Særlige prøvevilkår på de gymnasiale uddannelser

Særlige prøvevilkår er forskellige tiltag, som en gymnasial uddannelse kan tilbyde eksaminander med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser før og under en prøve. Formålet med særlige prøvevilkår er at sidestille eksaminander med en funktionsnedsættelse med andre eksaminander i prøvesituationen. Prøven ændres ikke, og prøven må ikke gøres lettere for en eksaminand med særlige vilkår – men eksaminanden kompenseres gennem de særlige vilkår fx ved at få længere tid til en prøve eller ved at få mulighed for at benytte særlige hjælpemidler.

Både skriftlige og mundtlige prøver kan tilrettelægges med særlige vilkår. Nogle eksaminander kan have behov for flere særlige tiltag fx både forlænget prøvetid og adgang til særlige hjælpemidler.

• Forlænget forberedelsestid til en mundtlig prøve.
• Forlænget eksaminationstid til en mundtlig prøve.
• Forlænget tid til en skriftlig prøve.
• Forlænget tid til at skrive en stor skriftlig opgave (fx SRP, SOP eller SSO.
• Pauser under en skriftlig prøve (fx mellem to delprøver)
• Tilladelse til at anvende særlige it-hjælpemidler (for eksempel oplæsning af tekst, ordforslag, diktering eller forstørrelse af tekst).
• Tilladelse til at få funktionel hjælp af en bisidder under en prøve (kan for eksempel være relevant for synshandicappede).

Den prøveafholdende institution kan tilbyde eksaminander med funktionsnedsættelse (psykisk eller fysisk) at gå til prøve på særlige prøvevilkår. Institutionen skal træffe afgørelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering af eksaminandens funktionsnedsættelse og af reglerne for den specifikke prøve. Særlige prøvevilkår gives efter § 19 i den almene eksamensbekendtgørelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet anbefaler generelt, at hjælpemidler, som gives til eksaminandens brug i undervisningen gennem SPS-ordningen, også kan anvendes ved prøven, hvis det ikke ændrer prøvens niveau. 

Nej. Der skal altid aflægges den samme prøve, som øvrige eksaminander på ordinære vilkår. Særlige prøvevilkår kan bestå i kompensation for en funktionsnedsættelse, således at en eksaminand via særlige vilkår kan aflægge den samme prøve på lige vilkår med eksaminander på ordnære vilkår. 

Nej. Det er en forudsætning, at der med tilbud af særlige prøvevilkår ikke sker en ændring af prøvens niveau eller bedømmelsesgrundlaget for prøven. Eksaminander på særlige prøvevilkår skal bedømmes efter samme kriterier og på samme faglige niveau som øvrige eksaminander.

Eksaminander på særlige prøvevilkår kan kompenseres for sine specifikke funktionsnedsættelser. Det kan fx være ved, at der gives ekstra tid, eller at opgavesættets form tilpasses.

Særlige prøvevilkår afgøres efter en konkret vurdering og skal tilpasses eksaminandens individuelle behov. Der findes altså som udgangspunkt ikke foruddefinerede prøvevilkår, som altid skal tilbydes en elev med en bestemt funktionsnedsættelse. For eksempel findes der ikke en standard for, hvor meget ekstra tid, der skal gives til en eksaminand med ADHD ved eksempelvis den skriftlige prøve i engelsk B, fordi eksaminander kan have forskellige grader af vanskeligheder på grund af ADHD. Dette gælder også øvrige funktionsnedsættelser.

Institutionen skal træffe afgørelse om særlige prøvevilkår efter kapitel 5-7 i forvaltningsloven.

Læs mere om principperne i Myndighedsguiden (ombudsmanden.dk).

Ja. Styrelsen anbefaler generelt, at elever/kursister bliver afklaret med deres eventuelle særlige prøvevilkår i god tid, og at disse elever/kursister får mulighed for at træne brugen af deres særlige hjælpemidler (f.eks. læse-skriveværktøjer) både i daglig undervisning samt til års- og terminsprøver. På denne måde bliver elever/kursister bedst muligt forberedt til de officielle prøver.

Institutionen kan med fordel træffe afgørelse om, hvorvidt en eksaminand skal tilbydes særlige prøvevilkår ved én eller flere gymnasiale prøver senest: 

• Den 1. oktober forud for prøveterminen i december/januar.
• Den 1. december forud for prøveterminen i maj/juni. 

Såfremt det ikke er muligt at træffe afgørelse inden den 1. december eller den 1. oktober, anbefaler styrelsen, at afgørelsen træffes snarest muligt herefter.

Har institutionen fastsat ansøgningsfrister vedrørende særlige prøvevilkår, skal disse fremgå af de lokale eksamensregler, jf. § 6, stk. 2-4, i almene eksamensbekendtgørelsen (retsinformation.dk) og § 5, stk. 2-4, i bekendtgørelse om visse regler om prøver og eksamen i de gymnasiale uddannelser (retsinformation.dk).

Det er op til institutionen at afgøre, hvilken dokumentation man vil godtage for funktionsnedsættelsen. Det kan for eksempel være attester eller udtalelser fra læger. Ved ordblindhed kan det fx være Børne- og Undervisningsministeriets Ordblindetest.

Institutionen skal registrere og opbevare oplysninger om afgørelser om særlige prøvevilkår. Registrering skal ske på individniveau med oplysning om

• eksaminandens funktionsnedsættelse
• hvilken prøve eller delprøve der aflægges på særlige prøvevilkår
• beskrivelse af eksaminandens særlige prøvevilkår (fx forlænget tid med angivelse af minuttal eller tildeling af særligt hjælpemiddel)
• begrundelsen/dokumentationen for tildelingen af særlige prøvevilkår til eksaminanden

Nej. Tosprogethed er ikke en funktionsnedsættelse og kan ikke alene danne grundlag for særlige prøvevilkår. Institutionen kan kun tilbyde særlige prøvevilkår til eksaminander med funktionsnedsættelse.

Nej. Institutionen kan ikke tilbyde særlige prøvevilkår alene som kompensation for utilstrækkelige faglige færdigheder. Institutionen kan kun tilbyde særlige prøvevilkår til eksaminander med funktionsnedsættelse, og det er ikke i sig selv en funktionsnedsættelse at have et lavt fagligt niveau.

Eksaminander, som scorer i den gule kategori i med Børne- og Undervisningsministeriets nationale ordblindetest eller tilsvarende standardiserede tests, har en usikker fonologisk kodning. Det betyder, at de har nogle vanskeligheder med fonologisk omkodning, men ikke i samme grad som ordblinde.

Eksaminander, der er testet usikker fonologisk kodning, har ikke en funktionsnedsættelse i form af ordblindhed, og er som udgangspunkt ikke berettigede til at modtage støtte under SPS-ordningen eller gå til prøve på særlige prøvevilkår.

De er dog ikke nødvendigvis gode læsere eller stavere. Styrelsen anbefaler derfor, at uddannelsesinstitutionen har fokus på, hvilke andre former støtte der kan være relevante for disse elever i løbet af deres uddannelse. Det kan for eksempel være tilbud om læse- og skrivekurser på uddannelsesstedet.

I særlige tilfælde er det dog muligt for styrelsen at godkende ansøgninger om SPS på baggrund af et gult resultat i Ordblindetesten, baggrundsoplysninger og supplerende testning. På spsu.dk kan man læse om kriterierne for godkendelse af SPS til eksaminander med usikker fonologisk kodning.

Institutionen kan udelukkende tilbyde særlige prøvevilkår til en eksaminand med usikker fonologisk kodning, hvis eksaminanden modtager støtte gennem SPS-ordningen. Institutionen kan fx give eksaminanden mulighed for at bruge et læse-skriveværktøj til at oplæse ord og foreslå ordvalg til prøver (fx IntoWords), såfremt eksaminanden har fået bevilget sådan et hjælpemiddel gennem SPS-ordningen.

Der findes i øjeblikket ingen nationalt anerkendt test for talblindhed på gymnasierne, som er blevet godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet.

Det er op til den prøveafholdende institution at indhente og godtage dokumentation for eksaminanders funktionsnedsættelser ved afgørelser om tilbud af særlige prøvevilkår. Dette gælder også for talblindhed. På spsu.dk kan man læse mere om dokumentation for talblindhed på en ungdomsuddannelse.

Styrelsen kan ikke henvise til hjælpemidler, der kan afhjælpe eksaminander med talblindhed uden at det samtidig ændrer på prøvens niveau. Det kan i særlige tilfælde være muligt at tilbyde forlænget tid til prøver for eksaminander, der er talblinde, såfremt institutionen vurderer, at dette kan kompensere for funktionsnedsættelsen uden at ændre på prøvens niveau.

Talblinde eksaminander kan eksempelvis ikke tilbydes en lommeregner til 1. delprøve uden hjælpemidler i skriftlig matematik. Brug af lommeregner til 1. delprøve i matematik vil ændre på prøvens niveau, og det vil stille eksaminander med disse hjælpemidler bedre end eksaminander uden hjælpemidlet, jf. § 19 i den almene eksamensbekendtgørelse. Lommeregner må derfor ikke bruges.

Det anbefales, at talblinde elever i undervisningen optrænes i kompenserende strategier – evt. med SPS-støttetimer.

Der kan klages til styrelsen over retlige spørgsmål. Det betyder, at der skal være fejl i sagsbehandlingen, for at styrelsen kan behandle klagen.

Styrelsen kan ikke tage stilling til faglige spørgsmål eller skønsmæssige vurderinger, som institutionen har lagt til grund for sin afgørelse ved tilbud af særlige prøvevilkår (fx hvor meget ekstra tid, der er tildelt ved en prøve), medmindre vurderingerne ligger uden for de retlige rammer.

Klager skal sendes til institutionen, men være rettet til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Derefter sender institutionen klagen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på gympet@stukuvm.dk.

Læs mere om klageprocedure i forbindelse med retlige spørgemål i § 55 i den almene eksamensbekendtgørelse.

Ja. Det er institutionens ansvar at sikre, at alle eksaminander har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne, hvilket også gælder eksaminander, der er tildelt særlige prøvevilkår, jf. § 14, stk. 2 i den almene eksamensbekendtgørelse (retsinformation.dk).

Nej. Institutionen kan ikke bruge ressourcemæssige hensyn som begrundelse for at undlade at imødekomme en ansøgning om særlige prøvevilkår, når der foreligger en dokumenteret funktionsnedsættelse, der kan kompenseres uden at ændre prøvens niveau.

Det følger af § 19 i den almene eksamensbekendtgørelse (retsinformation.dk).

Et afslag kan således ikke begrundes i manglende lokaler, økonomiske hensyn el.lign.

En eksaminand med funktionsnedsættelser kan ikke kræve specifikke prøvevilkår, da det er institutionen, der har ansvaret for at fastsætte en passende kompensation til eksaminanden. Institutionen kan vælge en anden og billigere kompensationsløsning end den, eksaminanden oprindeligt anmodede om, så længe det kompenserer eksaminandens funktionsnedsættelse.

Institutionen kan reducere behovet for lokaler ved eksempelvis at placere alle eksaminander, der har fået tilladelse til at anvende tale-til-tekst til prøver, i ét og samme prøvelokale med lydisolerende høretelefoner og lyddæmpende skærmvægge, så de ikke forstyrrer hinanden eller giver uretmæssig hjælp til bevarelse af en opgave. Der skal være tilsyn med eksaminanderne under prøven. Hvis en eksaminand fx bliver tilbudt at bruge tale-til-tekst ved en prøve, anbefales det, at institutionen informerer den pågældende eksaminand om, hvordan institutionen har tænkt sig at tilrettelægge prøver med tale-til-tekst. Det anbefales ligeledes, at eksaminanden trænes i brugen af programmet i undervisningen i god tid inden prøven.

Institutionen kan leje eksterne lokaler til prøver, såfremt institutionen ikke selv har et tilstrækkeligt antal lokaler.

Det er op til institutionen at sikre, at eleverne kompenseres i forhold til deres individuelle funktionsnedsættelse. Styrelsen kan derfor ikke træffe beslutning om den konkrete løsning. 

Institutionen er ikke forpligtet til at tildele elever særlige prøvevilkår til termins- og årsprøver, da det er ”øvelsesprøver” og derfor en del af undervisningen.

§ 19 i den almene eksamensbekendtgørelse gælder således officielle prøver til eksamen og er altså ikke direkte anvendelig på for termins- og årsprøver.

Styrelsens generelle anbefaling er imidlertid, at institutionerne giver samme særlige prøvevilkår ved termins- og årsprøver som ved de officielle prøver, herunder giver eleverne mulighed for at anvende de hjælpemidler, som de har fået bevilliget via SPS-ordningen i den daglige undervisning. På denne måde forbereder ”øvelsesprøverne” eleverne bedst muligt på de officielle prøver.

Ja. Opgavesættene til skriftlige prøver er tilgængeliggjorte for oplæsningsprogrammer. Det vil blandt andet sige, at teksten kan læses op i den korrekte rækkefølge, og at tekster på billeder kan læses op.

Eksaminander, som har brug for at få tekster i opgavesæt læst op, for eksempel eksaminander med ordblindhed og synshandicap, kan få lov af institutionen til at anvende it-hjælpemidler med oplæsningsfunktion ved prøverne.

Ved prøver med delprøve uden hjælpemidler kan eksaminander på særlige prøvevilkår tilgå 1. delprøve uden hjælpemidler i en version i Netprøver, som er tilpasset til oplæsnings- og ordforslagsprogrammer. Eksaminanderne må ikke aflevere deres besvarelse af delprøven uden hjælpemidler i Netprøver. De skal enten aflevere en håndskrevet besvarelse eller få institutionen til at printe en digital besvarelse, så besvarelserne kan indgå sammen med alle de øvrige besvarelser af 1. delprøve uden hjælpemidler, når de skal sendes til censorerne. Institutionen skal sørge for, at det kun er eksaminander på særlige prøvevilkår, som har adgang til 1. delprøve i Netprøver.

Tilgængeligheden af prøverne kvalitetssikres af Nota, som er det danske nationalbibliotek for personer med læsevanskeligheder.

Det er institutionen, der udarbejder prøvemateriale til de mundtlige prøver. Prøvemateriale til mundtlige prøver kan gøres tilgængelige for it-hjælpemidler, som blandt andet ordblinde eksaminander og eksaminander med synshandicap anvender. Det er den prøveafholdende institutions ansvar at dette sker, og det kan bestilles hos Nota eller institutionen kan selv forestå OCR-behandlingen.

Læs længere nede på denne side om blindtrækning før mundtlige prøver, hvis prøvemateriale til mundtlige prøver skal gøres tilgængeligt for oplæsningsprogrammer.

Institutioner kan bestille forskellige former for tilpasset prøvemateriale til synshandicappede eksaminander, som har fået tildelt SPS til produktion af blandt andet studiematerialer. Der kan fx fremstilles forstørrelser, punktskrift eller taktile versioner af prøvematerialet (taktile materialer er følbare, så synshandicappede kan orientere sig og få informationer via følesansen i fingrene).

Bestillinger skal ske direkte til Nota (nota.dk).

Bestillinger hos Nota foretages ved at udfylde en webformular, der ligger på forsiden af Notas hjemmeside (nota.dk). Før der kan bestilles prøvemateriale, skal institutionen sørge for, at der foreligger en bevilling til eleven i SPS-ordningens ansøgningssystem SPS2005 (bevillingen skal fremgå som ”Bestilt” i SPS2005). Nota behøver ikke at få bevillingen tilsendt. Spørgsmål om Notas materialer rettes direkte til Nota.

Der kan bestilles transskribering af audiovisuelt materiale i skriftlige opgavesæt hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Institutioner, der ønsker at bestille transskribering, bedes udfylde nedenstående bestillingsskema og sende det til gympet@stukuvm.dk hurtigst muligt, dog senest den 31. marts for sommerterminen, 4. juni for sygeterminen og 18. oktober for vinterterminen.

Prøvematerialet udleveres ikke i Netprøver, men vil kunne downloades via Prøveshoppen på dagen for den skriftlige prøve.

Bestillingsskema til institutioner oversættelser og transskriberinger (xlsx).

Institutionen kan udelukkende tillade følgende eksaminander at bruge læse-skriveværktøjer på særlige prøvevilkår:

• Ordblinde eksaminander – dvs. eksaminander der er testet i rød kategori med Børne- og Undervisningsministeriets nationale ordblindetest eller tilsvarende standardiseret ordblindetest.
• Eller eksaminander, som har fået bevilget læse-skriveværktøj via SPS-ordningen.

Ordblinde eksaminander kan fx få tilbudt læse-skriveværktøjer til alle prøver herunder til 1. delprøve, hvis institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille eksaminanden med øvrige eksaminander og ikke ændrer på prøvens niveau.

Læse-skriveværktøjer dækker over programmer som fx IntoWords, AppWriter og CD-ord, og indeholder funktioner som fx ordoplæsning, ordforslag og tale-til-tekst.

Nej, grammatikprogrammer som TxtAnalyser må ikke bruges til prøverne, da det vil stille eksaminander med disse hjælpemidler bedre end eksaminander uden hjælpemidlet, jf. § 19 i den almene eksamensbekendtgørelse.

Programmer som fx TxtAnalyser kræver adgang til internettet og indeholder funktioner, som retter grammatik, tegnsætning og giver forslag til ændringer af sætningsstrukturer. I prøver hvor skriftlig fremstilling/formidling er et vurderingskriterie, vil programmet ændre prøvens niveau og må derfor ikke anvendes. Grammatikprogrammer kompenserer for mere end det, der er kernen i fx ordblindes funktionsnedsættelse.

Institutionerne skal anvende Børne- og Undervisningsministeriets nationale ordblindetest eller tilsvarende standardiserede ordblindetests til at teste eksaminander for ordblindhed. Ordblindetesten bygger på viden om de specifikke læse- og stavevanskeligheder, der karakteriserer ordblindhed. Ordblindetesten giver en sikker og ensartet identifikation af ordblindhed, og kategoriseringen af eksaminander danner baggrund for eksaminandernes adgang til prøve på særlige vilkår. Ordblindetesten kategoriserer eksaminander på baggrund af deres testresultat i en rød, gul eller grøn kategori.

Eksaminander, der er testet ’ordblind’ (svarende til kategorien rød), herunder eksaminander der modtager støtte på grund af ordblindhed via SPS-ordningen, har en funktionsnedsættelse i form af ordblindhed. Institutionen kan tilbyde særlige prøvevilkår til eksaminander, der er testet ordblind eller som modtager støtte på grund af ordblindhed via SPS-ordningen.

Bemærk, at en eksaminand ikke er ordblind, hvis eleven er testet i kategorien gul i testen.

Ordblindhed er en indlæringsvanskelighed, som gør det svært at lære at koble bogstav og lyd. Det gør det vanskeligt at lære at læse og stave og at udvikle sikre læse- og skrivekompetencer. Ordblindhed findes i mange grader og opleves forskelligt fra person til person.

Ved tilbud om særlige prøvevilkår kan der kompenseres for ordblinde eksaminanders funktionsnedsættelse ved fx tildeling af mulighed for at anvende oplæsningsfunktion og ordforslagsfunktion. Disse kompenserende læse- og skriveteknologier kan kompensere for den ordblinde eksaminands vanskeligheder med omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde eksaminander kan ligeledes kompenseres for deres funktionsnedsættelse ved fx tildeling af forlænget prøvetid. Forlænget prøvetid vil ikke i sig selv kompensere for ordblindhed, men vil give den ordblinde eksaminand tid til at anvende de kompenserende læse- og skriveværktøjer. Det vil altid være en individuel vurdering af en enkelte eksaminand, der afgør hvilke specifikke særlige vilkår, der kan ligestille vedkommende med øvrige eksaminander og som ikke ændrer på prøvens niveau.

Ja. Tilladelsen gælder for eksaminander, der er testet ordblinde, og som institutionen på den baggrund har tilbudt særlige prøvevilkår, jf. § 19 i den almene eksamensbekendtgørelse. Baggrunden herfor er, at forsøg i folkeskolen har dokumenteret, at tekstoplæsnings- og ordforslagsprogrammer kan hjælpe ordblinde eksaminander, uden at de får en fordel i forhold til andre eksaminander, dvs. uden at der ændres på prøvens niveau.

Ja. Institutionen kan give ordblinde eksaminander på særlige prøvevilkår tilladelse til at anvende tale-til-tekst til prøver under forudsætning af, at det ikke ændrer på prøvens niveau eller stiller eksaminanden bedre end øvrige eksaminander i prøvesituation. Det er institutionen, der skal træffer afgørelsen ud fra en konkret vurdering af eksaminandens individuelle vanskeligheder og reglerne for den specifikke prøve, jf. § 19 i den almene eksamensbekendtgørelse

Tale-til-tekst kan være en hjælp for eksaminander med svær grad af ordblindhed.

Læs mere om SPS-ordningen og find kontaktoplysninger til SPS-enheden i styrelsen på spsu.dk.

Husk, at det er den prøveafholdende institutions opgave at sikre hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne, se § 14, stk. 2 i den almene eksamensbekendtgørelse.

En døv eller hørehæmmet eksaminand kan aflægge mundtlig prøve i fremmedsprog som skriftlig dialog ved brug af chatfunktion på en computer. En eksamination ved hjælp af skriftlig dialog forudsætter, at eleven i forvejen er trænet i denne arbejdsform. Det vil typisk sige, at prøven afspejler den forudgående undervisning, som ofte vil have været segregeret undervisning, altså eneundervisning med en lærer.

Hvis det ikke er tilfældet, kan institutionen ansøge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om dispensation, så den pågældende eksaminand bliver fritaget for at aflægge den mundtlige prøve i fremmedsprog. En motiveret dispensationsansøgning sendes til gympet@stukuvm.dk

Særligt om eksaminander på toårig hf 

Døve og hørehæmmede eksaminander kan få dispensation fra mundtlig prøver i fremmedsprog efter ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet. Det vil sige, at eksaminander ikke skal aflægge prøven. I stedet lægges hele karaktervægten for faget på den skriftlige prøve.

Særligt om eksaminander på treårige uddannelser (stx, hhx og htx)

Døve eksaminander kan få dispensation fra mundtlige prøver i fremmedsprog efter ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet, hvis prøven udtrækkes. Det vil sige, at eksaminanden ikke skal aflægge prøven. I stedet skal eksaminanden aflægge den skriftlige prøve i faget. Hvis denne allerede er udtrukket, skal eksaminanden i stedet aflægge det næste fag i prøvefagsudtrækket.

Institutionen kan tillade, at der medvirker en praktisk medhjælper ved prøven, som fx kan hjælpe den synshandicappede eksaminand med at opstille redskaber, ved forberedelse af eksperimenter eller lignende. Den praktiske medhjælper må ikke være tilsynsførende eller hjælpe eksaminanden ved at besvare faglige spørgsmål. De almindelige regler for tilsyn med prøverne finder anvendelse.

Derudover kan institutionen give den synshandicappede eksaminand på særlige prøvevilkår mulighed for at trække sit eksamensspørgsmål tidligere end de andre eksaminander, som en såkaldt blindtrækning. Institutionen får på den måde bedre tid til at fremstille særligt prøvemateriale og skal kun behandle netop det prøvemateriale, som eksaminanden har trukket. Se mere under ”Blindtrækning ved mundtlige prøver”.

Eksaminander med talevanskeligheder, som for eksempel stammen og løbsk tale, kan have vanskeligheder ved mundtlige og praktisk/mundtlige prøver, hvor deres vanskeligheder kan påvirke deres præstation, i form af brud i talestrømmen eller hurtig og utydelig tale. Ved vurdering af mundtlige sprogfag på engelsk (og andre sprogfag med tilsvarende faglige mål) skal bedømmeren tage højde for eksaminander med dokumenterede talevanskeligheder og vurdere, i hvilket omfang deres præstation afspejler et sammenhængende og forholdsvis flydende engelsk med en relativ høj grad af grammatisk korrekthed uafhængigt af de talevanskeligheder, der påvirker deres fremførelse. Bedømmeren skal fokusere på den sproglige formåen og kompetence, som eksaminanden demonstrerer, og adskille den sproglige præstation fra de brud i talestrømmen, der følger af talevanskeligheden. En talevanskelighed må ikke i sig selv føre til en lavere prøvekarakter.

Institutionen har mulighed for at tage flere tiltag i brug for at støtte en sådan eksaminand i prøvesituationen:

• Institutionen kan overveje at tilbyde forlænget tid til prøver, så en eksaminand med en talesproglig lidelse, selvom eksaminanden bliver forsinket af sine talevanskeligheder, alligevel kan nå at levere en så fyldestgørende præstation som de øvrige eksaminander. Institutionen kan overveje mulighed for at lægge eksaminandens prøve til sidst på dagen, så tidspresset (der ofte har forværrende indflydelse på talevanskeligheder) lettes, da prøven kan vare i længere tid og dermed ikke vil forsinke de følgende prøver.
• Eksaminander med talesproglige lidelser kan også tilbydes, at der ved mundtlige prøver medvirker en praktisk medhjælper i form af en logopæd eller en anden person, som kan være tryghedsskabende for eksaminanden i prøvesituationen ved at støtte eksaminandens taleteknik. Logopæden eller den praktiske medhjælper kan hjælpe eksaminandens taleteknisk i situationer, hvor eksaminandens stammen består af så lange og hårde blokeringer, at eksaminanden skal have hjælp til at håndtere dem. Der kan også ’foræres et ord’, hvis eksaminanden ikke kan få ordet sagt.
• Hvis eksaminanden i den daglige undervisning benytter tekniske hjælpemidler, der kan medvirke til at øge eksaminandens andel af mere flydende tale, kan dette hjælpemiddel benyttes i prøvesituationen, for så vidt det ikke ændrer prøvens niveau, og der ikke i øvrigt er noget til hinder for det i reglerne for prøven.

Et særligt prøvevilkår for en ordblind eller synshandicappet eksaminand kan være, at der til en mundtlig prøve udleveres prøvemateriale, som er gjort tilgængeligt for oplæsningsprogrammer.

For at institutionen kan nå at fremstille eller bestille det tilgængelige prøvemateriale, kan det være aktuelt, at en eksaminand på særlige prøvevilkår får mulighed for at trække sit eksamensspørgsmål tidligere end de andre eksaminander. Institutionen får på den måde bedre tid til at fremstille eller bestille prøvematerialet og skal kun behandle netop det eksamensspørgsmål, som eksaminanden har trukket.

Blindtrækning forudsætter, at der afviges fra den normal procedure, hvor eksaminanden trækker det ukendte prøvemateriale umiddelbart forud for forberedelsestiden, og hvor censor er til stede. En sådan særlig trækning et antal dage forud for forberedelsestiden betragtes som en parallel til reglerne fastsat i § 12, stk. 5 i den almene eksamensbekendtgørelse:

”Hvis en trækning sker mere end en time forud for forberedelsestidens begyndelse, hvor censor ikke kan være til stede, skal blot institutionens leder eller en person udpeget af denne være til stede ved lodtrækningen. Denne udpegede person kan dog ikke være eksaminator.”

Hvis den prøveafholdende institution vælger at gennemføre en trækning for fx ordblinde eksaminander et antal dage forud for prøveafholdelse, skal trækningen foregå som en blindtrækning. Det vil sige, at eksaminanden ikke før eller efter trækning af prøvemateriale kan identificere materialet, sådan at eksaminanden ikke får en fordel i forhold til de øvrige eksaminander.

Trækningen skal foregå som en blindtrækning via et identificerbart nummer eller lignende. Efter trækningen kan prøvematerialet tilgængeliggøres eller tilpasses, inden det udleveres til eksaminanden i forbindelse med prøvens begyndelse.

• Inden blindtrækningen skal censor have haft mulighed for at give bemærkninger til prøvematerialet.
• De nødvendige aftaler mellem eksaminator og censor om prøveafholdelsen skal være indgået inden trækningen.
• Hvis censor efterfølgende har bemærkninger til det allerede tilgængeliggjorte prøvemateriale, må eksaminator gerne selv tilpasse og tilgængeliggøre materialet.

Det er den prøveafholdende institutionens ansvar at sikre, at prøvematerialet opbevares og håndteres forsvarligt og sikkert.

Der gælder særlige regler for skader i idræt. Læs mere om skader i idræt i vejledningen på emu (emu.dk). Principperne i vejledningen er gældende for alle gymnasiale uddannelser.