Artiklen er opdateret den 28-03-2022
Skoler og kommuner skal også det kommende skoleår have frihed til at konvertere understøttende undervisning til blandt andet tolærerordning og delehold. Samtidig får skolerne mulighed fra at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning og skolerne får mulighed for i begrænset omfang at anvende fjernundervisning som led i den almindelige undervisning i grundskolen.
Det er regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance blevet enige om.
”Nu giver vi skolerne og kommunerne endnu et år, hvor de får frihed til selv at beslutte, hvordan de vil tilrettelægge undervisningen, så det fagligt set giver mest mening for eleverne. Både lærere og skoleledere er kommet med positive tilbagemeldinger på frihedsgraderne, og jeg synes derfor, at det er oplagt at undersøge, hvad der sker, hvis vi detailstyrer mindre fra Christiansborg. Derfor er jeg også rigtig glad for, at folkeskoleforligskredsen er enig i at videreføre frihedsgraderne endnu et år, og at vi giver skolerne mulighed for at bruge fjernundervisning i de situationer, hvor det kan gøre en positiv forskel,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
”Venstre bakker op om aftalen om at forlænge grundskolernes frihedsgrader det kommende år. Det gør vi for at give skolerne mulighed for lokale løsninger i forhold til at løfte fagligheden og trivslen hos vores børn og unge, der ovenpå alt for mange coronanedlukninger, har brug for et stærkt lokalt skoletilbud. I Venstre havde vi gerne set, at aftalen var indgået for længe siden, så skolerne allerede kunne have startet planlægningen af næste skoleår, og der havde været tid til reelle politiske forhandlinger om mere frihed til at skabe gode lokale folkeskoler, hvor skolebestyrelserne, elever, forældre, lærere, ledere og det pædagogiske personale får mere indflydelse på dagligdagen,” siger Ellen Trane Nørby, undervisningsordfører for Venstre.
“Det er godt, at vi nu forlænger aftalen om mere frihed i folkeskolen. Det har de brug for at vide, så de kan planlægge og fortsætte med de gode erfaringer, mange steder har fået ved at planlægge med flere voksne i undervisningen og færre forskellige voksne. Fjernundervisning kan også være en måde at få flere inkluderet på, når der er forhindringer med at komme i skolen. Mere frihed til skolerne og mulighed for at alternative løsninger har vi i SF arbejdet for i længere tid og er derfor meget tilfreds med aftalen,” siger Charlotte Broman Mølbæk, Socialistisk Folkeparti.
”I Radikale Venstre vil vi gøre skoledagen kortere, så der bliver bedre mulighed for at dele eleverne op i små hold eller have to voksne i klassen. Det er vigtigt, at vi understøtter fællesskaberne i skolen, så alle elever får forskellige muligheder for at bidrage. Det kræver, at der er tid til pædagogisk refleksion og til at udvikle undervisningen i fagene. Jeg er derfor godt tilfreds med, at vi er blevet enige om at fortsætte de kortere skoledage næste år. Mit mål er at gøre den frihed permanent og samtidig komme af med målstyringen, så der bliver plads til fantasi og virkelyst,” siger Lotte Rod Radikale Venstre.
“Konservative foreslog allerede før corona at fjerne den understøttende undervisning og lade skolerne selv bestemme, om de vil afkorte skoledagen eller bruge to-lærerordninger eller lave intensive kurser, og derfor er det glædeligt, at vi nu kan fortsætte med at konvertere den understøttende undervisning,” siger Mai Mercado, Konservativt Folkeparti.
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er også med i aftalen.
Partierne bag aftalen ønsker at bygge videre på de positive erfaringer fra håndteringen af COVID-19 i grundskolen. Derfor får skolerne mulighed for at anvende fjernundervisning, herunder virtuel undervisning, i begrænset omfang som en del af den almindelige undervisning i grundskolen. Fjernundervisning må dog maksimalt udgøre 20 procent af den samlede undervisningstid per år og kun efter aftale med forældrene. Beslutningen om at anvende fjernundervisning træffes af det undervisende personale lokalt på skolerne.
Beslutningen om de øgede frihedsgrader i folkeskolen blev oprindeligt indført i juni 2021 af et bredt flertal i Folketinget og gjaldt for skoleåret 2021/2022. De udvidede frihedsgrader til skolerne gav mulighed for at tilrettelægge undervisningen og skoledagen, så skolerne imødekom de faglige og trivselsmæssige udfordringer, som nogle elever havde under coronakrisen. Det er blandt andet de frihedsgrader, som et bredt flertal af Folketinget er blevet enig om at forlænge.