kæmper også for, at pensioneret personale og studerende skal have mulighed for at hjælpe uden de straffes økonomisk. Alt sammen med det formål at sikre de ukrainske børn og unge ordentlige forhold. Forude venter en økonomisk regning, og den forventer Venstre, at den socialdemokratiske regering løfter krone-for-krone, så indsatsen for at hjælpe de ukrainske flygtninge ikke sker på bekostning af de tilbud danske familier, ældre og unge møder i dag,” siger Ellen Trane Nørby, Venstre.

“For SF har det været vigtigt at skabe gode rammer i skoler og daginstitutioner for ukrainske flygtningebørn i en rigtig svær situation. Med mange nye flygtninge i kommunerne er det nødvendigt med mere fleksibilitet. Dog er det stadigvæk vigtigt, at der leves op til de pædagogiske formål og mål for en god skolegang, og det har været vigtigt for SF, at det er med i aftalen. Vi er glade for, at vi holder fast i minimumsnormeringer og klasseloft. Det skal ikke være en glidebane ud i forringelse for vores daginstitutioner og skoler. For SF er det ikke intentionen, at aftalen bare skal løbe flere år, men vi vil følge udviklingen nøje og bruge vores mulighed for at ændre aftalen, hvis behovet ændrer sig. Børn skal ikke gå i forringede tilbud i flere år. Rekruttering er fortsat en udfordring, som ikke løses i denne aftale, men det er en vigtig forudsætning for, at man kan lykkes i kommunerne,” siger Charlotte Broman Mølbæk, Socialistisk Folkeparti.

”Vi skal tage godt imod ukrainske børn. Derfor er det vigtigt for Radikale Venstre, at vi giver fleksibilitet på en måde, der holder fast i det vigtigste: alle børn skal mødes med vores fine pædagogiske grundlag om leg og medbestemmelse og skoletilbud, der står mål med folkeskolen. Jeg er også optaget af, at vi ikke gentager historiens fejl med at tro, at flygtninge hurtigt vender hjem, og derfor forsømmer den vigtige integration. Jeg har derfor lagt vægt på, at vi skal kigge på reglerne igen snart,” siger Lotte Rod, Radikale Venstre.

”Det store antal fordrevne børn fra Ukraine og den store usikkerhed om den videre udvikling har lige nu skabt et stort behov for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dagtilbud og undervisning af de ukrainske børn. Det er vigtigt for Enhedslisten, at vi sikrer den bedst mulige kvalitet i løsningerne, og at vi gør særbestemmelserne så kortvarige som muligt. Derfor synes vi, det er klogt, at vi i aftalekredsen allerede til august og igen i slutningen af i år skal vurdere, om der er behov for justeringer af aftalen,” siger Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

”Konservative ønsker at give kommunerne fleksibilitet til at kunne indrette undervisningstilbud og pasningstilbud til fordrevne ukrainere her og nu. Meget kan ske den kommende tid, men hvis krigen trækker ud i måneder endsige år, så er det ikke længere realistisk, at ukrainerne skal hurtigt tilbage. Her vil det være nødvendigt med nye politiske drøftelser for at sikre, at vi hjælper ukrainske børn og unge godt nok på det lange sigte,” siger Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

”Der kommer et utroligt pres på kommunerne grundet Putins aggressioner mod Ukraine. Derfor er Alternativet glade for at kunne hjælpe med at smidiggøre rammerne for kommunerne for modtagelse af børn og unge,” siger Jan Kristoffersen, Alternativet.

Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne står også bag aftalen.

Det vil være op til den enkelte kommune at vurdere, hvilke tiltag der vil være nødvendige at benytte. Lovforslaget fremsættes til hastebehandling i maj 2022 med henblik på ikrafttrædelse hurtigst muligt.