På frie kostskoler (højskoler, efterskoler og frie fagskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter.
I forbindelse med en tilsynskampagne i 2010 om den brede almene undervisning på korte højskolekurser med emner inden for dansefag har ministeriet fundet anledning til at tydeliggøre, hvad kravet om, at undervisningen skal have en bred almen karakter, betyder i praksis.
Den følgende information retter sig ikke alene mod højskoler, men har også betydning for kurser på efterskoler og frie fagskoler. Eksemplerne stammer fra det gennemførte tilsyn.
Undervisning, der står mål med, hvad der sædvanligvis kræves i folkeskolen i forhold til undervisningspligtige elever og elever i 10. klasse, sidestilles normalt med undervisning af bred almen karakter.
Loven
Ifølge lov om frie kostskoler skal skolernes undervisning have en bred almen karakter, og enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene (lovens § 1).
Det fremgår, at undervisningen i et fag eller en faggruppe på et kursus højst kan omfatte halvdelen af undervisningen for den enkelte elev, medmindre undervisningen i faget eller faggruppen er af bred almen karakter. Ren færdighedstilegnelse kan højst udgøre op til halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid (lovens § 15, stk. 1).
Lovbemærkningerne
Lovteksten uddybes i forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 160 af 16. december 1999), hvoraf det blandt andet fremgår, at: ”Den brede almene oplysning har i skolernes hverdag perspektiver af for eksempel filosofisk, historisk, kulturel, politisk, samfunds- eller naturvidenskabelig karakter, hvori der indgår et menneske-, samfunds- eller natursyn.
Æstetiske, musiske og kropslige dimensioner, som udtrykker et menneske-, samfunds- eller natursyn, og som ikke er indlæring af færdigheder, kan indgå i de almene perspektiver, men ikke i et omfang der strider mod intentionerne om den brede almene oplysning. Denne viser sig i perspektiveringen og synet på det enkelte fag. De almene perspektiver skal tydeliggøres for eleverne under hele opholdet.”
Bestemmelsen indeholder tre betingelser for tilskud, der skal sikre, at tilegnelsen af færdigheder perspektiveres af og veksler med den brede
almene oplysning:
- For det første må omfanget af undervisningen i et fag eller en faggruppe, der ikke er af bred almen karakter, højst udgøre halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid. Det betyder, at den brede almene oplysning skal udgøre mindst halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid.
- For det andet betones, at det ikke alene er et fags eller en faggruppes titel, der afgør, om et fag eller en faggruppe er af bred almen karakter. Skolens undervisning kan godt have udgangspunkt i et bestemt emne, for eksempel musik eller medier. Undervisningens almene karakter afhænger af den konkrete undervisning i faget eller faggruppen og er derfor knyttet til indhold, perspektiv og den sammenhæng, faget eller faggruppen indgår i.
- For det tredje stilles der krav om, at ren færdighedstilegnelse højst kan udgøre op til halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid.
Ved ren færdighedstilegnelse forstås en indlæring af for eksempel manuelle og intellektuelle færdigheder, der ikke perspektiveres af den brede almene oplysning. Har undervisningen i et tema både tilegnelse af færdigheder og et bredt alment perspektiv, må der foretages et skøn over, hvordan de to elementer er vægtet i forhold til hinanden.
Kravet om, at halvdelen af undervisningen skal være af bred almen karakter, indførtes i lov om frie kostskoler i 2000. Før da var kravet, at undervisningen skulle være af almendannende karakter. Begrebet ”almendannende karakter” indgår således ikke længere i lovgrundlaget. Med lovændringen var det hensigten at præcisere og styrke det brede almene sigte på skolernes kurser.
Ovenstående formuleringer er udgangspunktet for ministeriets tilsyn med skolernes undervisning.
Kravenes betydning i praksis
I det følgende gennemgås kravenes betydning i forhold til skolernes praksis. Gennemgangen er opbygget i tre afsnit:
- Indholdet af den brede almene undervisning
- Kursustilrettelæggelsen
- Skolens beskrivelse af de brede almene perspektiver.
Indholdet af den brede almene undervisning
Den brede almene undervisning finder sted, når fagets almene perspektiver er en aktiv del af undervisningen.
De almene perspektiver kan være filosofiske, kulturelle, historiske, politiske, samfundsmæssige, naturvidenskabelige eller lignende.
For at indeholde almene perspektiver skal undervisningen i dans sætte trin- og danseundervisningen ind i en sammenhæng, der rækker ud over selve det at danse. Det kan for eksempel dreje sig om dansens kulturelle betydning, dans som kommunikation og dansens historiske udvikling.
Også æstetiske, musiske og kropslige perspektiver kan i et vist omfang indgå i den brede almene undervisning. Det betyder, at refleksion over dansens musikalske og kropslige perspektiver kan indgå i den almene undervisning.
Den brede almene undervisning kan dog ikke kun bestå af æstetiske, musiske og kropslige dimensioner, men skal række ind i det samfundsmæssige, historiske og kulturelle, jævnfør lovbemærkningerne ovenfor.
Eksempler på æstetiske, musikalske og kropslige perspektiver
- Gennemgang af taktartens betydning for dansens karakter
- Konkret illustration af kulturhistoriske perspektiver – for eksempel kan dansens betoning af køn og seksualitet perspektiveres af konkrete danseøvelser
- Illustration af, hvordan dans kan blive til kunstnerisk udtryk.
Det fremgår ligeledes af lovbemærkningerne, at der i den almene undervisning skal indgå et menneske-, samfunds- eller natursyn. Heri understreges, at de frie kostskolers virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag. Det forudsættes således, at den almene undervisning er baseret på og reflekterer skolens/lærerens livssyn.
Som det fremgår af lovbemærkningerne, er det ikke et fags titel, der afgør, om undervisningen i et fag er af bred almen karakter. Dans adskiller sig altså ikke fra andre fag som ikonmaleri, golf, idræt, musik eller filmkunst. På frie kostskoler kan alle fag danne udgangspunkt for undervisningen, og alle fag kan tilrettelægges med større eller mindre vægt på de brede almene perspektiver.
”Dans kan være en grænseoverskridende oplevelse, som har almen dannende karakter, fordi den lærer noget om omgangsform og kommunikation mellem mennesker.”
Ovenstående citat fra en skoles indholdsplan er en del af dens begrundelse for, at al skolens danseundervisning indeholder brede almene perspektiver. Citatet viser, at det er skolens opfattelse, at dans i sig selv er af bred almen karakter, da dans kan være alment dannende.
Det er ikke i overensstemmelse med lovgivningen, som ikke omtaler undervisningens almendannende karakter, og hvor det ikke er fagets dannende sigte, men dets konkrete indhold, der afgør, om undervisningen er af bred almen karakter.
Undervisningen i dans kan således både tilrettelægges 1) som ren færdighedstræning i trin og stilart, 2) som kulturhistorisk fag eller 3) som en kombination heraf. Den konkrete tilrettelæggelse vil være afgørende for omfanget af undervisningens brede almene karakter.
Kursustilrettelæggelsen
Kravet om den brede almene undervisning vedrører hver enkelt elev. Det medfører, at kurserne skal tilrettelægges således, at kravet til undervisningen er opfyldt for alle elever på kurset som helhed.
Er skolens kursus for eksempel opdelt i linjer skal mindst halvdelen af undervisningen for eleverne på alle linjer være af bred almen karakter. Det er således ikke tilstrækkeligt, at eleverne på tre af skolens mere teoretiske linjer opfylder kravet, mens det ikke er tilfældet for eleverne på danselinjen.
Den brede almene undervisning kan finde sted ved foredrag, oplæg, diskussioner, afbrydelser i instruktionen eller bemærkninger undervejs. Det kan altså både foregå på bestemte afgrænsede tidspunkter og i forbindelse med en færdighedstilegnende undervisning.
Ved ministeriets tilsyn med dansekurser blev de almene perspektiver på nogle kurser tydeliggjort gennem foredrag eller debattimer, mens de på andre foregik ved afbrydelser i trinundervisningen, hvor den pågældende dans’ historiske og stilistiske oprindelse blev gennemgået og demonstreret.
Det er skolens opgave at sikre sig, at lærere – også timelærere – der praktiserer undervisning, som helt eller delvist skal være af bred almen karakter, er bevidst om kravet til undervisningen og gennemfører en undervisning i overensstemmelse hermed.
Tilsvarende bør skolen gøre kommende elever opmærksom på, at undervisningen ikke alene fokuserer på færdigheder, men er tilrettelagt med brede almene perspektiver. Sådanne oplysninger bør fremgå ved kursernes markedsføring.
Skolens beskrivelse af de brede almene perspektiver
Hvis skolen vælger at tilrettelægge et kursus således, at for eksempel 10 procent af undervisningen i et fag som dans, maling eller musik er af bred almen karakter, skal indholdsplanen afspejle dette. Det skal fremgå, at undervisningen er planlagt og gennemført således, at faget omfatter for eksempel kulturelle og samfundsmæssige perspektiver i det fornødne omfang.
Der er ikke krav om, at det i indholdsplanen skal angives helt præcist, hvornår de almene elementer optræder i undervisningstimerne, men det skal i den konkrete undervisning være muligt at identificere de almene elementer og at vurdere deres varighed.
I salsaundervisningen ”vil vi arbejde med kropsbevægelser, grundtrin og diverse enkle figurer med partner. Kvinderne skal lære at blive ført, og mændene skal lære at føre. Derudover vil vi komme til at danse en del ”rueda de casino”, som de danser på Cuba, når de skal hygge sig og have det sjovt sammen. Det er en fællesdans, hvor man danser i en cirkel og skifter partner eller laver diverse figurer på samme tid …”
Ovenstående citat fra en skoles materiale viser ikke, at undervisningen indeholder 50 procent almene perspektiver, sådan som skolen har oplyst.
Nedenstående korte citat illustrerer bedre, at de brede almene perspektiver er en del af undervisningen i dans:
”Oplæg og refleksion om dansens historiske, poetiske, kulturelle og kunstneriske dimension mellem træningen.” Skolen oplyser, at de almene perspektiver udgør 15 minutter ud af en undervisning på 90 minutter.
Det er en tilskudsbetingelse, at der er overensstemmelse mellem beskrivelsen i skolens indholdsplan og den gennemførte praksis.
Samlet set
Samlet set er det karakteristisk for undervisningen på frie kostskoler, at undervisning og træning i færdigheder skal veksle med den brede almene oplysning. Kravet om, at undervisningen på højskoler, efterskoler og frie fagskoler skal være af bred almen karakter er en forudsætning for, at den enkelte skole har frihed til selv at vælge inden for hvilke emner, skolen vil tilbyde undervisning og kurser.