Hop til indhold

Hvordan kan vi bedre klæde elever på den toårige hf på til at starte på professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelser? Og hvordan understøtter vi, at den enkelte elev bliver mere motiveret og afklaret i forhold til videre uddannelse?

De spørgsmål har vi behov for mere viden om. Derfor går Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler i 2024 til projekter, som skal udvikle, afprøve og evaluere indsatser på hf, der kan bringe undervisningen tættere på praksis og som kan give uddannelsen en mere konkret retning mod professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelser. Det kan være inden for områder som for eksempel sundhed, undervisning/pædagogik, medier/it, økonomi eller miljø.

Puljen, som i år er på 24 millioner kroner, kan ansøges af institutioner, som er godkendt til udbud af den toårige hf-uddannelse.

Det er også muligt for flere hf-udbydere at gå sammen om en ansøgning.

Sådan søger du

I kan søge om at få del i udlodningsmidlerne frem til 3. oktober 2024 klokken 13.00.

Fordelingen af tilskud forventes at finde sted i december 2024.

Udlodningsmidlerne er en del af overskuddet fra Danske Spil A/S.

Læs mere om udlodningsmidlerne og hvordan du søger