Vil du klage over uddannelsesinstitutionens beslutninger?

Det er i de fleste situationer ledelsen, som beslutter, hvordan den konkret skal behandle din klage. Det skyldes, at ledelsens behandling af klagen i sig selv også vil være udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed. 

Eksempler herpå er: 

• En klage over at være kommet i en konkret klasse eller på et konkret undervisningshold 
• En klage over ikke at være kommet på en ønsket studieretning 
• En klage over undervisningens kvalitet på et givet hold 
• En klage over ikke at få lov at skifte valgfag
• En klage over en standpunktskarakter, der ikke er afsluttende.

I andre situationer vil ledelsens behandling af en klage fra en elev eller kursist juridisk være at betragte som afgørelsesvirksomhed. 

Eksempler herpå er: 

• En klage over, at institutionen ikke har fundet grundlag for at søge om tilstrækkelig specialpædagogisk støtte (SPS) fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i lyset af vedkommendes behov
• En klage over ikke at have ydet tilstrækkelig sygeundervisning 
• En klage over en årskarakter.

Dette betyder, at institutionens ledelse ved behandlingen af en sådan klage skal leve op til sagsbehandlingsreglerne i forvaltningsloven og forvaltningsretlige principper. 

Det drejer sig især om pligten til sagsoplysning, partshøring, begrundelse og klagevejledning. 

For nogle uddannelsesinstitutioner institutioner følger kravet direkte af, at de i henhold til lovgivningen og deres vedtægter er en del af den offentlige forvaltning. 

Andre uddannelsesinstitutioner er juridisk ikke en del af den offentlige forvaltning. De skal dog alligevel leve op til sagsbehandlingsreglerne i forvaltningsloven og de forvaltningsretlige principper. Dette er en følge af, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i sin behandling af klager over afgørelser om elever – læs mere herom nedenfor – påser overholdelsen af disse overordnede forvaltningsnormer, uanset hvilken institution det drejer sig om. For fuldstændighedens skyld fremgår det endelig udtrykkeligt af den såkaldte almeneksamensbekendtgørelse, at institutionernes afgørelser i forhold til prøver skal følge forvaltningslovens regler.

Læs mere om klager over prøver. 

Det samme gælder i henhold til bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser for afgørelser om iværksættelse af sanktioner.

Du kan som elev eller kursist klage til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet over institutionens ledelses afgørelser efter lovgivningen om de gymnasiale uddannelser, dog som udgangspunkt kun, for så vidt angår retlige spørgsmål.

De nærmere regler om klageadgangen fremgår af den enkelte bekendtgørelse. 

Her vil det også fremgå, hvis klageadgangen undtagelsesvis i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål.

Hvis du er under 18 år, kan den eller de personer, der har forældremyndigheden, klage på dine vegne.

I forhold til de ovennævnte sager, hvor der i første omgang har været klaget til institutionens ledelse, er det som nævnt kun i de tilfælde, hvor ledelsens klagesagsbehandling er at betragte som afgørelsesvirksomhed, at du kan klage til styrelsen. 

I nogle situationer træffer institutionens ledelse beslutninger, som allerede i første omgang udgør afgørelser. I så fald kan der klages til styrelsen, uden at der først har været klaget til ledelsen.

Eksempler herpå er:

• Afgørelser om afslag på ansøgning om optagelse 
• Afgørelser om iværksættelse af sanktioner i henhold til de lokale studie- og ordensregler 
• Afgørelser om nægtelse af oprykning til næste klassetrin i en sammenhængende gymnasial uddannelse.

Det påhviler ledelsen aktivt at give vejledning om klageadgangen, når afgørelsen meddeles dig.

Hvis du ønsker at klage til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet over en afgørelse, som du har modtaget fra institutionen, skal du udforme en klage til styrelsen – dvs. det skal stå på klagen, at den er rettet til styrelsen. 

Du skal dog aflevere eller indsende klagen til institutionen. 

Du skal være opmærksom på, at der kan være tale om forskellige klagefrister afhængig af, hvilken bekendtgørelse der klages efter.

Din klage skal være individuel, skriftlig og nøje angive de omstændigheder, der efter din mening kan begrunde en imødekommelse af klagen.

Når institutionen har modtaget din klage, skal institutionen skrive en udtalelse om klagen. 

Herefter får du mulighed for at kommentere denne udtalelse. Lederen sender herefter din klage, institutionens udtalelse og dine eventuelle kommentarer til udtalelsen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis styrelsen kan konstatere, at klagefristen er overholdt, træffer styrelsen en afgørelse om din klage.  

Styrelsen kan: 

• Fastholde lederens afgørelse 
• Ændre den til din fordel
• Afgøre, at lederen skal behandle sagen igen.

Det betyder først og fremmest, at styrelsen ikke kan behandle klager over det nærmere fagligt-pædagogiske skøn, der er foretaget på institutionen baseret på vurderinger af faktiske forhold, som styrelsen ikke har nærmere indseende i. Dette udelukker dog ikke, at der kan klages over retlige spørgsmål i forhold til ledelsens afgørelse.

Et retligt spørgsmål kan fx være, om institutionens ledelse i sin afgørelse har lagt en forkert forståelse af reglerne til grund. Det vil sige, at ledelsen har anvendt eller forstået reglerne forkert.

Det kan også være, at ledelsen ikke i sin sagsbehandling har overholdt regler i forvaltningsloven eller ikke har fulgt almindelige forvaltningsretlige principper m.v. Det kan fx være de ovenfor nævnte regler om pligt til sagsoplysning, partshøring, begrundelse eller klagevejledning, reglerne om habilitet og princippet om saglighed.