Hop til indhold

Fastsættelsen af de beregningstekniske kapaciteter er den første fase af i alt tre faser for kapacitetsfastsættelsen for de gymnasiale uddannelser.

De beregningstekniske kapaciteter er Styrelsen for Undervisning og Kvalitets foreløbige opgørelse af den kapacitet (målt på elevpladser), der skal tildeles de enkelte gymnasiale udbud (stx, htx, hhx, toårig hf samt pre-IB).

De beregningstekniske kapaciteter for skoleåret 2025/26 svarer til de endelige kapaciteter for skoleåret 2024/25.

Styrelsen har udmeldt de beregningstekniske kapaciteter for skoleåret 2025/26 den 30. august 2024. Herefter har institutionerne fire uger til at indberette ønsker om en anden kapacitet, deres bygningsmæssige maksimumkapacitet for skoleåret 2025/26, samt deres ønskede klassekvotient. Disse informationer ligger til grund for styrelsens og regionernes videre arbejde med kapacitetsfastsættelsen, der danner rammen om den centrale fordeling til skoleåret 2025/26.

Sidst opdateret: 18. december 2024