Forsikring af elever

Når en elev, der har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, er på skoleophold og kommer til skade, så er det arbejdsgiveren, der skal anmelde skaden. Arbejdsgiveren skal anmelde skaden til både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og til sit eget forsikringsselskab.

Når en elev, der ikke har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, er på skoleophold og kommer til skade, så er det skolen, der skal anmelde skaden. Skolen skal anmelde skaden til Undervisningsministeriet. Ved fravær ud over tilskadekomstdagen skal skolen også anmelde til AES.

Når en elev, der har en uddannelsesaftale og får løn fra en arbejdsgiver, er i praktik og kommer til skade, så er det arbejdsgiveren, der skal anmelde skaden. Arbejdsgiveren skal anmelde til både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og til sit eget forsikringsselskab.

Når en elev, der ikke har en uddannelsesaftale med en virksomhed og dermed ikke får løn fra en arbejdsgiver, er i skolepraktik og kommer til skade, så er det skolen, der skal anmelde skaden. Skolen skal anmelde skaden til Undervisningsministeriet.

Det er lov om erhvervsuddannelser, der fastsætter forsikringsforholdene. Udgangspunktet er § 66 i lov om erhvervsuddannelser.

Det er vigtigt, at der sondres mellem arbejdsskader og tingsskader, da de skal behandles forskelligt. Det er også vigtigt, at der sondres mellem elever, der har en uddannelsesaftale og dem, der ikke har.

Hvis eleverne er på hovedforløbet og har en uddannelsesaftale og dermed er i et ansættelsesforhold, hvor de får løn, så er de dækket via arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsikring for så vidt angår arbejdsskader. Hvis en arbejdsskade opstår skal arbejdsgiveren anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og til sit eget forsikringsselskab.

Hvis elever med uddannelsesaftaler kommer til skade ved anvendelse af institutionens teknisk hjælpemiddel m.v. skal institutionen anmelde ulykken til AT. Der henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 799 af 3. juni 2022 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet og der er tale om § 1 Stk. 3. Hvor arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver, skal ejeren (brugeren) af tekniske hjælpemidler m.v. tilsvarende anmelde arbejdsulykker og forgiftninger, der er sket ved brugen af disse, jf. stk. 1. Læs evt. mere på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Hvis en tingsskade opstår på praktikstedet så skal arbejdsgiveren anmelde skaden til sit eget forsikringsselskab, da arbejdsgiveren typisk har en tingsforsikring. Når en elev som har en uddannelsesaftale er på skoleophold, og er skyld i en tingsskade på skolen, så er det skolens forsikring, der dækker skaden, da det er skolen, der ejer den ting, der er gået i stykker. Her er det ikke arbejdsgiverens tingsforsikring, der skal dække skaden, fordi skolen har sin egen tingsforsikring, nemlig statens selvforsikring. (Det skal dog bemærkes, at skolen har en selvrisiko på 1 % af deres omsætning, derfor skal skaden ikke i første omgang meldes til Undervisningsministeriet).

Det skal bemærkes, at ovenstående gælder, såfremt skaden skyldes simpel uagtsomhed. Hvis eleven har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, så er eleven selv erstatningsansvarlig, jf. erstatningsansvarslovens § 19.

Ovenstående gælder også grundforløbselever, hvis de har en uddannelsesaftale og dermed er i et ansættelsesforhold, hvor de får løn.

Det skal endvidere bemærkes, at hvis elever, der har en uddannelsesaftale medbringer noget af virksomhedens udstyr i forbindelse med deres skoleophold, og det går i stykker, så er det virksomhedens tingsforsikring, der skal dække skaden. Det er virksomheden, der ejer udstyret, og det er virksomheden, der har forsikret udstyret via deres tingsforsikring.

Elever på hovedforløbet som ikke har en uddannelsesaftale, og som derfor er i praktik i skolens praktikcenter, er omfattet af statens selvforsikring, når der er tale om undervisning under arbejdspladslignende forhold.

Hvis eleverne er på grundforløbet og modtager undervisning under arbejdspladslignende forhold og kommer til skade på skolen, så skal skolen anmelde skaden til Undervisningsministeriet (UVM), som kontrollerer, at der er tale om en arbejdsskade, der er opstået under arbejdspladslignende forhold. Herefter sendes anmeldelsen videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som så skal vurdere om der er tale om en skade, der kan medføre erstatning.

Hvis en tingsskade opstår på skolen, så skal skolen i første omgang dække skaden. Erhvervsskolen har en selvrisiko på 1 % af deres samlede indtægter i løbet af et regnskabsår. Det vil sige, at denne tingsskade skal i første omgang ikke meldes til UVM. Det er kun hvis de samlede tingsskader/forsikringsudgifter på erhvervsskolen overstiger selvrisikoen, at UVM skal kontaktes.

Hvis eleven har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, så er eleven selv erstatningsansvarlig, jf. erstatningsansvarslovens § 19.

Hvis der opstår en arbejdsskade i forbindelse med Virksomhedsforlagt Undervisning (VFU), så er det skolen, der skal anmelde skaden til Undervisningsministeriet. Det er skolen, der har ansvaret for eleverne i forbindelse med VFU. Eleverne får ikke løn af virksomheden, og er derfor ikke omfattet af virksomhedens lovpligtige arbejdsskadesikring, som gælder for virksomhedens ansatte og for de elever, der har en uddannelsesaftale, og som dermed får løn.

Hvis der opstår en tingsskade i forbindelse med VFU, så skal virksomheden dække skaden, hvis virksomheden har en tingsforsikring (hvilket den typisk har). Udgangspunktet er, at det er virksomhedens ting, som er dækket af virksomhedens tingsforsikring. I de (sjældne) tilfælde, hvor virksomheden ikke har en tingsforsikring, så dækker statens selvforsikring i samme omfang, som hvis der var tegnet tingsforsikring.

Hvis eleven har handlet groft uagtsomt eller forsætligt er eleven selv erstatningsansvarlig for tingsskaden, jf. erstatningsansvarslovens § 19.

Hvis nogle elever låner noget udstyr af skolen i forbindelse med en opgave, og udstyret går i stykker pga. simpel uagtsomhed, skal skolen erstatte udstyret, da udstyret er omfattet af skolens forsikring, det vil sige statens selvforsikring. Erhvervsskolen har en selvrisiko på 1 procent af deres samlede omsætning. Det er kun hvis forsikringsudgifterne i løbet af et regnskabsår overstiger den 1 procent, at Undervisningsministeriet skal kontaktes.

Hvis der er tale om grov uagtsomhed eller fortsæt, så er eleven selv erstatningsansvarlig, jf. erstatningsansvarslovens § 19.

Hvis skolen mener, at eleven har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, men at eleven ikke mener det, så er der den mulighed, at skolen i første omgang betaler og derefter kan gøre regres mod eleven eller elevens forsikringsselskab.  Hvis det ikke er muligt at løse sagen på den måde, kan det blive nødvendigt at starte en retssag for at få sagen afgjort. Skolen kan i de situationer, hvor der er tale om store beløb, være nødt til at hyre en advokat til at føre sagen.

De er omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2 i bekendtgørelsen om statens erstatningsordning (praktikantordningen). Denne bestemmelse omfatter de elever, der er i ulønnet erhvervspraktik og som ikke er omfattet af de sikringsbestemmelser, der fremgår af lovgivningen om ungdomsuddannelser. Det kan fx være erhvervsuddannelsesloven som ikke omfatter den situation, hvor eud-elever på grundforløbet, uden en arbejdsgiver, bliver sendt ud i korte praktikforløb.

Elever der har en uddannelsesaftale, og som dermed er i et ansættelsesforhold, er omfattet af virksomhedens sikringspligt på samme måde som de andre ansatte i virksomheden. Hvis der opstår en skade på virksomhedens udstyr er det arbejdsgiverens tingsforsikring, der dækker skaden. Dette gælder også, når eleven er på skoleophold. Hvis eleven for eksempel medbringer noget af virksomhedens udstyr og virksomhedens udstyr går i stykker på skolen, så er det virksomhedens tingsforsikring, der, i udgangspunktet, dækker tingsskaden.

Hvis eleven, som har en uddannelsesaftale, og som er på skoleophold, ødelægger noget af skolens udstyr, så er det skolens tingsforsikring, der dækker skaden, det vil sige statens selvforsikring. Bemærk, at skolen har en selvrisiko på 1 procent af deres samlede omsætning, så I første omgang er det skolen selv, der skal dække skaden og erstatte udstyret.

Hvis der er tale om grov uagtsomhed eller fortsæt, så er eleven selv erstatningsansvarlig, jf. erstatningsansvarslovens § 19.

Når en elev på hovedforløbet deltager i  et uddannelsesrelevant arrangement som fx SKILLS, og dette arrangement fremgår af elevens uddannelsesplan, så er eleven i forbindelse med arrangementet dækket på samme måde som eleven er dækket, når eleven arbejder i skolens praktikcenter eller modtager undervisning under arbejdspladslignende forhold.

Begrebet ”undervisning under arbejdspladslignende forhold” vedrører primært skader i forbindelse med praktisk undervisning, som for eksempel værkstedsundervisning. Skader i forbindelse med teoretisk undervisning, idrætsundervisning og skader, som opstår i pauser, er ikke skader, som dækkes af statens særlige erstatningsordninger (for eksempel eud-lovens § 66 og fgu-lovens § 46), idet de ikke opfylder betingelsen om, at skaden er opstået i forbindelse med ”undervisning under arbejdspladslignende forhold”.

Yderligere er det en betingelse, at skaden ”skyldes” eller er en ”følge” af selve undervisningen, hvorfor skader på grund af for eksempel slagsmål og lignende mellem eleverne ikke er omfattet af statens særlige erstatningsordninger.

Eksempel:

Eleverne bliver sat til at bygge nogle møbler. En elev kommer til at save sig i hånden. Eleven bliver sendt på skadestuen, og hånden bliver syet sammen. Skaden er sket i forbindelse med ”undervisning under arbejdspladslignende forhold”. Skaden skal derfor anmeldes til Børne- og Undervisningsministeriet via Insubiz.

Ja. Det er kommunen, der skal anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Institutionen skal ikke anmelde skaden til Børne- og Undervisningsministeriet eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES.dk). Institutionen skal kontakte kommunen og orientere dem om, at en skade har fundet sted. Dette er under forudsætning af, at skaden ikke er dækket af anden forsikring, jf. § 113 i LAB-loven (retsinformation.dk).

Bemærk, at 6 ugers jobrettet uddannelse er ikke aktivering. Det er en ret for visse dagpengemodtagere, jf. § 26 a i LAB-loven (retsinformation.dk). Det betyder, at det er AMU-centret/skolen og dermed ministeriet, der har forsikringspligten, jf. § 30 i AMU-loven (retsinformation.dk)

Ja, arbejdsgiveren har forsikringsforpligtelsen, jf. § 30 i AMU-loven (retsinformation.dk). Det betyder, at hvis kursisten kommer til skade, så skal AMU-centret kontakte arbejdsgiveren.

Når en arbejdsgiver sender en af sine ansatte ud af ”huset” for at udføre en arbejdsopgave eller for at videreuddanne sig, så er det stadig arbejdsgiveren, der har ansvaret for den ansatte. Sagt på en anden måde: i arbejdstiden er den ansatte omfattet af arbejdsgiverens lovpligtige sikringspligt/erhvervsansvarsforsikring – også hvis arbejdstiden bliver brugt på at videreuddanne sig. Arbejdsgiveren har anmeldepligten, hvis en af de ansatte kommer til skade - også når den ansatte er på kursus. Kursusstedets undervisere kan hjælpe arbejdsgiveren med de nødvendige oplysninger, da det ofte er kursusstedets ansatte, der har observeret hændelsesforløbet. Kursusstedet kan sende oplysninger om hændelsesforløbet til arbejdsgiveren, så skaden bliver anmeldt korrekt og fyldestgørende.

Bemærk, at hvis en skole handler på en måde, der ansvarspådragende, så kan skolen blive erstatningsansvarlig overfor den kursist, der kommer til skade. Det kan for eksempel være, hvis der er en defekt maskine på skolen eller hvis en underviser giver mangelfuld eller misvisende instruktion og vejledning.

En dagpengemodtager på 6 ugers jobrettet uddannelse, jf. § 26 a i LAB-loven (retsinformation.dk), er dækket af staten, jf. § 30 i AMU-loven (retsinformation.dk)

Hvis et AMU-center sender en kursist i ulønnet erhvervspraktik, så er vedkommende omfattet af statens erstatningsordning, jf. § 11.

• Bekendtgørelse om statens erstatningsordning (retsinformation.dk)
• Personer under uddannelse (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) (aes.dk)

De er, i udgangspunktet, dækket af staten, jf. § 30 i AMU-loven (retsinformation.dk), medmindre der er tale om kursister, der er i aktivering. De er dækket af kommunen.

Ja.

Det fremgår af § 12 i bekendtgørelse om statens erstatningsordning, at de er omfattet, når de deltager i ulønnet erhvervspraktik, der er iværksat som led i den uddannelsesplan, der er udarbejdet af den kommunale ungeindsats (KUI). 

Hvis en STU-udbyder (det kan for eksempel være en daghøjskole) eller den kommunale ungeindsats (KUI) sender en STU-elev i ulønnet praktik, så er eleven omfattet af statens erstatningsordning. 

Bemærk, hvis en STU-elev sendes i lønnet praktik, så er det arbejdsgiveren, der har forsikringsforpligtelsen. 

Link til bekendtgørelse om statens erstatningsordning (retsinformation.dk)

STU-elever, der modtager undervisning på en FGU- eller EUD-institution i forbindelse med institutionens indtægtsdækkede virksomhed (IDV), er omfattet af statens selvforsikring på samme måde som de ordinære elever. Det vil sige, at hvis de kommer til skade, når de modtager ”undervisning under arbejdspladslignende forhold”, så er de dækket af staten. Eventuelt skader skal dermed anmeldes til ministeriet. 

Bemærk, at når STU-elever deltager i undervisningen på FGU og EUD, så er det efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed (IDV). 

I udgangspunktet skal erhvervspraktik finde sted på skoledage og i skoletiden. Undtagelsesvist kan erhvervspraktik finde sted i weekender og ferier, hvis skole, forældre, elev og virksomhed er indstillet på dette.

For elever i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser skal erhvervspraktik endvidere finde sted i løbet af skoleåret, jf. § 4-8 i bekendtgørelse om statens erstatningsordning. Skoleåret er defineret og afgrænset i folkeskolelovens § 14 a, hvoraf det fremgår, at skoleåret begynder den 1. august, og at sommerferien begynder den sidste lørdag i juni. Der er dermed ikke hjemmel til at deltage i ulønnet erhvervspraktik i sommerferien.

Alternativt kan virksomheden ansætte eleven i sommerferien. I sådanne tilfælde dækker statens erstatningsordning ikke. Når der er tale om et ansættelsesforhold, er eleven omfattet af virksomhedens lovpligtige arbejdsskadeforsikring, der dækker virksomhedens ansatte.

Ja.

Særligt tilrettelagt forløb, jf. § 33, stk. 5, i folkeskoleloven, der indeholder ulønnet praktik, er omfattet af statens erstatningsordning. Det fremgår af § 5, nr. 8 og 9 i bekendtgørelse om statens erstatningsordning (retsinformation.dk)

Bemærk, at særligt tilrettelagt forløb, jf. § 33, stk. 7, i folkeskoleloven (retsinformation.dk), hvor opfyldelsen af undervisningspligten sker via erhvervsmæssig beskæftigelse, er ikke omfattet af statens erstatningsordning. Det skyldes, at hvis arbejdsgiveren udbetaler løn til eleven, så skal arbejdsgiveren dække eleven på samme måde som arbejdsgiveren dækker de andre ansatte i virksomheden.

I trepartsaftalen blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om, at:

”Der sker en fremrykning af erhvervspraktikken i folkeskolen, således at folkeskoleeleverne kan tilbydes erhvervspraktik allerede i 6. og 7. klasse.”

Bekendtgørelsen om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. er nu blevet ændret, så elever i 6. og 7. klasse fremover også er omfattet af statens erstatningsordning, når de deltagere i praktisk erhvervsorientering, jf. § 5, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelsen. Ændringen træder i kraft den 1. august 2017.

Elever, der er i praktisk erhvervsorientering er forsikret via statens erstatningsordning ved ulønnet praktikforløb i op til 13 uger pr. skoleår.

Hvis der er tale om praktik et par dage om ugen eller et antal timer om dagen, kan de 13 uger omregnes til dage eller timer.

13 uger x 5 dage = 65 dage eller 13 uger x 37 timer = 481 timer.

Bemærk, at eud-elever, der har en uddannelsesaftale og som får løn fra en arbejdsgiver er ikke omfattet af praktikantordningen.

Efter § 19 i lov om erstatningsansvar er der ikke erstatningsansvar i det omfang at en skade er dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, og skaden ikke er forvoldt forsætlig eller ved grov uagtsomhed. Det betyder, at hvis en beskadiget genstand er dækket af en forsikring, dækkes skaden ikke af statens erstatningsordning, når skaden er forvoldt ved simpel uagtsomhed.

Hvis skaden er dækket af en forsikring, hvor der er selvrisiko, vil statens erstatningsordning kunne dække selvrisikoen.

Elever, der sendes ud i praktisk erhvervsorientering er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelsen om statens erstatningsordning (praktikantordningen).

Ifølge dansk rets almindelige erstatningsregler (culpareglen) skal man undersøge om skadevolder har forvoldt skaden ved simpel uagtsomhed, grov uagtsomhed eller ved fortsæt.

Det skal understreges, at bestemmelserne i statens erstatningsordning og bestemmelserne i erstatningsansvarsloven gælder sideløbende. Det betyder, at selvom eleven er omfattet af bekendtgørelsen om statens erstatningsordning, så er man også nødt til at kigge på erstatningsansvarsloven, når der er tale om skade på ting, der er dækket af en forsikring, det kan fx være en tingsforsikring.

Udgangspunktet er, at tingsskaden skal meldes til virksomhedens eget forsikringsselskab, såfremt virksomheden har en tingsforsikring, jf. erstatningsansvarslovens § 19.

Deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. er omfattet af bekendtgørelsen om statens erstatningsordning (praktikantordningen) ved deltagelse i praktikforløb i op til sammenlagt 13 uger inden for et skoleår.

Det er vigtigt at understrege, at et skoleår regnes fra den 1. august til den 31. juli det efterfølgende år. Ved forløb længere end 13 uger, er det virksomhedens ansvar, at eleven er forsikret eller, at elevens forældre tegner en privat heltids ulykkesforsikring for eleven.

Hvis der er tale om praktik et par dage om ugen eller et antal timer om dagen, omregnes de 13 uger til dage (13 uger x 5 dage) eller timer (13 uger x 37 timer).

Elever i ulønnet praktik er typisk dækket af statens erstatningsordning. Præcis hvilke elevgrupper, der er dækket fremgår af bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. (retsinformation.dk)

Bemærk: Elever, der modtager løn, når de er i praktik, er typisk dækket af praktikværten/arbejdsgiveren, da der er tale om et ansættelsesforhold.

Elever, der sendes ud i praktisk erhvervsorientering er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelsen om statens erstatningsordning (praktikantordningen) (retsinformation.dk).

Hvis praktikanten er skyld i en tingsskade, og der er tale om simpel uagtsomhed, kan praktikantens erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler for tingsskader bortfalde, såfremt praktikvirksomheden har tegnet en tingsforsikring, jf. § 19 i lov om erstatningsansvar. Det samme gælder, hvis praktikvirksomheden har tegnet en ansvarsforsikring. I disse tilfælde har praktikvirksomheden pligt til at anmelde tingsskaden til eget forsikringsselskab. 

Er tingsforsikringen tegnet med en selvrisiko kan selvrisikoen søges dækket af Undervisningsministeriet, såfremt der er dokumentation for selvrisikoens størrelse. Hvis udgiften til tingsskaden ikke overstiger selvrisikoen er der ikke behov for, at praktikvirksomheden anmelder skaden til eget forsikringsselskab først. Selvrisikoens størrelse skal også her dokumenteres. 

Hvis Statens Selvforsikring skal dække selve tingsskaden, kræves der dokumentation fra praktikvirksomheden på, at skaden er afprøvet ved eget forsikringsselskab først og herefter har fået afvisning samt en begrundelse for afvisningen.

Der står i bekendtgørelsen om statens erstatningsordning:

§ 2. Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. sikrer praktikanter, der kommer til skade i forbindelse med deltagelse i praktisk erhvervsorientering m.v., ret til ydelser efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring, jf. § 16.

§ 16. Ved praktikantens tilskadekomst ydes erstatning og godtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring.

Det betyder, at hvis en elev/praktikant er passager i praktikværtens bil og kommer til skade i forbindelse med erhvervspraktikken, så er eleven omfattet af lov om arbejdsskadesikring, og har ret til ydelser efter lov om arbejdsskadesikring, på samme måde som de andre ansatte i virksomheden har ret til ydelser efter denne lov, hvis de kommer til skade i forbindelse med deres arbejde.

Det betyder, at skaden skal anmeldes til Undervisningsministeriet, hvorefter Ministeriet sender anmeldelsen videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) som skal vurdere skadens omfang og om der eventuelt skal udbetales erstatning til skadelidte.

Det skal endvidere bemærkes, at praktikværten har en lovpligtig ansvarsforsikring. Hvis der opstår en skade eller et uheld, så skal skaden/uheldet også anmeldes til praktikværtens bilforsikringsselskab.

Elever, der deltager i praktisk erhvervsorientering er omfattet af bekendtgørelsen om statens erstatningsordning, såfremt erhvervspraktikken overholder lovgivningen på området, herunder bekendtgørelse om unges arbejde.

Det anbefales, at der er en skriftlig praktikaftale underskrevet af arbejdsgiver/praktikvært, elev og forældre i forbindelse med erhvervspraktikken. Det er typisk skolen eller UU-vejlederen, der udfærdiger praktikaftalen og sørger for, at den bliver underskrevet.

Det er ikke et krav, at der i praktikaftalen står noget om forsikringsforholdene for, at eleven er omfattet af statens erstatningsordning. Det er eleven automatisk. Men det kan være en god ide, at forsikringsforholdene bliver nærmere beskrevet i den praktikaftale, der indgås mellem skolen, eleven og praktikstedet. Det skaber klarhed over, hvad det helt præcist vil sige, at eleven er omfattet af statens erstatningsordning, så der ikke opstår uklarheder og misforståelser i løbet af praktikperioden.

I den aftale som skolen/UU-vejlederen laver med praktikstedet anbefales det, at der er et punkt, hvor der står et afsnit om forsikringsforholdene. Der kan fx stå følgende i aftalen:

Forsikringsforhold:

I praktikperioden er praktikanten omfattet af statens erstatningsordning (BEK nr. 990 af 27/09/2019).

Personskade:

Ved egen personskade er eleven under praktikopholdet omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Det betyder, at hvis eleven kommer til skade i praktikperioden, har eleven ret til erstatning og godtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring, jf. § 14 i bekendtgørelsen om statens erstatningsordning.

Ved skade på andre er eleven i udgangspunktet erstatningsansvarlig, dog ikke hvis der er tale om en hændelig skade, jf. § 16 i bekendtgørelsen om statens erstatningsordning.

Tingskade:

Hvis eleven ved simpel uagtsomhed forvolder skade på virksomhedens eller andres ejendom, vil skaden skulle dækkes efter ansvarslovens almindelige regler. Det vil sige, at skaden normalt vil være dækket af virksomhedens ansvars-, driftstabs- eller tingskadeforsikring. Skulle denne, i særlige tilfælde, ikke dække, dækkes tingsskaden af staten. Ved fortsæt eller grov uagtsomhed er eleven selv erstatningsansvarlig.

Anmeldelse:

Hvis der opstår en skade, skal skaden anmeldes til Børne- og Undervisningsministeriet af institutionen eller UU-vejlederen, der har iværksat den praktiske erhvervsorientering.

Link til bekendtgørelsen om statens erstatningsordning (retsinformation.dk)

Det anbefales, at der inden praktikopholdet udformes en klar aftale om, hvilke arbejdsopgaver, der indgår i praktikopholdet, samt hvilke sikkerhedsforskrifter, der gælder på virksomheden, så både eleven og virksomheden kan forberede sig bedst muligt.

Det bør også aftales, hvilke forholdsregler, der skal tages inden eleven møder op på virksomheden, samt hvilke arbejdsopgaver eleven må udføre.

Virksomhedsrepræsentanten skal sørge for, at eleven kender reglerne på virksomheden, og at praktikperioden foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomhedsrepræsentanten skal også sørge for, at eleven får tilstrækkelig oplæring og instruktion i at udføre de udvalgte arbejdsopgaver sikkert og forsvarligt.

Praktikopholdet kan blive etableret på elevens foranledning, men de nærmere rammer om praktikopholdet aftales normalt mellem skolen, virksomheden og elevens forældre.

At en elev er omfattet af statens erstatningsordning betyder, at Børne- og Undervisningsministeriet yder erstatning for skader, som en elev forvolder på andres person eller ejendele, hvis eleven kan gøres ansvarlig for skaden, medmindre skaden på ejendele er dækket af en tingskadeforsikring. Børne- og Undervisningsministeriet yder også erstatning til eleven, hvis eleven kommer til skade i praktikperioden. Det er således skolen og Børne- og Undervisningsministeriet, der har forsikringsansvaret i praktikperioden og ikke virksomheden. Tingskader vil dog typisk være dækket af virksomhedens tingskadeforsikring. 

Ovenstående er en undtagelse til de forsikringsregler, der gælder på skolen. Her er udgangspunktet, at det er elevens/forældrenes private forsikring, der dækker eleven i skoletiden. Det vil typisk være en privat indbo- og ansvarsforsikring samt en privat ulykkesforsikring.

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning (retsinformation.dk). 

Virksomheder, der beskæftiger unge under 18 år, har særlige forpligtelser efter arbejdsmiljølovgivningen. Disse regler gælder også virksomheder, der tager elever i erhvervspraktik.

Ved valg af arbejdsopgaver og ved tilrettelæggelse af arbejdet skal virksomheden sikre, at den unge kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden vurderer de farer, som arbejdet indeholder, træffer de nødvendige foranstaltninger og sørger for, at den unge ikke udsættes for sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.

Virksomheden skal være opmærksom på de særlige risici, der skyldes de unges manglende erfaring og manglende bevidsthed om de farer, arbejdet kan indeholde. Herudover skal der tages hensyn til, at de unge endnu ikke er fuldt udviklede hverken psykisk eller fysisk, og dermed ikke, i samme grad som voksne, er i stand til at vurdere konsekvenserne af deres handlinger.

Virksomheden skal også sørge for, at de unge får grundig oplæring og instruktion, og sikre at der føres effektivt tilsyn med den unge af en person over 18 år, som har den fornødne indsigt i arbejdet.
Eleverne er i forbindelse med deres praktikophold ikke undergivet et egentligt tilsyn fra skolens side, da der ikke er en lærer til stede sammen med eleven. Imidlertid påhviler det skolen at gribe ind, hvis man bliver opmærksom på, at der er behov for det. Eleverne er i praktikperioden omfattet af de sikkerhedsforskrifter, der gælder for arbejdspladsen og som er fastsat i arbejdsmiljøloven.

Bekendtgørelse om unges arbejde (retsinformation.dk).

Elever under 13 år

Elever under 13 år må under erhvervspraktikken ikke udføre arbejde eller opgaver, der svarer til arbejde for en arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens forstand. Erhvervspraktik for unge under 13 år skal derfor have form af særligt tilrettelagte forløb, hvor de valgte aktiviteter er specifikt udformet med henblik på praktik, der kan sidestilles med undervisning. Øvelser og opgaver kan have arbejdslignende karakter. En sådan øvelse kan for eksempel være, at eleven påklæder en mannequindukke i baglokalet, som ikke skal indgå i udstillingen i butikken. Eller det kan være, at eleverne er med til at bygge eller skabe noget, som minder om det, virksomheden rent faktisk producerer.

Elever på 13 år

Unge på 13 år må udføre lettere arbejde i erhvervspraktik for en arbejdsgiver. Arbejdet må ikke indebære fare for den unges sikkerhed og sundhed. Det indebærer, at 13-årige elever i erhvervspraktik ikke må beskæftige sig med eller være i farlig nærhed af maskiner, medmindre det er ufarlige husholdnings- eller kontormaskiner. 13-årige må i forbindelse med praktik heller ikke beskæftige sig med eller være i nærheden af farlige stoffer og materialer – og heller ikke foretage tunge løft på over 12 kg.

Se AT-vejledningens liste over hvad unge, som er fyldt 13 år, må beskæftiges med.

Elever på 14 år eller ældre

Unge, som er fyldt 14 år, og som er under 18 år, må gerne beskæftige sig med arbejde for en arbejdsgiver af lidt tungere og mere omfattende karakter. 

Eleverne må udover ufarlige husholdnings- eller kontormaskiner gerne anvende visse maskiner såsom håndholdte boremaskiner og malkemaskiner. Arbejdet må dog ikke være farligt eller omfattet af de forbud, som bliver omtalt i bekendtgørelse om unges arbejde.

Erhvervspraktikanter må for eksempel ikke deltage i arbejdsprocesser, hvor der er fare for eksplosion, eller arbejde, som indebærer håndtering af udstyr til produktion, opbevaring eller anvendelse af komprimerede, flydende eller opløste gasser, arbejde under høje lufttryk, eller arbejde der kan medføre kvælningsfare i ilt/oxygenfattig atmosfære. Erhvervspraktikanter må heller ikke arbejde med maskiner med hurtigtgående skærende værktøj, maskiner med farlige stempellignende bevægelser, arbejde som fører eller operatør af traktorer, mejetærskere, læssemaskiner, gaffeltrucks og lignende. Elever i erhvervspraktik må heller ikke udføre arbejde, der indebærer risiko for højspændingsstød, med udstyr til svejsning og flammebehandling, eller med stoffer og materialer mærket med faresymboler og farebetegnelser.

Læs Arbejdstilsynet vejledning, der beskriver de arbejdsopgaver, unge må udføre alt afhængig af deres alder.