Flere børn og unge har det vanskeligt i almenundervisningen, har langvarigt fravær og svært ved at vende tilbage til hverdagen i skolen.
En stor del af disse børn og unge modtager i kortere eller længere tid sygeundervisning i folkeskolen og fri- og privatskoler eller modtager hjemmeundervisning, som kommunerne har ansvar for at føre tilsyn med.
Derfor har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet undersøgt kommunernes praksis for håndtering af langvarigt skolefravær, sygeundervisning, tilsyn med hjemmeundervisning og opfølgning på børn uden for undervisningstilbud i 2024.
Herunder kan du læse udvalgte resultater fra undersøgelsen.
Langvarigt fravær
- Årsager til langvarigt fravær: Kommunerne vurderede, at de mest typiske årsager udgør psykiske lidelser, personlige udfordringer og sociale udfordringer.
- Fraværsregistrering: 27 % af kommunerne oplever en ensartet registrering på tværs af skolerne i kommunen.
- Systematiske drøftelser: 46 % af kommunerne angiver, at de systematisk drøfter elevfravær med den enkelte skole, baseret på skolens fraværsdata.
Sygeundervisning
- Omfang: Næsten halvdelen af kommunerne i undersøgelsen oplever et stigende behov for sygeundervisning.
- Praksis: Kun 13 % af kommunerne vurderer, at de har en god praksis for sygeundervisning, og 79 % angiver, at det er svært at finansiere den.
- Fjernundervisning: I 68 % af kommunerne anvender skolerne fjernundervisning som en del af sygeundervisningen.
Hjemmeundervisning
- Omfang: Antallet af hjemmeunderviste børn er tredoblet (siden 2017) til 1553 børn i juni 2024.
- Årsager: Forældres overbevisning og barnets mistrivsel i et traditionelt skolemiljø vurderes som de mest typiske årsager.
- Varighed: 56 % af kommunerne angiver, at børn typisk hjemmeundervises i 2-3 år.
- Tilsyn: 2/3 af kommunerne bruger distriktsskoler til tilsyn, mens 28 % anvender kommunale konsulenter.
Børn uden for undervisningstilbud
- Omfang: I juni 2024 stod 644 børn uden for undervisningstilbud (blandt 34 kommuner), og kommunerne vurderede, at 10 % af børnene stadig ville være uden for undervisningstilbud efter tre uger.
- Årsager: Psykiske udfordringer, manglende henvendelse efter flytning og ventetid på specialtilbud vurderes at være de mest udbredte årsager.
- Tidligere tilbud: 56 % af kommunerne angiver, at børnene før gik i folkeskolens almene klasser.
Undersøgelse på vej om langvarigt bekymrende fravær
Som led i folkeskolens kvalitetsprogram udarbejder Børne- og Undervisningsministeriet i 2025 en national definition af langvarigt bekymrende fravær og undersøger omfang og karakteristika af dette. Børne- og undervisningsministeriet deler mere information om denne undersøgelse i begyndelsen af 2025.