Hop til indhold

Studieplan og progression

Institutionen fastlægger, efter drøftelse med det relevante lærerteam, en overordnet studieplan for den enkelte klasse, hvor alle klassens fag og forløb indgår. I studieplanen skal der være tydelige mål for elevernes tilegnelse af viden, kundskaber og kompetencer.

Klassens lærerteam er i det daglige ansvarlig for studieplanen og skal for eksempel sikre variation i arbejdsformerne, sammenhæng mellem den daglige undervisning og klassens skriftlige arbejde, virtuelle forløb, projektarbejde og ekskursioner.

Den enkelte lærer skal tilrettelægge undervisningen i faget med udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og evner, og det skal tilstræbes, at undervisningen bygger oven på de forudsætninger, eleverne begynder faget med.

Der skal være progression i arbejdsformerne, så eleverne gennem uddannelsesforløbet opnår stadig større selvstændighed i det faglige arbejde. Lærertemaet skal sikre, at arbejdsformerne gør eleverne studieparate, og at eleverne gennem undervisningen lever op til uddannelsens formål.

Formativ evaluering

Hverdagen skal være præget af løbende dialog mellem læreren og den enkelte elev med vægt på fremadrettet, formativ evaluering, det vil sige, at den enkelte elev bliver evalueret med henblik på, hvordan han eller hun kan videreudvikle sine kompetencer. Eleverne skal blandt andet lære at reflektere over egen udvikling og arbejde med at sætte egne faglige mål. Disse mål indgår i den løbende dialog med læreren.

Undervisningstid, fordybelsestid og timepulje

I forbindelse med institutionens organisering af undervisningen skelnes mellem undervisningstid og fordybelsestid. Undervisningstid omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, mens fordybelsestid omfatter den tid, som eleven bruger på selvstændigt skriftligt arbejde i fagene.

Fordelingen af uddannelsernes undervisnings- og fordybelsestid mellem de enkelte fag fremgår af bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser.

Herudover findes en individuel timepulje med undervisningstid, som institutionens leder fordeler til fag og faglige aktiviteter.

Fordybelsestiden og den individuelle timepulje understøtter et nyt undervisningsbegreb, hvor den daglige undervisning og elevernes skriftlige arbejde tænkes tæt sammen. Det skaber mulighed for mere dynamiske arbejdsformer, hvor undervisning, løbende evaluering og selvstændigt arbejde varieres i løbet af skoledagen.

Egenbetaling

Opdateret 24/09 2024 kl. 16:26

Gymnasiale institutioner (bortset fra private institutioner) skal som udgangspunkt stille de nødvendige undervisningsmidler til rådighed for eleverne/kursisterne uden betaling.

Hvis det er lokalt bestemt, kan den enkelte institution dog godt bestemme, at elever/kursister selv i begrænset omfang anskaffer en del af undervisningsmidlerne. Det sker efter drøftelse med eleverne/kursisterne om, hvilke undervisningsmidler eleverne/kursisterne selv skal anskaffe. Undervisningsmidler kan f.eks. være ordbøger, lommeregnere og andre elektroniske hjælpemidler, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier samt lærerbøger, der kan have varig værdi for eleverne/kursisterne. Udgiften hertil kan ikke overstige 2.500 kr. for en elev/kursist i en gymnasial uddannelse.

På baggrund heraf kan en institution derfor godt stille krav om, at elever/kursister anskaffer undervisningsmidler inden for rammen på 2.500 kr. Det kan f.eks. være en bærbar computer, hvis det er muligt inden for rammen og i overensstemmelse med lokale prioriteringer og behov.

Sidst opdateret: 15. april 2025