Gymnasiale uddannelser

Adgangskrav

Hvilke konsekvenser får det, hvis ansøgningen til de gymnasiale uddannelser afsendes senere end den 1. marts?

En af betingelserne for at have retskrav på optagelse er, at ansøgeren har søgt rettidigt om optagelse. Hvis ansøgningen underskrives og afsendes efter 1. marts, vil ansøgningen være indkommet for sent. For en ansøger, der søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, har det den retsvirkning, at den pågældende skal til optagelsesprøve og -samtale. Ansøgere til uddannelsen til hf-eksamen i direkte forlængelse af 9. klasse har dog ikke mulighed for optagelse efter en konkret vurdering på baggrund af en optagelsesprøve og –samtale, men altså kun efter reglerne om retskrav. 

Hvis ansøgningen indkommer for sent, har det yderligere den konsekvens, at ansøgeren ikke får reserveret en plads på en institution. 

Hvilken betydning har det for retskravet, hvis man efter 9. klasse tager 10. klasse på en efterskole, men uden at aflægge prøver? 

En af betingelserne for at have retskrav på optagelse på en treårig gymnasial uddannelse i direkte forlængelse af 10. klasse er, at ansøgeren i 10. klasse har modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og herefter har aflagt enten folkeskolens 9.-klasseprøver eller 10.-klasseprøver i disse fag. Hvis ikke dette krav er opfyldt skal ansøgeren til optagelsesprøve og samtale.

Hvilken betydning har det, hvis man efter 9. klasse tager et år til udlandet og først derefter begynder på sin gymnasiale uddannelse?

En af betingelserne for at have retskrav på optagelse er, at man søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse. Hvis man tager et år til udlandet og først søger om optagelse på en gymnasial uddannelse året efter, har man ikke retskrav på optagelse på uddannelsen. Ansøgeren vil i stedet skulle optages efter en konkret vurdering på baggrund af en optagelsesprøve og -samtale.  

Dog er der mulighed for, at lederen af den institution, som en ansøger til en gymnasial uddannelse har fået reserveret plads på, kan tillade, at ansøgeren, hvis denne er optagelsesberettiget, først begynder på uddannelsen ved starten af det efterfølgende skoleår, hvis ansøgeren skal et år til udlandet på en uddannelsesinstitution. 

Skal en elev i 10. klasse bestå prøverne i 10. klasse for at få retskrav på optagelse på de treårige gymnasiale uddannelser. Eleven er vurderet uddannelsesparat. Eleven har bestået folkeskolens afgangseksamen og har tillige et gennemsnit på mindst fem i de bundne prøver i 9. klasse?

En ansøger til en 3-årig gymnasial uddannelse fra 10. klasse skal i 10. klasse have modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og herefter aflagt enten folkeskolens 9.-klasseprøver eller 10.-klasseprøver i disse fag. Det er dog ikke et krav, at 10.-klasseprøverne bestås. Resultatet af 10.-klasseprøverne har imidlertid betydning, hvis ansøgeren har brug for at forbedre karaktererne fra 9.-klasseprøverne.

Det er et krav, at folkeskolens afgangseksamen (efter 9. klasse.) er bestået. Resultatet af folkeskolens afgangseksamen kan forbedres ved aflæggelse af folkeskolens 9.-klasseprøver i dansk, matematik og engelsk efter 10. klasse. Karakterer fra prøver, der aflægges ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin, medregnes desuden ved opgørelsen af, om ansøgerens faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen er bekræftet, i det omfang det er til gunst for ansøgeren. Tilsvarende gælder for ansøgere, som ikke er vurderet uddannelsesparate, ved opgørelse af, om vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

På hvilke måder kan en elev i 10. klasse forbedre sine prøveresultater fra 9. klasse i forhold til at opfylde adgangskravene til en gymnasial uddannelse?

Det er blandt andet et krav, at folkeskolens afgangseksamen (efter 9. klasse.) er bestået, samt at eleven bekræfter 5-tallet fra uddannelsesparathedsvurderingen i de bundne prøvefag. Opnår eleven under 5, men over 3 i de bundne prøvefag opfylder eleven fortsat kravet. Resultatet af folkeskolens afgangseksamen kan forbedres i dansk mundtlig, dansk skriftlig, matematik skriftlig og engelsk mundtlig aflagt efter 10. klasse som 9.-klasseprøver. Dette medvirker til, at eleven kan leve op til beståkravet til folkeskolens afgangseksamen eller forbedrer et allerede bestået resultatet af denne eksamen (for eksempel kravet om mindst 3 i de bundne prøvefag). 

Aflægger eleven derimod 10. –klasseprøverne ved afslutningen af 10. klasse kan kravet om, at bekræfte 5-tallet fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de bundne prøvefag, forbedres i dansk, matematik og engelsk. Tilsvarende gælder for ansøgere, som er vurderet ikke-uddannelsesparate, ved opgørelse af, om vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen. Også i forhold til optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen kan man ”trumfe” en negativ uddannelsesparathedsvurdering gennem minimum 6,0, og også her kan 10.-klasseprøverne medregnes, hvis de er til gunst for ansøgeren.

Folkeskolens afsluttende prøver

Kan man, hvis man har været syg og dermed ikke har aflagt alle folkeskolens prøver efter 9. klasse, indstille sig til de manglende 9. klasseprøver efter 10. klasse og dermed bevare sit retskrav?

For ansøgere til treårige gymnasiale uddannelser efter 10. klasse er det en betingelse for at have retskrav på optagelse, at ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klassetrin. Hvis ansøgeren ikke har aflagt disse prøver, opfylder ansøgeren ikke betingelserne for at have retskrav på optagelse. Det kan ansøgeren ikke rette op på ved at tage de pågældende 9.-klasseprøver efter afslutningen af 10. klasse. For en god ordens skyld skal det nævnes, at en senere aflæggelse af én eller flere af disse prøver som sygeprøver godt kan medføre, at dén betingelse alligevel kan anses for opfyldt, men det vil være for sent at vente til næste sommertermin.

En ansøger, der ikke har retskrav på optagelse til de treårige gymnasiale uddannelser efter 10. klasse, kan imidlertid optages efter en konkret vurdering på baggrund af en optagelsesprøve og –samtale. 

Der er i modsætning hertil ikke noget krav om, at ansøgeren skal have aflagt folkeskolens 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klassetrin eller for den sags skyld have bestået folkeskolens afgangseksamen for at have retskrav på optagelse på uddannelsen til hf-eksamen efter 10. klasse.

Hvis en elev, der ønsker at blive optaget på en treårig gymnasial uddannelse, ikke har aflagt folkeskolens fælles 9.-klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse, kan vedkommende så redde retskravet at aflægge 10. klasseprøven i fysik/kemi ved afslutningen af undervisningen i 10. klasse?

For ansøgere til treårige gymnasiale uddannelser efter 10. klasse er det en betingelse for at have retskrav på optagelse, at ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klassetrin – det vil sige alle obligatoriske prøver allerede ved afslutningen af 9. klassetrin. For en god ordens skyld skal det nævnes, at en senere aflæggelse af én eller flere af disse prøver som sygeprøver godt kan medføre, at dén betingelse alligevel kan anses for opfyldt, men det vil være for sent at vente til næste sommertermin.

Kan en elev efter 10. klasse gå op til prøverne i dansk, engelsk og matematik på 9.-klasseniveau, hvis vedkommende ikke har aflagt prøve i fagene i 9. klasse?

For ansøgere til treårige gymnasiale uddannelser efter 10. klasse er det en betingelse for at have retskrav på optagelse, at ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klassetrin. Hvis ansøgeren ikke har aflagt prøve i fagene dansk, engelsk og matematik ved afslutningen af 9. klasse opfylder ansøgeren således ikke betingelserne for at have retskrav på optagelse. Det kan ansøgeren ikke rette op på ved at tage de pågældende 9.-klasseprøver efter afslutningen af 10. klasse.

Der er i modsætning hertil, ikke noget krav om, at ansøgeren skal have aflagt folkeskolens 9.-klasseprøver eller for den sags skyld have bestået folkeskolens afgangseksamen for at have retskrav på optagelse på uddannelsen til hf-eksamen efter 10. klasse. For at have retskrav på optagelse på uddannelsen til hf-eksemen efter 10. klasse skal ansøgeren derimod have aflagt folkeskolens 10.-klasseprøve i dansk, engelsk og matematik. Hvis ansøgeren i stedet for aflægger 9.-klasseprøverne efter 10. klasse, vil ansøgeren ikke have retskrav på optagelse.

2. Fremmedsprog

Har det nogen betydning for optagelse på en gymnasial uddannelse, hvis en elev, for eksempel på grund af skoleskift, har skiftet 2. fremmedsprog?

I forhold til reglerne om retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse har det ikke betydning for opfyldelsen af betingelsen om at have haft 2. fremmedsprog, hvis eleven har foretaget et skift mellem fransk og tysk, for eksempel i forbindelse med skoleskift. 

Skal man aflægge prøve i 2. fremmedsprog i 10. klasse, hvis man ikke har aflagt prøven i 9. klasse, og man ønsker optagelse på uddannelsen til hf-eksamen?

Hvis en elev i 9. klasse har været tilmeldt folkeskolens 9.-klasseprøve i 2. fremmedsprog og enten har været udtrukket til prøven og aflagt den eller ikke har været udtrukket til prøven (men altså haft risikoen for det), så er der ikke noget krav om, at eleven skal aflægge 10.-klasseprøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen af undervisningen efter 10. klasse

Muligheden for at aflægge 10.-klasseprøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen af 10. klassetrin bliver relevant i tilfælde, hvor en elev, der i 9. klasse har været udtrukket til at aflægge folkeskolens 9.-klasseprøve i 2. fremmedsprog, af en eller anden grund ikke har gjort det. En sådan elev kan nemlig, i forhold til optagelse på uddannelsen til hf-eksamen, rette op på dette ved at aflægge folkeskolens 10.-klasseprøve i 2. fremmedsprog efter 10. klasse.

Hvis man ikke har modtaget undervisning i tysk i 9. klasse, men i øvrigt har modtaget tyskundervisning fra 5.-8. klasse, kan man så alligevel få retskrav ved at følge tyskundervisningen og aflægge prøve i 10. klasse?

For at have retskrav på optagelse skal man have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse. Hvis man ikke har modtaget undervisning i 2. fremmedsprog i 9. klasse, er det ikke muligt at ændre på det ved at modtage undervisning i 2. fremmedsprog i 10. klasse.

Optagelsesprøver

Hvem skal indkaldes til henholdsvis den tidlige optagelsesprøve og den sene optagelsesprøve?

Der afholdes en tidlig optagelsesprøve i juni for de ansøgere, der med sikkerhed skal aflægge optagelsesprøve. Dette omfatter ansøgere 

  • fra prøvefrie skoler, 
  • fra efterskoler, der går på en alternativ 9. eller 10. årgang, hvor der ikke aflægges prøve, 
  • der ikke har 2. fremmedsprog fra grundskolen,
  • der har været syge ved de skriftlige eller en af det tidlige mundtlige prøver til folkeskolens afgangseksamen,
  • der har søgt om optagelse for sent, og
  • ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser, der ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse.

Derudover vil ansøgere, der er vurderet ikke-uddannelsesparate ved den endelige uddannelsesparathedsvurdering, blive opfordret til at tage den tidlige optagelsesprøve, selv om de eventuelt har mulighed for at opnå retskrav på optagelse ved at opnå mindst 6,0 i gennemsnit af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

Herudover afholdes der en sen optagelsesprøve primo august for øvrige ansøgere. Dette omfatter ansøgere,

  • der er vurderet uddannelsesparate, men som ikke består folkeskolens afgangseksamen, 
  • der får et karaktergennemsnit på mindre end 2,0 i gennemsnit fra de lovbundne prøver, og
  • øvrige ansøgere, der skal aflægge prøven for at kunne optages på den ønskede uddannelse. 

Denne prøve kan også anvendes som andet prøveforsøg og sygeprøve i forhold til den tidlige optagelsesprøve. 

Hvorfor kan man ikke blive optaget på baggrund af en optagelsesprøve, hvis man vil optages på uddannelsen til hf-eksamen direkte efter 9. klasse?

Muligheden for at opnå retskrav på optagelse på uddannelsen til hf-eksemen i direkte forlængelse af 9. klasse er tiltænkt særligt målrettede elever, som allerede efter 9. klasse ved, at de ønsker at læse videre på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse.

Adgangsforudsætningerne for optagelse på uddannelsen til hf-eksamen fra 9. klasse er derfor strammere end adgangen til optagelse på uddannelsen fra 10. klasse. Muligheden for optagelse på uddannelsen til hf-eksamen fra 9. klasse er forbeholdt elever, som ubetinget har de faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Der er derfor ikke mulighed for, at disse elever kan optages efter en konkret vurdering, således som det er tilfældet for elever, der søger om optagelse på de treårige gymnasiale uddannelser, eller som søger om optagelse på uddannelsen til hf-eksamen i direkte forlængelse af 10. klasse.

Hvor kan optagelsesprøven afholdes?

Lederen på den 1. prioriterede institution er ansvarlig for prøveafholdelsen, herunder for at reglerne for prøveafholdelsen overholdes. Den 1. prioriterede institution kan vælge at afholde prøven på en anden lokation end institutionens egen, herunder fx indgå samarbejde med andre gymnasiale institutioner om (fælles) prøveafholdelse eller aftale med en afgivende skole, at prøven -  på den gymnasiale institutions ansvar - afholdes på den afgivende skole.

Hvor skal ansøgeren til optagelsesprøve og –samtale, og hvem indkalder ansøgeren hertil?

Ansøgeren skal altid til optagelsesprøve og -samtale på den 1. prioriterede institution. Det gælder, uanset om ansøgeren har fået reserveret plads på en anden institution. 

Den institution, der har reserveret plads til ansøgeren, skal derfor, så snart det fornødne grundlag foreligger, give besked til den 1. prioriterede institution om, at ansøgeren ikke har retskrav på optagelse. Det vil eksempelvis sige: Så snart det konstateres, at der er tale om en ansøger fra en prøvefri skole eller en ansøger, der i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse har søgt om optagelse efter den 1. marts og dermed ikke har søgt om optagelse rettidigt.  

Den institution, der har reserveret plads til ansøgeren, skal ligeledes give den 1. prioriterede institution besked, så snart det konstateres, at ansøgeren ved den endelige uddannelsesparathedsvurdering vurderes ikke-uddannelsesparat. 

Den 1. prioriterede institution indkalder herefter ansøgeren til optagelsesprøve og efterfølgende optagelsessamtale. 
Ansøgere, der søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, men som ikke har retskrav på optagelse, skal ifølge loven bekræfte, at de ønsker at opretholde deres uddannelsesønske. Ansøgeren bekræfter dette ved at tilmelde sig til optagelsesprøven.

Reservation af pladser

Hvor længe er institutionen bundet af en reserveret plads?

Det følger af reservationssystemet, at en institution, der reserverer plads til en ansøger, efterfølgende skal optage den pågældende ansøger, hvis vedkommende opfylder adgangsforudsætningerne.

Reservationssystemets slutdato er sat til den 1. september, idet alle ansøgere, der har fået reserveret en plads, på dette tidspunkt ved, om de kan optages på uddannelsen, herunder som følge af en optagelsesprøve og -samtale.

Pladsreservationen bortfalder hvis:

  • ansøgeren trækker sin ansøgning tilbage eller
  • ansøgeren er optagelsesberettiget, men får orlov med henvisning til et års ophold i udlandet, og pladsreservationen derfor erstattes med en pladsreservation for det efterfølgende skoleår eller
  • institutionen træffer afgørelse om, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for optagelse på uddannelsen.

En ansøger, der efter en konkret vurdering på baggrund af en optagelsesprøve og -samtale ikke er blevet optaget på uddannelsen, mister sin pladsreservation, uanset om ansøgeren benytter sig af muligheden for at gå til en ny optagelsesprøve og –samtale samme år.

Uddannelsesparathedsvurdering

Har det nogen betydning for retskravet, at en elev blev vurderet ikke-uddannelsesparat i 9. klasse, hvis eleven bliver vurderet uddannelsesparat i 10. klasse?

Det er uddannelsesparathedsvurderingen i 10. klasse, der er relevant for vurderingen af ansøgerens retskrav på optagelse i direkte forlængelse af 10. klasse. Det vil blandt andet sige, at eleven i 10. klasse skal være vurderet uddannelsesparat med mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer fra 10. klasse, hvis eleven søger en treårig gymnasial uddannelse, og med mindst 4,0, hvis ansøgeren søger om optagelse på uddannelsen til hf-eksamen. Uddannelsesparathedsvurderingen i 9. klasse har således ikke betydning for vurderingen af elevens retskrav på optagelse efter 10. klasse. 

Orlov

Hvorledes skal ansøger forholde sig, hvis ansøger ønsker at tage et år til udlandet på en uddannelsesinstitution inden uddannelsesstart?

Ansøger kan søge om optagelse på uddannelsen inden udenlandsopholdet, og den institution, hvor ansøgeren får plads, kan så tillade, at ansøgeren først begynder på uddannelsen ved starten af det efterfølgende skoleår. Dette kan kun ske, hvis:

  • Ansøgeren opfylder adgangskravene til en gymnasial uddannelse, og
  • ansøgeren har dokumentation for optagelse på den udenlandske institution, og
  • institutionen vurderer, at uddannelsesopholdet dygtiggør ansøgeren fagligt.

Rektor på den gymnasiale institution kan således kun give orlov fra 1. skoleår, jf. ovenstående regler, til uddannelsesophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution og altså ikke til andre uddannelsesaktiviteter eller andre formål.

En elev, der har gennemført mindst første skoleår af en gymnasial uddannelse, kan dog efter ansøgning opnå orlov i op til højst ét år, hvis institutionen tillader det, og kan i så fald ved begyndelsen af det følgende skoleår fortsætte på den institution, hvor eleven allerede er optaget. Her stiller reglerne således ikke nærmere krav til formålet med orloven.

Hvis en elev afbryder undervisningen i mere end ét år, skal den pågældende optages på ny.

Sidst opdateret: 7. februar 2019