Spørgsmål og svar om gymnasiale uddannelser

Standpunktskarakterer udtrykker efter reglerne for uddannelserne til studentereksamen (htx, hhx og stx) graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Det vil sige, at en afsluttende standpunktskarakter skal udtrykke underviserens faglige skøn i forhold til den enkelte elevs opfyldelse af disse kriterier ved afslutningen af undervisningen i faget.

Finder man som elev karakteren urimelig, er det muligt at rette en klage over denne til skolens ledelse.

Hvis skolens leder træffer en afgørelse i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser, som eleven er utilfreds med, gælder det generelt, at der kan indgives en klage til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Skolens leders stillingtagen til en klage til skolen over en afsluttende standpunktskarakter anses for en afgørelse (selvom selve standpunktskarakteren ikke udgør en afgørelse), og der kan derfor indgives en klage til styrelsen, hvis afgørelsen ikke giver eleven fuldt ud medhold.

Styrelsen kan i kraft af begrænsningen til retlige spørgsmål ikke efterprøve selve det faglige skøn i klager over en afsluttende standpunktskarakter, som en lærer har givet, og som skolens leder senere har fastholdt eller ikke hævet så meget, som eleven kunne have ønsket sig.

Styrelsen har med andre ord kun eventuel mulighed for at give klager medhold, hvis det kan konstateres, at der foreligger væsentlige retlige mangler, fx at det viser sig, at andre forhold end ovennævnte har ligget til grund for lærerens fastsættelse af standpunktskarakteren. I så fald kan styrelsen give skolens leder pålæg om at sørge for, at der foretages en ny vurdering. Et andet eksempel kan være, at skolens leder ikke har foretaget fornøden partshøring af eleven i forbindelse med klagesagsbehandlingen. I så fald kan styrelsen hjemvise klagesagen til fornyet behandling hos skolens leder.

Se også vejledning om klager over afsluttende standpunktskarakterer på det gymnasiale område (pdf)

En institution må ikke længere oprette ventelister og dermed have en liste over potentielle ansøgere, som institutionen kan kontakte, hvis der opstår en ledig plads. Hvis en ansøger til optaget i 2022/23 henvender sig til institutionen, efter institutionen har fået en ledig plads, kan institutionen tildele pladsen til ansøgeren. I de tilfælde, hvor to elever retter henvendelse til en institution på præcist samme tidspunkt, og der kun er én plads, skal institutionen optage ansøger på baggrund af på forhånd fastsatte objektive kriterier.

En elev, der har afsluttet et fag på B- eller A-niveau med en karakter under bestågrænsen, kan efter anmodning få udleveret attestation for, at faget er afsluttet og kan anses for bestået på et lavere niveau.

Det er dog en forudsætning, at skolens leder på baggrund af tidligere givne standpunktskarakterer finder grundlag herfor.

Det er en betingelse for at få attestation er, at eleven har opfyldt kravene i skolens studie- og ordensregler til aktiv deltagelse i undervisningen.

Sådanne attestationer kan være relevante dels for merit, dels for at dokumentere opfyldelsen af specifikke adgangskrav på de videregående uddannelser.

Det er nødvendigt, at skolerne opbevarer oplysninger om standpunktskarakterer, der ikke har fundet vej til elevernes eksamensbevis, på en sådan måde, at de vil være i stand til at foretage attestationer, så længe det er relevant. Det specifikke behov for registreringen, som i øvrigt er i den registreredes egen interesse, overtrumfer altså persondatalovens generelle sletningskrav, idet der vedbliver at være saglige grunde til at opretholde registreringen.

Skolerne vil leve op til forpligtelsen, hvis de opbevarer standpunktskarakter- og fraværsoplysninger i en 5-årig periode efter undervisningens afslutning. 

Gymnasiale institutioner (bortset fra private institutioner) skal som udgangspunkt stille de nødvendige undervisningsmidler til rådighed for eleverne/kursisterne uden betaling.

Hvis det er lokalt bestemt, kan den enkelte institution dog godt bestemme, at elever/kursister selv i begrænset omfang anskaffer en del af undervisningsmidlerne. Det sker efter drøftelse med eleverne/kursisterne om, hvilke undervisningsmidler eleverne/kursisterne selv skal anskaffe. Undervisningsmidler kan f.eks. være ordbøger, lommeregnere og andre elektroniske hjælpemidler, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier samt lærerbøger, der kan have varig værdi for eleverne/kursisterne. Udgiften hertil kan ikke overstige 2.500 kr. for en elev/kursist i en gymnasial uddannelse.

På baggrund heraf kan en institution derfor godt stille krav om, at elever/kursister anskaffer undervisningsmidler inden for rammen på 2.500 kr. Det kan f.eks. være en bærbar computer, hvis det er muligt inden for rammen og i overensstemmelse med lokale prioriteringer og behov.

Fastsættelse af retningslinjer for fraværsregistrering er lagt ud til det enkelte gymnasium, jf. vejledning om registrering af fravær på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner (pdf).

Der gælder dog fortsat centrale regler for følgende tilfælde: 

• Deltagelse i Forsvarets Dag (session)
• Borgerligt ombud (herunder vidneindkaldelse)
• Deltagelse i elevrådsmøder
• Deltagelse i andre elevdemokratiske møder og lignende. 

Læs mere om registrering af fravær for disse aktiviteter nedenfor.

Eleven får registreret sit fravær, men hvis eleven deltager i Forsvarets Dag (session), skal eleven digitalt angive årsagen til fraværet. Der vil ikke blive lagt vægt på den del af fraværet, der skyldes deltagelse i Forsvarets dag, når skolen foretager en individuel vurdering af en elevs samlede fravær.

Eleven får registreret sit fravær, men hvis eleven varetager et borgerligt ombud, skal eleven digitalt angiver årsagen til fraværet. Ved et borgerligt ombud forstås et hverv, der er pålagt af det offentlige, og som man har pligt til at varetage. Det kan fx være som lægdommer i en straffesag. Afgivelse af vidneforklaring er også sidestillet med et borgerligt ombud. Der vil ikke blive lagt vægt på den del af fraværet, der skyldes varetagelse af borgerlig ombud, når skolen foretager en individuel vurdering af en elevs samlede fravær.

Elever skal ikke registreres fraværende, når de deltager i elevrådsmøder. Det følger af elevrådsbekendtgørelsen, at deltagelse i elevrådsmøder sidestilles med undervisning.

Læs elevrådsbekendtgørelsen (retsinformation.dk).

Eleven får registreret sit fravær, men hvis eleven deltager i andre elevdemokratiske møder og lignende, skal eleven digitalt angive årsagen til fraværet. Andre elevdemokratiske møder kan fx være, når gymnasieelever, der er medlem af ungdomspolitiske organisationer, deltager i debatarrangementer i forbindelse med ”Skolevalg”. Der vil ikke blive lagt vægt på den del af fraværet, der skyldes deltagelse i andre elevdemokratiske møder og lignende, når skolen foretager en individuel vurdering af en elevs samlede fravær, medmindre aktiviteterne overstiger et rimeligt omfang og risikerer at gå ud over elevens uddannelse. 

Hvis du på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder ikke har mulighed for at følge et ordinært uddannelsesforløb, kan lederen på din skole give tilladelse til, at dit uddannelsesforløb forlænges med et år. Undervisningstiden, i form af den samlede lærerstyrede elevaktivitet, er den samme som for et ordinært forløb på to henholdsvis tre år.

Normalt indgår de fag, som i den sammenhængende toårige uddannelse til hf-eksamen læses samlet i såkaldte faggrupper, i en højere forberedelseseksamen som enkeltfag. Det drejer sig om henholdsvis enkeltfagene biologi C, geografi C og kemi C (der i toårig hf indgår i den naturvidenskabelige faggruppe – populært kaldet ”NF”) og enkeltfagene historie B, religion C og samfundsfag C (der i toårig hf indgår i kultur- og samfundsfaggruppen – populært kaldet ”KS”). Det enkelte fag kan efter kursistens valg indgå i eksamenen på et højere niveau end det ovenfor angivne, hvis eleven aflægger prøve på det højere niveau.

Merit fra en afsluttet faggruppe på den toårige hf-uddannelse forudsætter, at selve faggruppen er bestået. I toårig hf aflægges efter udtræk dels en mundtlig prøve i ét af de fag, der indgår i en given fagpakke, dels en individuel, intern mundtlig prøve i faggruppen, som både har et enkeltfagligt og et flerfagligt indhold. Faggruppen er bestået, hvis det ikke-afrundede gennemsnit af karakteren for disse to prøver er på mindst 2,0.

Hvis den angivne forudsætning er opfyldt, kan merit i forbindelse med sammenstykning af en højere forberedelseseksamen bevisteknisk gives på en af to måder efter kursistens eget valg:

1. Overførslen sker som faggruppe. Det vil sige, således at der indsættes to nye rækker/linjer i beviset for højere forberedelseseksamen – én for den fællesfaglige, interne prøve med den opnåede karakter (og vægten 0,75 for NF henholdsvis vægten 1 for KS) og én for den særfaglige prøve med den opnåede karakter (og vægten 0,75 for NF henholdsvis vægten 1 for KS). På beviset anføres en note om, at der er tale om merit fra et uafsluttet forløb på toårig hf. 
2. Overførslen sker fag for fag. Det vil sige, således at der indsættes tre rækker i beviset, men i så fald uden karakteroverførsel. På beviset anføres en note om, at der er tale om merit fra faggruppen fra et uafsluttet forløb på toårig hf.

Kursisten kan under 2) i stedet vælge alene at overføre ét eller to af de fag, der er indgået i faggruppen, til eksamensbeviset uden karakteroverførsel. Det kan fx være, fordi kursisten ønsker at tage ét eller to af fagene igen med henblik på at opnå en karakter i faget, eller fordi kursisten ønsker at løfte niveauet i faget og lade den eller de tilhørende prøver på det højere niveau indgå i eksamensbeviset.

Du kan finde yderligere information om højere forberedelseseksamen i form af vejledning om højere forberedelseseksamen (pdf)

Den enkelte skole beslutter selv, om skolen eller eleven/kursisten selv skal betale for udgiften til en lægeerklæring. Det betyder, at skolen godt kan kræve, at du som elev/kursist selv skal betale for en lægeerklæring, hvis skolen vel at mærke har angivet dette i sine studie- og ordensregler, som kan findes på skolens hjemmeside.

Som udgangspunkt disponerer du som elev eller kursist selv over din fordybelsestid – det vil sige den tid i din uddannelse/dit fag, der er afsat til at lave skriftlige afleveringer. Din skole kan dog godt i konkrete tilfælde kræve, at du skal møde på skolen uden for selve undervisningen for at lave skriftlige afleveringer, og du kan derfor føres fraværende, hvis du ikke møder op.

For selvstuderende, som ønsker at aflægge prøve i fag, der i de faglige mål har krav med hensyn til det eksperimentelle arbejde, er der som udgangspunkt krav om, at de selvstuderende som led i selvstudierne gennemfører såkaldte laboratoriekurser.

Det drejer sig om følgende fag og niveauer: Biologi A, B og C, bioteknologi (stx) A, bioteknologi (htx) A, fysik A, B og C, geografi C, geovidenskab A, kemi A, B og C, samt naturgeografi B og C.

Laboratoriekurser for selvstuderende afholdes af Københavns VUC  og Aarhus HF & VUC.

Der henvises til § 49, stk. 2, og bilag 2 i bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser samt til pkt. 4.4. i den relevante læreplan.

Læs Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser (retsinformation.dk).

Nej. Du kan godt tage et fag som selvstuderende sideløbende med dit igangværende uddannelsesforløb, men prøveresultatet kan ikke indgå i din gymnasiale eksamen. Din skole – eller en anden gymnasial institution – har dog mulighed for at lade dig aflægge prøve i faget som selvstuderende og efterfølgende udstede et særskilt prøvebevis for faget. Et sådant bevis vil være lige så gyldigt i forhold til at dokumentere, at du lever op til et specifikt adgangskrav på en videregående uddannelse, som hvis faget indgik i din gymnasiale eksamen.

Se også vejledning om selvstuderende og uddelegering af valgfag (pdf).

Du kan godt tage et valgfag på en anden skole, hvis faget ikke bliver oprettet på din egen skole. Det kræver dog, at du får en godkendelse fra din egen skoleledelse på baggrund af en ansøgning herom. Hvis du får tilladelsen, skal du tage faget på de vilkår, der gælder for dit eget uddannelsessted. Det betyder, at der ikke udstedes enkeltfagsbevis. På de treårige gymnasiale uddannelser betyder det tillige, at du skal have standpunktskarakterer i faget, og at dette indgår på lige fod med dine andre fag, når din skole udtrækker dine prøver.

Hvis din skoleleder giver tilladelse, skal skolerne i fællesskab aftale en ordning, der indebærer, at den anden skole giver dig undervisning, ligesom denne skole skal kontrollere, at du deltager aktivt i undervisningen. Ordningen indebærer også, at den anden skole ikke får taxametertilskud for din deltagelse i faget, men at din egen skole skal kompensere skolen for varetagelse af undervisningsopgaven.

Se også vejledning om selvstuderende og uddelegering af valgfag (pdf).