Betalingsloven

Betalingsloven regulerer kommunernes betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Betalingsloven omhandler betalingen herfor, når den personkreds, der er listet op i betalingslovens § 1, stk. 2, deltager i uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik.

For personer omfattet af betalingsordningen udløser deltagelse i uddannelser ikke statstilskud m.v. efter de regler, som gælder for ordinære elever eller studerende, men uddannelsesinstitutioner skal foretage opkrævning hos kommunen eller anden aktør.

Betalingsloven gælder dog ikke for ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.

Ministeriet har udarbejdet nedenstående vejledende spørgsmål/svar vedrørende fortolkningen af disse regler.

Indledningsvis bemærkes, at der gælder det helt særlige for modtagere af integrationsydelse (pr. 1. januar 2020 benævnt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse), uddannelseshjælp og kontanthjælp, at kommunen kan godkende deltagelse i nærmere bestemt undervisning under forudsætning af, at modtageren af hjælp er villig til at afbryde undervisningen, hvis pågældende anvises beskæftigelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1708 af 15. december 2015 om uddannelsessøgendes ret til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde, at en person, der modtager hjælp efter §§ 22-25 og 34 i lov om aktiv socialpolitik, med kommunens godkendelse kan deltage i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin, i HF-enkeltfagsundervisning under 23 timer om ugen samt i anden undervisning, som ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, og som ikke er led i en uddannelse, der berettiger til dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 2, stk. 2, er det en forudsætning for deltagelse i undervisning efter stk. 1, at modtageren af hjælp er indstillet på at afbryde undervisningen for at udnytte et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

For spørgsmål vedrørende beskæftigelseslovgivningen henvises til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (star.dk) under Beskæftigelsesministeriet.

Ja, taxametertilskud for henholdsvis inklusion og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er omfattet af kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven. På Børne- og Undervisningsministeriets område er det pt. taxametertilskud efter §§ 24 a, 25 og 26 i lov om efterskoler og frie fagskoler og tilsvarende tilskudsregler i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Disse taxametertilskud skal derfor opkræves hos kommunen. For tilmeldingsblanket A vedrører det pkt. 25 (inklusion) og pkt. 26 (specialundervisning). For tilmeldingsblanket B vedrører det pkt. 35 (inklusion) og pkt. 36 (specialundervisning).

Specialpædagogisk støtte i form af hjælpemidler eller personlig assistance (det vil sige individbåret støtte) er derimod ikke omfattet af kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven, jf. spørgsmål/svar nedenfor.

Eksisterende praksis på området indebærer, at specialpædagogisk støtte i form af hjælpemidler eller personlig assistance, som tildeles efter ansøgning baseret på en konkret vurdering af den enkelte elevs eller kursists individuelle behov (det vil sige individbåret støtte), ikke betragtes som ”udgifter til uddannelse” som nævnt i betalingslovens § 1, stk. 1, det vil sige ikke er omfattet af kommunens finansieringsansvar efter betalingsloven.

Pr. 1. januar 2020 indføres der mulighed for, at elever på ungdomsuddannelser, der har fået bevilget hjælpemidler efter § 61, stk. 1, nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, § 29 a, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser eller § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om forberedende grunduddannelse skal kunne beholde disse hjælpemidler i op til tre måneder efter endt uddannelse. Disse ændringer tilsigter ikke at ændre finansieringsansvaret for de omhandlede hjælpemidler m.v.

Praksis på området vil med andre ord blive videreført, det vil sige at hjælpemidler m.v. efter Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning, som tildeles efter ansøgning baseret på en konkret vurdering af den enkelte elevs eller kursists individuelle behov, ikke vil være omfattet af kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven, mens taxametertilskud for henholdsvis inklusion og specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fortsat vil være omfattet af kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven, jf. spørgsmål/svar ovenfor.

Ja, der sker først og fremmest tekniske konsekvensændringer uden indholdsmæssig betydning, for eksempel opdatering af henvisninger til de rette målgruppebestemmelser i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pr. 1. januar 2020.

Betalingsloven vil som følge af indholdet af den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pr. 1. januar 2020 omfatte yderligere uddannelse end hidtil af ledige fleksjobvisiterede, jf. spørgsmål/svar nedenfor.

Ændringerne af betalingsloven vil ikke medføre ændringer af lovens anvendelsesområde eller bestemmelser i øvrigt. Ændringerne indføres ved § 20 i lov nr. 551 af 7. maj 2019.

Læs om lovforslaget bag (L 210/2018)

• Forslag fremsat den 27. marts 2019 (retsinformation.dk)
• Den fulde tekst af den 7. maj 2019 (retsinformation.dk)

Nej, der ændres ikke på kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven.

Nej, den omfattede persongruppe ændres ikke.

Der ændres ikke på betalingslovens anvendelsesområde, som således fortsat vil finde anvendelse i relation til personer, som pr. 1. januar 2020 måtte være omfattet af en af målgrupperne i § 6, nr. 1-10, i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette svarer indholdsmæssigt til reglerne før 1. januar 2020.

Med den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats videreføres de hidtidige målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog således at målgruppen af nyuddannede personer med handicap ikke indgår, da denne målgruppe pr. 1. januar 2020 flyttes til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (kompensationsloven).

Flytningen af denne målgruppe til kompensationsloven har ikke betydning i relation til kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven. Nyuddannede personer med handicap vil også efter den 1. januar 2020 kunne være omfattet af en af målgrupperne efter § 6, nr. 1-10, i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (for eksempel som dagpengemodtagere), og tilbud om undervisning til målgruppen af nyuddannede personer med handicap, som også måtte være omfattet af en af målgrupperne efter § 6, nr. 1-10, i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives også fremover efter den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Betalingsloven vil således fortsat finde anvendelse i relation til nyuddannede personer med handicap, som tillige måtte være omfattet af § 6, nr. 1-10, i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 

Fra og med 1. januar 2020 vil ledige fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, fremover kunne få tilbud om uddannelse i videre omfang end hidtil efter beskæftigelseslovgivningen (den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Sådanne yderligere tilbud vil også være omfattet af kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven, jf. spørgsmål/svar nedenfor.

Det vil være personer omfattet af § 6, nr. 1-10, i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som vil være omfattet af kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven pr. 1. januar 2020. Dette svarer indholdsmæssigt til reglerne før 1. januar 2020.

Med den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats videreføres de hidtidige målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog således at målgruppen af nyuddannede personer med handicap ikke indgår, da denne målgruppe pr. 1. januar 2020 flyttes til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (kompensationsloven). Flytningen af denne målgruppe til kompensationsloven har ikke betydning i relation til kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven.

Nyuddannede personer med handicap vil også efter den 1. januar 2020 kunne være omfattet af en af målgrupperne efter § 6, nr. 1-10, i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (for eksempel som dagpengemodtagere), og tilbud om undervisning til målgruppen af nyuddannede personer med handicap, som også måtte være omfattet af en af målgrupperne efter § 6, nr. 1-10, i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives også fremover efter den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Betalingsloven vil således fortsat finde anvendelse i relation til nyuddannede personer med handicap, som tillige måtte være omfattet af § 6, nr. 1-10, i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Fra og med 1. januar 2020 vil ledige fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, fremover kunne få tilbud om uddannelse i videre omfang end hidtil efter beskæftigelseslovgivningen (den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Sådanne yderligere tilbud vil også være omfattet af kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven, jf. spørgsmål/svar nedenfor.

Nej, der ændres ikke på procedurer for tilmelding og betaling efter betalingsloven, som således fortsat vil finde anvendelse, jf. spørgsmål/svar nedenfor.

Nej, §§ 9 og 10 om opgørelse af tidsperioder i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har ingen betydning for kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven.

Nej, sanktioner i henhold til lov om aktiv socialpolitik m.v. i form af fradrag i ydelsen (eller andre former for nedsættelser af ydelsen) har ingen betydning for kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven.

Sådanne eventuelle fradrag i ydelser i medfør af lov om aktiv socialpolitik m.v. (for eksempel som følge af manglende registrering af cv-oplysninger eller lignende) vil således ikke indebære, at den pågældende elev eller kursist i relation til betalingsloven ikke anses for at være omfattet af kommunalbestyrelsens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven i det tidsrum, som fradraget foretages for.

Tilsvarende for så vidt angår nedsættelse af ydelser som følge af øvrige indtægter eller lignende Det afgørende i forhold til betalingsloven er således ikke, hvorvidt den pågældende rent faktisk får udbetalt ydelsen.

Giver kommunen uddannelse som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller a-kassen godkender jobrettet uddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen betale for forløbet, herunder den deltagerbetaling, vedkommende ellers skulle have betalt.

Nej, den omstændighed, at der eventuelt ikke er indgået en forudgående aftale om proceduren for betalingen mellem uddannelsesinstitutionen og kommunen, indebærer ikke, at kommunen ikke har betalingspligt i henhold til betalingsloven.

Det vil sige kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven afhænger ikke af, om denne procedure er overholdt eller ej. Betalingspligten afhænger af, om kommunen har bevilget eller godkendt tilbuddet, jf. herom nedenfor, eller om a-kassen har godkendt jobrettet uddannelse m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis institutionen sikrer sig, at proceduren for betaling er klar mellem kommune og institution.

Betalingslovens regler for procedurer for tilmelding og betaling ændres ikke i forbindelse med, at den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020.

Nej, den omstændighed, at en kursist ikke er blevet tilmeldt i overensstemmelse med betalingslovens regler, indebærer ikke, at kommunen ikke har betalingspligt i henhold til betalingsloven. Det vil sige kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven afhænger ikke af, om denne procedure er overholdt eller ej.

Betalingspligten afhænger af, om kommunen har bevilget eller godkendt tilbuddet, jf. herom nedenfor, eller om a-kassen har godkendt jobrettet uddannelse m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis institutionen sikrer sig, at proceduren for betaling er klar mellem kommune og institution.

Betalingslovens regler for procedurer for tilmelding og betaling ændres ikke i forbindelse med, at den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020.

Kommunerne kan henvise til en såkaldt ”anden aktør”, der så står for tilmeldingen. ”Andre aktører” er en betegnelse for andre end jobcentret selv, der løser opgaver for jobcentret for at skaffe beskæftigelse til ledige. Det er de enkelte jobcentre, der håndterer anden aktør.

Der gælder samme regler for anden aktør som for jobcentret. Det betyder, at hvis kommunen beslutter, at en anden aktør skal kunne tilmelde og betale for ledige som led i beskæftigelsesindsatsen, kan anden aktør tilmelde og betale direkte til uddannelsesinstitutionerne.

Betalingslovens regler for procedurer for tilmelding og betaling ændres ikke i forbindelse med, at den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020. Det har ingen betydning i relation til betalingsloven, at reglerne om inddragelse af andre aktører samtidig flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (organiseringsloven).

Nej, kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven omfatter ikke ledige dagpengemodtagere, der på egen hånd deltager i uddannelse efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring, herunder § 62 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Se uddybende svar fra Beskæftigelsesministeriet (pdf).

Der ændres ikke på betalingslovens anvendelsesområde i forbindelse med, at den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft den 1. januar 2020. Betalingsloven vil således fortsat finde anvendelse i relation til personer, som pr. 1. januar 2020 måtte være omfattet af en af målgrupperne i § 6, nr. 1-10, i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette svarer indholdsmæssigt til reglerne før 1. januar 2020.

I relation til ledige fleksjobvisiterede gælder betalingsloven indtil den 1. januar 2020 for så vidt angår de ledige fleksjobvisiterede, som er omfattet af den nugældende § 2, nr. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som i medfør af den nugældende § 73 b i samme lov deltager i jobrettet uddannelse.

Fra og med 1. januar 2020 vil betalingsloven i relation til ledige fleksjobvisiterede gælde for så vidt angår de ledige fleksjobvisiterede, som er omfattet af den nye lovs § 6, nr. 9, og som modtager ledighedsydelse (det vil sige begge betingelser skal være opfyldt). 

Den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil indebære, at ledige fleksjobvisiterede, som er omfattet af gældende § 2, nr. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremadrettet ikke blot fortsat vil kunne få jobrettet uddannelse efter gældende § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (kapitel 9 i den nye lov), men som noget nyt også vil kunne få visse former for uddannelse efter det, der er gældende § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 90 i den nye lov). 

Betalingsloven vil dermed pr. 1. januar 2020 omfatte yderligere (det vil sige i forhold til nugældende ret) uddannelse af ledige fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse. Sådanne yderligere tilbud vil dermed også være omfattet af kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven. 

I den nugældende § 73 b, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer) angives det, at ordningen om jobrettet uddannelse for ledige fleksjobvisiterede administreres efter reglerne i betalingsloven. Denne bestemmelse videreføres af lovtekniske hensyn ikke i § 48 i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ikke i den forbindelse tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand vedrørende betaling efter betalingsloven.

Ja, hvis der er tale om et tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, omfatter kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven uddannelsesforløbet.

Ja, kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven omfatter undervisning, som kommunen har godkendt deltagelse i efter den nævnte bekendtgørelses § 2.

En kommune har ikke pligt til at give tilbud om uddannelse til en kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager bortset fra, når en test har vist, at vedkommende har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus. Kommunen har således ikke pligt til i andre situationer at give et tilbud om uddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Lov om aktiv socialpolitik indeholder alene hjemmel til at udbetale de ydelser, der nævnes i denne lov – for eksempel uddannelseshjælp og kontanthjælp - med de satser, der fremgår af loven, og til personer, der opfylder betingelserne herfor.

Der er således ikke i lov om aktiv socialpolitik eller i beskæftigelseslovgivningen i øvrigt hjemmel til at udbetale lommepenge eller lignende til personer, der opfylder betingelserne for at få uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Beskæftigelsesministeriet

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 607 (pdf)

Børne- og Undervisningsministeriet

Brev til Folkehøjskolernes Forening i Danmark angående Betalingsloven og Kontanthjælpsmodtagere (pdf)

Nej, kommunen skal ikke betale for uddannelsen, hvis modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse (pr. 1. januar 2020 benævnt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse) og uddannelseshjælp på egen hånd deltager i uddannelsen, når det hverken er afgivet som tilbud eller godkendt af kommunen, forudsat at modtageren fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet. Uddannelsesinstitutionen vil i sådanne tilfælde kunne få tilskud, hvor dette følger af de almindelige regler i tilskudslovgivningen.

Undervisningen vil være omfattet af kommunernes betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven, hvis kommunen godkender undervisningsforløbet før eller under undervisningsforløbet i henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Kommunen har betalingsforpligtelsen, hvis kommunen vurderer, at undervisning, som modtageren af kontanthjælp, integrationsydelse (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse) eller uddannelseshjælp selv har tilmeldt sig, kan godkendes i henhold til bekendtgørelsen. Kommunen skal tage stilling til, om undervisningen kan godkendes, hvis en borger, der selv betaler for undervisning, anmoder om det. Kommunen har samtidig ikke pligt til at godkende et undervisningsforløb – alene fordi kommunen har kendskab til, at modtageren af kontanthjælp m.v. deltager i et sådant; dog bør kommunen vurdere om deltagelsen er i overensstemmelse med rådighedsreglerne.

Modtagere af integrationsydelse (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse), uddannelseshjælp og kontanthjælp må gerne deltage i for eksempel kurser på folkehøjskoler uden kommunens godkendelse, så længe de fortsat kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

I tilfælde, hvor beskæftigelseslovgivningen indebærer, at deltagelse i et uddannelsesforløb kræver godkendelse fra kommunen, men hvor en sådan godkendelse ikke foreligger, vil spørgsmålet om, hvorvidt kommunen eller kursisten skal betale uddannelsesinstitutionen for uddannelsesforløbet, eller om institutionen ikke har noget krav mod nogen af disse, bero på lovgivning uden for betalingsloven.

Det er muligt for den enkelte uddannelsesinstitution – hvis det efter omstændighederne skønnes hensigtsmæssigt – i forbindelse med indmeldelse at bede kursisten om at give institutionen fuldmagt til på kursistens vegne at anmode kommunen om at tage stilling til, hvorvidt uddannelsen kan godkendes efter bekendtgørelsen.

Undervisningen vil være omfattet af kommunernes betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven, hvis kommunen godkender et undervisningsforløb før eller under undervisningsforløbet i henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Kommunen har betalingsforpligtelsen, hvis kommunen vurderer, at undervisning, som modtageren af kontanthjælp, integrationsydelse (pr. 1. januar 2020 benævnt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse) eller uddannelseshjælp selv har tilmeldt sig, kan godkendes i henhold til bekendtgørelsen. Kommunen skal tage stilling til, om undervisningen kan godkendes, hvis en borger, der selv betaler for undervisning, anmoder om det. Kommunen har samtidig ikke pligt til at godkende et undervisningsforløb – alene fordi kommunen har kendskab til, at modtageren af kontanthjælp m.v. deltager i et sådant; dog bør kommunen vurdere om deltagelsen er i overensstemmelse med rådighedsreglerne.

Modtagere af integrationsydelse (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse), uddannelseshjælp og kontanthjælp må gerne deltage i for eksempel kurser på folkehøjskoler uden kommunens godkendelse, så længe de fortsat kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kommunen skal ikke betale for uddannelsen, hvis modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse) og uddannelseshjælp på egen hånd deltager i uddannelsen, når det hverken er afgivet som tilbud eller godkendt af kommunen, forudsat at modtageren fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet. Uddannelsesinstitutionen vil i sådanne tilfælde kunne få tilskud, hvor dette følger af de almindelige regler i tilskudslovgivningen.

I tilfælde, hvor beskæftigelseslovgivningen indebærer, at deltagelse i et uddannelsesforløb kræver godkendelse fra kommunen, men hvor en sådan godkendelse ikke foreligger, vil spørgsmålet om, hvorvidt kommunen eller kursisten skal betale uddannelsesinstitutionen for uddannelsesforløbet, eller om institutionen ikke har noget krav mod nogen af disse, bero på lovgivning uden for betalingsloven.

Det er muligt for den enkelte uddannelsesinstitution – hvis det efter omstændighederne skønnes hensigtsmæssigt – i forbindelse med indmeldelse at bede kursisten om at give institutionen fuldmagt til på kursistens vegne at anmode kommunen om at tage stilling til, hvorvidt uddannelsen kan godkendes efter bekendtgørelsen.

Er et sådan uddannelsesforløb omfattet af kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven?

Nej, kommunens betalingsforpligtelse i henhold til betalingsloven omfatter uddannelsesforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller undervisning, som kommunen har godkendt i overensstemmelse med § 2 i bekendtgørelse nr. 1708 af 15. december 2015 om uddannelsessøgendes ret til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde.