Blandt danske skoleelever er over hver fjerde (27 procent) i 4. klasse sulten, når det ringer ind til første time om morgenen. Det viser en ny TIMSS-undersøgelse (Trends in International Mathematics and Science Study), som er foretaget blandt elever i 4. klasse.
Det gælder for 25 procent af pigerne og 29 procent af drengene, at de er sultne hver dag eller næsten hver dag, når de møder i skole. Undersøgelsen viser også, at der er en social skævvridning i, hvilke børn der oftest kommer sultne i skole. Flere elever fra ressourcesvage hjem oplever at være sultne, når skoledagen starter, sammenlignet med elever fra ressourcestærke hjem.
Samtidig er træthed blandt danske elever steget markant. Mens 42 procent af eleverne i 4. klasse var trætte, når de mødte i skole i 2019, gjaldt det for lidt over halvdelen (51 procent) i 2023. Trætheden er mest udbredt blandt drengene, viser undersøgelsen.
Men hvad betyder det for elevernes læring, sundhed og trivsel at få serveret frokost i skolen? Det skal et stort forsøg med skolemad, som er aftalt i finansloven for 2025, gerne gøre os klogere på.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ser frem til at få større kendskab til betydningen af skolemad i en dansk kontekst.
”Det er desværre ikke alle børn, der får morgenmad. Mange kommer i skole på tom mave. Og så kan det være svært at lytte og lære. Fra næste skoleår igangsættes derfor et større forsøg med skolemad. Vi skal blive klogere på, om et fælles måltid midt på dagen kan styrke både sundhed, trivsel og indlæring. Jeg er selv meget optaget af, om dette kan være en af vejene til at hjælpe elever fra mere ressourcesvage familier,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Fakta om TIMSS
TIMSS er en international komparativ undersøgelse, der gennemføres i regi af The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA).
I Danmark er undersøgelsen gennemført af Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet. Ministeriet har medfinansieret undersøgelsen.
TIMSS er baseret på faglige test af skoleelever i 4. klasse og spørgeskemaer til eleverne, deres forældre, skoleledere og lærere. Både folkeskoler og frie grundskoler har deltaget.
National forsøgsordning for skolemad
Der er med aftalen om finansloven for 2025 afsat 104 mio. kr. i 2025 og 250 mio. kr. årligt i 2026-2028 til en national forsøgsordning med skolemad. Forsøgsordningen målrettes både folkeskoler og frie grundskoler og skal tilrettelægges under hensyntagen til bl.a. en balanceret geografisk fordeling. Forsøget vil både rumme mulighed for fuldt finansieret skolemad og skolemad med delvis forældrebetaling. Udmøntning af midlerne sker efter aftale med aftalepartierne på baggrund af et konkret oplæg fra regeringen.