Spørgsmål og svar om de gymnasiale prøver

Et fag er bestået, når det vægtede gennemsnit af de karakterer, man har opnået i faget, er på 02 eller derover. Det inkluderer såvel afsluttende standpunktskarakterer som prøvekarakterer. Faget kan ikke bestås ved oprunding af gennemsnittet til 02.

Et eksempel kunne være, hvis en elev i engelsk A har opnået 7 mundtligt og 4 skriftligt i afsluttende standpunktskarakterer. Eleven får 00 til den skriftlige prøve og udtrækkes ikke mundtligt. Dermed er faget bestået: (7 + 4 + 00): 3 = 3,7. 

Skift af valgfag afgøres af institutionen på baggrund af en individuel vurdering. Det bør kun ske helt undtagelsesvist, da valg af valgfaget har været afgørende for prøvefagsudtræk tidligere i uddannelsen.

Tillader institutionen eleven at skifte valgfag, skal institutionen indstille eleven til prøve i faget i det allerede nåede niveau. Et nyt prøvefagsudtræk afgør, om eleven skal aflægge prøve eller ej. Helt undtagelsesvist, hvor personlige forhold nødvendiggør det, kan institutionen lade eleven skifte valgfag uden at indstille eleven til prøve.

Et eksempel kunne være, at en elev først har valgt matematik på A-niveau, men nu ønsker at skifte til et andet A-niveaufag og dermed alligevel afslutte matematik på B-niveau.

Institutionen indberetter eleven til prøve (sammen med institutionens øvrige indberetning af ’Elever til prøve’), så det kan indgå i ministeriets prøvefagsudtræk. Hvis eleven udtrækkes til prøve, aflægges prøven ved den først mulige prøvetermin. Nogle fag på B-niveau har både skriftlig og mundtlig prøve, hvoraf mindst én skal aflægges, når faget afsluttes på dét niveau. For disse fag gælder, at ved valgfagsskift væk fra løft af niveauet i faget til A-niveau aflægges én prøve i faget på B-niveau på baggrund af prøvefagsudtrækket.

En prøve aflagt ved valgfagsskift tæller ikke med i forhold til opfyldelse af kravet om mindst 10 prøver, men det er en medtællende karakter på beviset, hvorved det vil give eleven en ekstra prøve på sit eksamensbevis.

Nej. En elev kan kun aflægge den mundtlige eksamination i den interne flerfaglige prøve i KS eller NF, såfremt eleven har afleveret et skriftligt produkt, der opfylder minimumskravene hertil fastsat i fagenes læreplaner. Det følger af § 7, stk. 1, i den almene eksamensbekendtgørelse.

Det er institutionen, der i forbindelse med afleveringen skal sikre, at elevens skriftlige produkt opfylder minimumskravene. Ved tvivlstilfælde er det institutionens rektor, der foretager vurderingen. 

Såfremt institutionen vurderer, at det skriftlige produkt ikke opfylder minimumskravene, kan eleven ikke aflægge den mundtlige eksamination, prøven vil ikke kunne gennemføres, og eleven vil som udgangspunkt ikke kunne færdiggøre sit hf-uddannelsesforløb, jf. § 9, stk. 1, hvoraf det fremgår at genaflæggelse af en prøve kun kan finde sted, hvis eleven var forhindret i at gennemføre prøven på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforudseelig grund, hvilket ikke gør sig gældende her, og § 16, stk. 1, i den almene eksamensbekendtgørelse. 

Der påhviler institutionen en særlig forpligtelse til at sikre, at eleverne er bekendt med konsekvenserne ved at aflevere et skriftligt produkt, der ikke opfylder minimumskravene. Det vil være naturligt, at lærerne indgår i en dialog med eleverne om kravene til det skriftlige produkt i forløbet frem mod aflevering. 

Det er institutionen selv, der fastsætter tidspunkt for den mundtlige eksamination og tidspunkt for aflevering af det skriftlige produkt i den flerfaglige prøve i KS og NF. Det skriftlige produkt skal dog efter læreplanerne afleveres senest tre dage inden den mundtlige eksamination for KS og senest en uge inden den mundtlige eksamination for NF. Hvis institutionen har fastlagt en lokal afleveringsfrist, der ligger forud for læreplanens krav, kan institutionen give en elev, der afleverer et skriftligt produkt, der ikke opfylder minimumskravene, mulighed for at udbedre manglerne frem til læreplanernes absolutte frist.  

Nej. De afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer), der blev ophøjet til prøvekarakterer efter diverse nødprøveregler under covid-19 pandemien, bevarer deres gyldighed som prøvekarakterer og skal derfor medtages som prøvekarakterer på beviserne. Det må ikke fremgå af beviset, at der er tale om en ophøjet standpunktskarakter. Bemærk, at nødprøvereglerne ikke længere er gældende, og at det derfor fremadrettet ikke er muligt at ophøje standpunktskarakterer til prøvekarakterer.

Alle standpunktskarakterer i afsluttende fag skal være givet af underviseren inden den delvise offentliggørelse af prøveplanen, hvor alle skriftlige prøver og tidlige mundtlige prøver offentliggøres. Eleverne skal gøres bekendt med deres karakterer senest tre hverdage herefter.

Hvis sygemeldingen finder sted indtil nogle uger før prøven: 

1. Hvis sygemeldingen er langvarig (og forventeligt strækker sig over prøveterminen) skal institutionen finde en anden faglærer på institutionen, som overtager eksaminatorrollen.
2. Institutionen kan evt. ansætte en underviser blot til at varetage denne opgave, hvis institutionen ikke har faglærere, der kan varetage den. 

Der kan ikke ske ændringer i prøvefagsudtræk el.lign. 

Hvis sygemeldingen finder sted tæt på prøvedagen (op til ca. 2 uger før prøven): 

1. Først skal institutionen søge at finde en ny eksaminator blandt skolens faglærere. Denne lærer overtager eksaminatorrollen.
2. Hvis det ikke er muligt, skal det undersøges, om prøvedagene kan flyttes inden for prøveterminen, så enten den oprindelige eksaminator kan deltage, hvis vedkommende ikke længere er sygemeldt, eller sådan at en anden faglærer fra institutionen kan overtage eksaminationen. 

Hvis ingen af de to ovenstående løsninger er mulige, kan institutionen søge at løse situationen som beskrevet nedenfor. 

Hvis der er tale om en prøve på en årgang, der ikke afslutter uddannelsen (fx 1.hf eller 2.g) kan det i særlige situationer være en løsning at flytte prøven til sygeterminen.

Hvis sygemeldingen sker på 1-2 dage før prøven, på prøvedagen eller under prøven (eksempelvis mellem to prøvedage):

1. Som udgangspunkt overtager censor eksaminatorrollen, da censor antages at være inde i holdets undervisningsbeskrivelse og prøvespørgsmålene.
2. Institutionen undersøger derefter, om det er muligt at finde en ny censor på en anden institution, hvilket naturligvis kan være besværliggjort af den korte frist.
3. Hvis det ikke er muligt, forsøger institutionen at finde en anden faglærer på egen institution, som kan deltage i eksaminationen, som censor. 

Hvis det er umuligt at finde en faglærer på institutionen, skal institutionen kontakte Kontor for Prøver, Eksamen og Test i STUK for yderligere vejledning. 

Hvis der er tale om en sygemelding, hvor eksaminator vil være i stand til at deltage virtuelt, fx ved et brækket ben el.lign., kan prøven omlægges til en virtuel prøve, hvor eksaminator er med hjemmefra, og hvor censor og eksaminand sidder sammen på institutionen. 

Hvis sygemeldingen sker før prøven

1. Hvis censor bliver syg før prøven, sender censorinstitution i udgangspunktet en ny censor.
2. Kan det ikke lade sig gøre, finder den prøveafholdende selv en ny ekstern censor.

Hvis sygemeldingen sker på dagen for eller under prøven?

1. Sker sygemeldingen på dagen for eller under prøven, indsætter prøveafholdende institution en faglærer fra institutionen som midlertidig censor. Ledelsen skal deltage i eksaminationen af de tre første eksaminander.
2. Samtidig skal institutionen prøve at finde en ekstern censor, der kan komme over overtage censorrollen i løbet af prøven.

Styrelsen opfordrer til, at fysiske delprøve 1-besvarelser indscannes og sendes pr. sikker mail til censorerne, så man tydeligt kan se besvarelserne. Dette vil lette censorernes arbejde betydeligt, da begge censorer kan tilgå alle besvarelserne med det samme. Endvidere undgår institutionerne den administrative opgave med at sende besvarelserne.

Hvis indscanning ikke er en mulighed ligger afregningen af udgifter i forbindelse med forsendelse mellem 1. og 2. censor samt fra 2. censor retur til den prøveafholdende institution, hos den prøveafholdende institution. Dette kan bl.a. gøres ved at den prøveafholdende institution i kuverten til 1. censor lægger frankerede kuverter til hhv. 2. censor samt til den prøveafholdende institution. Alternativt må institutionerne afregne med hinanden. 

Det er derfor også 2. censors ansvar at bringe de fysiske delprøve-1 besvarelser retur til egen institution, som sørger for, at de bliver sendt retur til den prøveafholdende institution. 

Afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) skal være afgivet af læreren inden den delvise offentliggørelse af prøveplanen. Årskarakterer udtrykker graden af elevens opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den relevante læreplan ved afslutningen af faget. Det betyder, at al kernestof og basis for opfyldelse af de faglige mål m.v. skal være gennemført inden karaktergivningen. Det kan være muligt, at der efter karaktergivningen afvikles enkelte timer til repetition eller lignende.

Skriveperioden i EOP skal vare i alt ti skoledage, hvoraf mindst fem skal placeres sammenhængende.

I EOP på merkantil eux kan skriveperioden placeres i perioden 1. marts til 20. april (prøveafholdelse i sommerterminen) eller 1. oktober til 10. november (prøveafholdelse i vinterterminen). 

I EOP på teknisk eux er skriveperioden ikke bundet til specifikke måneder. Bemærk, at EOP på teknisk eux kan have en afkortet periode, da der i reglerne om den konkrete erhvervsuddannelse kan være krav om, at EOP skal tilrettelægges sammen med eud-uddannelsens svendeprøve. Dette er gældende for model D-uddannelser, og da svendeprøven her typisk er placeret uden for de faste gymnasiale prøveterminer, kan det være nødvendigt også at placere EOP-prøven uden for terminerne. Vi anbefaler, at institutionerne i videst muligt omfang placerer EOP i sammenhæng med de etablerede terminer og dermed følger de udmeldte indberetningsfrister.

Det fremgår af både den administrative prøvekalender og de respektive læreplaner, hvornår skriveperioder i SOP og SRP kan placeres. For alle forløb gælder, at skriveperioden skal vare i alt ti skoledage, hvoraf mindst fem skal placeres sammenhængende.

I SOP kan skriveperioden placeres i perioden 1. marts til 20. april (prøveafholdelse i sommerterminen) eller 1. november til 20. december (prøveafholdelse i vinterterminen).

I SRP kan skriveperioden placeres inden for perioden 1. marts til 15. april.

Hvis en eksaminand som følge af dokumenteret sygdom af kortere varighed ikke kan aflevere sin besvarelse inden for den oprindeligt aftalte frist, har institutionen mulighed for at forlænge afleveringsfristen for den pågældende eksaminand til en ny dato inden for den aktuelle prøvetermin. I denne forbindelse skal institutionen være opmærksom på, at den nye frist skal placeres, så eksaminator og censor har rimelig tid til at læse opgavebesvarelsen og forberede sig til den mundtlige prøve. Institutionen skal orientere både eksaminator og censor om den forlængede afleveringsfrist. 

Hvis der i stedet er tale om en længevarende sygemelding, der rækker ud over den igangværende prøvetermin, kan institutionen tilrettelægge en ny skriveperiode for den pågældende eksaminand. Denne skal placeres i en udmeldt prøvetermin, og eksaminanden skal have samme rammer, som det var tilfældet ved den oprindelige prøve. Dette betyder også, at eksaminanden skal have vejledning på ny og en ny opgaveformulering.

Den prøveafholdende institution skal udsende nødvendige opgaver og materialer, herunder prøvespørgsmål og undervisningsbeskrivelse, til censorerne senest fem hverdage før prøvens afholdelse, med mindre der er særlige forhold i forbindelse placeringen af prøven, der gør, at dette ikke er muligt. I de tilfælde kontaktes censor hurtigst muligt med oplysninger om forventet tidspunkt for modtagelse af opgaver og materialer.

Der kan desuden være særlige forhold omkring udsendelse af opgaver og materialer, der gør sig gældende i de enkelte fag. Disse forhold vil fremgå af læreplanen i faget og har forrang over ovenstående.

Der findes ikke generelle, formelle krav, der foreskriver, hvornår præcist eksaminander skal have adgang til kendte eksamensspørgsmål. Dog skal eksaminanderne have kendte eksamensspørgsmål i så god tid, at de faktisk har tid til at sætte sig ind i og besvare alle eksamensspørgsmålene inden den første prøvedag. Der skal i den forbindelse tages højde for antallet af eksamensspørgsmål i faget og placeringen af prøven, sådan at eksaminanderne ikke også forventes at skulle forberede sig til eller aflægge andre prøver i den tid, hvor de skal sætte sig ind i de kendte eksamensspørgsmål.

Censorer skal dog have tilsendt relevant materiale, herunder eksamensspørgsmål, senest fem hverdage før den mundtlige prøve. Eksaminander bør derfor få adgang til kendte eksamensspørgsmål senest i forbindelse hermed.

I nogle læreplaner og vejledninger fastsættes en frist for deling af eksamensspørgsmål. I det tilfælde er denne frist gældende.