De regulerede institutioner har to indtægtskilder til at finansiere deres uddannelsesaktiviteter:

  • Statstilskud
  • Egne indtægter fra indtægtsdækket virksomhed, deltagerbetaling og betaling for aktiverede mv.

Det statslige tilskud udgør cirka 80 procent og er dermed institutionernes primære indtægtsgrundlag.

Taxameterstyring

Taxameterstyring betyder, at der inden for statens samlede økonomiske ramme til uddannelsesformål, fordeles aktivitetsafhængige bevillinger til de enkelte uddannelsesinstitutioner ud fra objektive mål for aktivitet og politisk fastsatte takster per aktivitetsenhed.

På alle områder kombineres taxametertilskud med et grundtilskud til finansiering af institutionernes basisomkostninger.

Bevillingerne ydes som bloktilskud. Institutionerne kan frit disponere over tilskuddet inden for rammerne af gældende bevillingsforudsætninger og dispositionsregler og i overensstemmelse med de formål, som er fastsat for de enkelte uddannelser og institutioner.

Taxametersystemet bruges på institutioner for:

  • Erhvervsrettet uddannelse
  • Almengymnasiale uddannelser
  • Almen voksenuddannelse
  • TAMU.

Tre grundtakster

Taxametersystemet er baseret på tre grundtakster:

  • Undervisningstaxametre forudsættes at give dækning for direkte undervisningsrelaterede udgifter til lønninger, undervisningsudstyr og materialer.
  • Bygningstaxametre er tilskud til institutionens kapitaludgifter, herunder husleje, renter og afdrag på prioritetsgæld og udgifter til bygningsvedligeholdelse.
  • Fællesudgiftstaxametre skal give dækning for udgiftsarter, som ikke hensigtsmæssigt kan henføres til enkelte uddannelser, herunder blandt andet administration og ledelse, bygningsdrift og forsyning.

Der er dog visse forskelle på, hvad taxametrene forudsættes at give dækning for på de enkelte institutionsområder.

Som hovedregel kombineres taxametertilskud med et grundtilskud til finansiering af institutionernes basisomkostninger.

Faktaark om taxametersystemet (pdf)

Sidst opdateret: 16. juli 2018