Kursers åbenhed på frie kostskoler
På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal kurserne være åbne for alle.
Gennem de seneste år har ministeriet ført en række tilsyn med højskolekursers åbenhed. I nogle tilfælde er ministeriet kommet til den konklusion, at et kursus eller dele af et kursus ikke har opfyldt kravet om åbenhed og har derfor meddelt højskolen, at kurset ikke var tilskudsberettigende. I 2003 gennemførte ministeriet en tilsynskampagne om korte højskolekursers almene indhold og åbenhed, og tilsynsrapporten herom blev udsendt til alle frie kostskoler. Ministeriet har ved flere lejligheder informeret højskolerne om kravet om kursers åbenhed.
Foranlediget af sager om åbenhed på efterskoler har ministeriet besluttet at udgive en nærmere information om åbne kurser.
Loven
Det fremgår af lov om frie kostskoler, at det enkelte kursus skal være åbent for alle, der opfylder lovens alders- og betalingsbetingelser. Deltagelse i et kursus kan gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold i en virksomhed og lign. eller af medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer (§ 15, stk. 2, i lov om frie kostskoler).
Lovbemærkningerne
Lovteksten uddybes i forarbejderne til bestemmelsen, hvoraf det fremgår, at kravet om åbenhed er begrundet i ønsket om at sikre, at skoler
ikke afholder kurser for lukkede kredse (lovforslag nr. L 219 i 1995).
Af lovforslag nr. L 160 af 16. december 1999 fremgår:
”Forslag er i overensstemmelse med højskoleudvalget, som har drøftet, om der efter særlige tilladelser kan godkendes højskoler for særlige grupper. Det var udvalgets opfattelse, at bestemmelserne i den gældende lov skulle fastholdes. Bestemmelsen sikrer, at skolerne er åbne for alle med forskellige forudsætninger.”
Ovenstående formuleringer danner udgangspunktet for ministeriets tilsyn med, om kurser på frie kostskoler er åbne for alle.
Kravenes betydning i praksis
I det følgende gennemgås kravenes betydning i forhold til skolernes praksis.
Gennemgangen er opbygget i fire afsnit:
- Kursernes tilrettelæggelse
- Offentliggørelse af kurserne
- Kursernes titler og beskrivelsen af indholdet
- Skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud.
Kursernes tilrettelæggelse
Kravet om åbenhed indebærer, at alle skal have samme adgang til at deltage i tilskudsberettigende kurser på frie kostskoler. Det betyder, at et kursus skal udformes og annonceres på en sådan måde, at det ikke afholder andre end en snæver målgruppe fra at henvende sig, også selv om skolen ikke har til hensigt at afvise eventuelt andre deltagere.
Eksempel: Niveauopdeling |
---|
Hvis der tilbydes kurser, der forudsætter, at elevere er øvede, betyder |
Selvom skolen ikke kan stille krav til elevernes forudsætninger, kan den godt stille krav om elevernes engagement og hvor mange timer, de skal bruge på undervisningen.
Eksempel: Idræt på efterskole |
---|
En idrætsefterskole kan godt tilrettelægge kurserne således, at skolen |
Kravet om åbenhed har som konsekvens, at også linjerne på et kursus skal være åbne. En fri kostskole kan ikke udbyde et kursus, der består af linjer, der er så specialiserede, at de i realiteten kun henvender sig til en snæver kreds. En linje som en del af et kursus skal opfylde tilskudsbetingelserne, herunder åbenhedskravet, som det er tilfældet med kurset som helhed.
En fri kostskole kan godt opdele undervisningen i linjer og fag, der tager hensyn til elevernes forskellige forudsætninger, men adgangen til kurset skal være åben. Det er således muligt at tilrettelægge linjeundervisning i for eksempel musik for øvede, såfremt der også er en linje for elever, der ikke er øvede.
Offentliggørelse af kurserne
Der er ikke ganske bestemte krav til, hvordan og i hvilket omfang frie kostskoler skal offentliggøre deres kurser og linjerne på kurserne. Vurderingen af, om en linje eller et kursus har været offentliggjort på en sådan måde, at det overholder kravet til åbenhed, afhænger af en vurdering af linjen/kursets titel, beskrivelsen af indholdet, det faktiske indhold, hvor længe før kursusstart linjen/kurset har været annonceret, hvor det har været annonceret, og i hvilke medier der har været foromtale af linjen/ kurset.
Skolen skal oplyse fyldestgørende om den pågældende linje/det pågældende kursus på sin hjemmeside, i brochurer og/eller annoncer. Skolens oplysninger skal være offentligt tilgængelige i god tid, inden kurset afholdes, så alle har mulighed for at orientere sig om linjen/kurset og at tilmelde sig.
Eksempler: Ikke tilstrækkelig offentliggjort |
---|
En skole kan ikke nøjes med i første omgang at præsentere sit kursusmateriale En skole kan ikke oprette en linje for en lukket gruppe, hvor der kort før kursusstart lægges et mangelfuldt materiale om linjen på skolens hjemmeside, eller hvor der kun er udsendt materiale om linjen til bestemte afgrænsede kredse. |
Det er skolernes ansvar at kunne godtgøre, at linjerne og kurserne har været offentliggjort, så der ikke er tvivl om, at de er åbne for alle uanset
forudsætninger. Det er derfor væsentligt, at skolerne kan dokumentere, hvordan og hvornår de er annonceret.
Eksempel: Annoncering på hjemmesiden |
---|
Hvis skolen i sin annoncering benytter sig af en hjemmeside, hvor man skriver over og sletter den eksisterende tekst, kan skolen med fordel ved væsentlige ændringer kopiere hjemmesidens tekst og datere den, så kopien kan bruges som dokumentation. |
Kursernes titler og beskrivelsen af indholdet
Skolerne må ikke anvende kursustitler, der angiver, at målgruppen er begrænset. Det anbefales, at skolerne ikke anvender titler, der viser, at
kurset er tilrettelagt for en bestemt afgrænset målgruppe, men titler der viser, hvad kurset handler om.
Eksempler: Ikke åbne titler |
---|
Kurser med følgende titler vil ikke være tilskudsberettigende, da de alle retter sig mod en afgrænset deltagerkreds med særlige forudsætninger:
Til gengæld kan der godt afholdes kurser om vejledning, overvægt og emner, der interesserer skolens tidligere elever. Parallelt hermed kan en skole ikke annoncere med, at den er for ikkerygere, men gerne, at skolen er røgfri. |
Det vil normalt heller ikke være tilstrækkeligt, at skolen udformer en kursustitel for en snæver kreds og herefter skriver ”…og for andre interesserede” (For eksempel ”Kursus for kirkesangere og andre interesserede”), hvis ikke det tydeligt fremgår af kursusbeskrivelsen, at andre end den snævre kreds kan få udbytte af kurset.
Også den tekst, der beskriver kursets indhold, skal rette sig mod en åben deltagerkreds.
Eksempler: Ikke åbne kursusbeskrivelser |
---|
Ministeriet vil ikke kunne godkende, at følgende kurser er åbne: Kursus med titlen ”Slankeskolen”: ”Oplev en ny måde at betragte din overvægt på. Højskolelinje for dig, der vil slanke dig på en anden måde, dig som har prøvet alle slankekure, men som alligevel falder i.” En efterskoles sommerkursus, hvor det af kursusbeskrivelsen fremgår, at:
|
Skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud
Skoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, kan tilrettelægge deres kurser alene for elever med behov for specialpædagogisk støtte.
Samlet set
Bestemmelsen om, at kurser på frie kostskoler skal være åbne for alle med interesse i kursets indhold, sikrer, at skolerne har en bredt sammensat elevgruppe med forskellige forudsætninger. En bred elevsammensætning er karakteristisk for skoleformen og en del af grundlaget for, at skolerne kan leve op til kravet i lov om frie kostskoler om, at skoleformens hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.