Hop til indhold

Statsfinansierede selvejende institutioner er omfattet af bestemmelserne i Budgetvejledningens pkt. 2.4.10, der fastsætter, at der som udgangspunkt ikke kan indgås aftaler om finansiel leasing. Der er tale om finansiel leasing, hvis en institution indgår en lejeaftale, der i kraft af sin løbetid og sine betingelser reelt erstatter køb eller anlæg, samt ved de såkaldte ”sale-and-lease-back”-aftaler, hvor en institution sælger ejendom eller udstyr og samtidig indgår en aftale med køber om at leje det solgte aktiv for en længere periode.

Der vil typisk være udtryk for finansiel leasing, hvis en leasingaftale er uopsigelig i en periode, der stort set modsvarer aktivets forventede fysiske levetid eller den sædvanlige økonomiske levetid (afskrivningsperioden). Endvidere vil der være tale om finansiel leasing, hvis institutionen efter leasingkontraktens udløb har pligt til enten selv at købe aktivet, anvise en køber til aktivet eller at indestå økonomisk for, at udlejer vil kunne finde en køber til aktivet til en på forhånd fastsat pris.

Budgetvejledningen fastsætter, at Finansudvalget skal godkende aftaler om finansiel leasing forud for indgåelsen. En sådan forelæggelse for Finansudvalget vil kun komme på tale, såfremt helt særlige omstændigheder gør sig gældende. 

Hvis en institution mangler den nødvendige likviditet til at foretage en investering, er det således ikke muligt i stedet at indgå en aftale om leje af det pågældende aktiv gennem finansiel leasing. 

De statsfinansierede selvejende institutioner har imidlertid i modsætning til resten af staten mulighed for at finansiere større anskaffelser gennem lån, f.eks. i form af en kassekredit eller lån med pant i fast ejendom. Også køb af udstyr på afbetaling – f.eks. ved køb med ejendomsforbehold og dermed pant i det nyanskaffede udstyr – vil kunne være en mulighed for at finansiere anskaffelsen over flere år. 

Institutionerne skal dog være opmærksomme på, at aftaler om køb med ejendomsforbehold ikke må indeholde krav om, at institutionerne skal tegne en forsikring af udstyret i den periode, hvor finansieringsaftalen løber. Dette skyldes, at institutionerne er omfattet af statens selvforsikringsprincip, jf. Budgetvejledningens afsnit 2.11.5.7. 

Institutionerne skal endvidere være opmærksomme på, at låneaftaler, der indgås med vilkår om fast rente, højst må fastlåse renten for op til 5 år, eller - alternativt - til enhver tid skal kunne indfries til højst kurs 105. Dette fremgår af lånebekendtgørelsen (bkg. 1954 af 14. december 2020).

Operationel leasing

Selv om langfristede leasingkontrakter ikke i alle tilfælde udgør finansiel leasing, skal institutionerne altid tage skyldige økonomiske hensyn ved indgåelse af uopsigelige aftaler om operationel leasing. Det er således vigtigt, at en eventuel bindingsperiode holdes så kort som muligt, og at aftalerne med hensyn til omfang kan justeres i forhold til institutionens skiftende behov. Det forudsættes, at institutionen med mellemrum afsøger markedet for alternative leverandører (f.eks. gennem SKI-aftaler) frem for løbende at forny eksisterende aftaler om operationel leasing, hvorved institutionen gang på gang forlænger lejekontrakter om stadigt ældre udstyr på uændrede vilkår og til den hidtidige pris. 

Sidst opdateret: 24. februar 2025