Hop til indhold

Fastsættelsen af den beregningstekniske kapacitet er den første fase af i alt tre faser af kapacitetsfastsættelsen for de gymnasiale uddannelser. 

Den beregningstekniske kapacitet er Styrelsen for Undervisning og Kvalitets foreløbige opgørelse af den kapacitet (målt på elevpladser), der skal tildeles det enkelte gymnasiale udbud (stx, htx, hhx, toårig hf og pre-Ib.

Som led i den beregningstekniske kapacitet fastsættes en minimumskapacitet på 84 elever pr. institution eller afdeling. For enkelte institutioner eller afdelinger fastsættes en lavere minimumskapacitet end 84 elever, hvis elevgrundlaget inden for 45 minutters transporttid er lavere end 84. Minimumskapaciteten fastsættes alene pr. institution eller afdeling.

Styrelsen har udmeldt de beregningstekniske kapaciteter for skoleåret 2023/24 den 30. september 2022, hvorefter institutionerne har haft fire uger til at indmelde ønske om en anden kapacitet end den af styrelsen udmeldte beregningstekniske kapacitet.

Den beregningstekniske kapacitet svarer derfor ikke nødvendigvis til den foreløbige eller endelige kapacitet, der tildeles hvert udbud for skoleåret 2023/24.

Læs mere om kapacitetsfastsættelsen her

Sidst opdateret: 11. juli 2024