Hop til indhold

De gymnasiale institutioner skal sætte egne mål for deres kvalitetsudvikling. Målene skal udfolde og konkretisere de nationale retningsgivende mål, så institutionerne opnår de bedst mulige resultater i forhold til elevernes faglige niveau, elevernes trivsel samt overgang til videregående uddannelse. 

Selvevaluering

Den enkelte gymnasiale institutions lokale kvalitetssystem skal indeholde en procedure for en årlig selvevaluering der inddrager elever og lærere og danner grundlag for den lokale kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Evalueringen skal blandt andet omfatte den enkelte skoles særlige faglige og pædagogiske indsatsområder.

Opfølgningsplan

På baggrund af selvevalueringen skal institutionen udarbejde en skriftlig opfølgningsplan for det kommende år. Planen skal indeholde oplysninger om vurderede ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle mål, herunder angive hvilke konkrete handlinger skolen vil iværksætte og evaluere. Selvevaluering og forslag til opfølgningsplan skal forelægges bestyrelsen. Sidste års selvevaluering og de tre sidste års opfølgningsplaner skal lægges på institutionens hjemmeside. 

Sidst opdateret: 7. maj 2024