Det er institutionens leder, som undersøger snyd og træffer afgørelse herom og om eventuelle sanktioner.
En afgørelse vedrørende snyd ved en prøve skal følge forvaltningslovens regler. Det følger direkte af § 55 i den almene eksamensbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016). Det vil sige, at forvaltningslovens krav til partshøring, begrundelse og klagevejledning skal iagttages i forbindelse med en afgørelse.
Formodningen om snyd kan opstå hos eksaminator, censor eller andre, som er involveret i prøveafviklingen. Når der opstår en formodning om snyd, skal institutionens leder informeres herom. Derefter undersøger og forholder lederen sig til sagen.
Censorer og andre bedømmere skal altså ikke sanktionere snyd, hverken gennem karakteren eller på andre måder, men skal informere lederen af den institution, som eleven har aflagt prøven på, om snydeformodningen.
Prøven bør afsluttes
Selvom der opstår formodning om snyd under en prøve, bør eleven færdiggøre prøven. Hvis prøven afbrydes, vil en elev, der viser sig ikke at have snydt, ikke kunne få bedømmelsen for sin besvarelse. Eleven vil altså skulle aflægge prøven igen og vil blive forsinket i sin uddannelse.
Der skal gives en karakter
Hvis der forelægger en besvarelse fra en eksaminand, skal bedømmerne altid give en karakter, også selvom der foreligger en formodning om snyd.
Selvom der hos bedømmerne foreligger formodning om snyd, skal bedømmelsen altid ske ud fra den præmis, at formodningen om snyd efterfølgende afkræftes.
Sagsoplysning
Institutionens leder skal på grundlag af alle relevante oplysninger i sagen foretage en samlet vurdering af, om der er et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, om der er begået snyd. I sin afgørelse vil lederen også skulle inddrage oplysninger (indicier) om forhold eller omstændigheder, som ikke er direkte og bestridelige beviser på, om der er snyd, men som dog kan dokumentere en overvejende sandsynlighed herfor. Også relevante oplysninger, som kan tale imod formodningen om snyd skal søges tilvejebragt og indgå i grundlaget for afgørelsen. Lederen skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt undersøgt og oplyst, inden afgørelsen træffes.
Det er ikke en betingelse for, at institutionen kan træffe afgørelse om snyd, at der skal være ubestridelige oplysninger om, at der er snydt, eller at der foreligger en indrømmelse fra eksaminandens side. Der kan være indicier for, at besvarelsen ikke kan anses for at være eksaminandens eget selvstændige produkt, hvilket kan være tilstrækkeligt som grundlag for, at institutionen må anse formodningen om snyd for at være bekræftet.
Snyd kan komme på tale, ikke blot, når der fx er tale om større afsnit, der er afskrift eller tilsvarende fra andre værker uden henvisninger, men efter omstændighederne også, hvor der er tale om elementer, der volumenmæssigt ikke fylder meget.
Møde med eksaminanden
Det vil i mange situationer være hensigtsmæssigt at indbyde den pågældende eksaminand til et møde og forholde eksaminanden formodningen om snyd og eksempelvis stille vedkommende relevante faglige spørgsmål for på denne måde at nærmere at undersøge, om formodningen om snyd kan bekræftes. Eleven har ikke pligt til at møde frem og må medbringe en bisidder. Eleven skal have oplyst, hvad mødet drejer sig om og har ikke pligt til at oplyse sagen.
Konklusionen og iagttagelserne fra et sådan møde skal opsummeres i et brev eller notat, som institutionen sikrer, at den pågældende får mulighed for at udtale sig om, inden der træffes en endelig afgørelse i sagen.
Beviser kan trækkes tilbage
Selv om en elev har modtaget sit prøve- eller eksamensbevis, kan det trækkes tilbage, hvis der efterfølgende opstår en formodning om snyd og det herefter kan godtgøres, at eleven uberettiget har fået udstedt et gyldigt bevis.
Klagemulighed
Institutionens afgørelse om snyd kan efterfølgende påklages til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, jf. § 55 i den almene eksamensbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016) i det omfang, der er tale om retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelsen.
Love og regler
Forvaltningslovens § 19 - Partshøring
En myndighed må ikke træffe afgørelse, hvis en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er til ugunst for den pågældende part og af væsentlig betydning for sagens afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Det er ikke reguleret, hvor lang partshøringsfrist parten skal have, men der skal være tale om en rimelig frist set i lyset af de foreliggende oplysningers og afgørelsens karakter.
Forvaltningslovens § 24 – Kravene til en skriftlig begrundelse:
- Begrundelsen skal være sand og dækkende
- Begrundelsen skal henvise til relevante retsregler (eventuelt uskrevne retsregler)
- Hvis afgørelsen bygger på et skøn, skal hovedhensynene fremgå
- Begrundelsen skal også om fornødent angive de væsentlige oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen
Forvaltningslovens § 25 - Klagevejledning
Afgørelser, der ikke giver den pågældende fuldt ud medhold, skal være ledsaget af en klagevejledning, hvis der er en klagemulighed. Klagevejledningen skal angive, hvilken myndighed der er klageinstans og indeholde oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage (hvem klagen skal sendes til), samt oplysning om eventuel klagefrist.
Institutionens afgørelse om snyd kan efterfølgende påklages til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, jf. § 55 i den almene eksamensbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016) i det omfang, der er tale om retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelsen. Se eventuelt yderligere om generel forvaltningsret i Folketingets Ombudsmands myndighedsguide.