København-processen
København-processen er et samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet mellem 31 europæiske lande og arbejdsmarkedets parter i de samme lande. Parterne har forpligtet sit til at styrke samarbejdet inden for de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser.
Processen startede i København-erklæringen i 2002.
Samarbejdet går særligt ud på at øge mobilitet, anerkendelse af uddannelse, gensidig udveksling af viden om uddannelser og samarbejde om kvalitetssikring. Samarbejdet har de senere år fokuseret på nationale reformer og på udvikling af uddannelserne.
Resultater
København-processen har spillet en stor rolle for at synliggøre erhvervsuddannelsernes betydning både på nationalt og europæisk plan.
Der er især sket fremskridt i arbejdet for at skabe fælles europæiske redskaber, principper og retningslinjer for kvalifikationer. Meningen er, at kvalifikationerne skal blive mere gennemsigtige, sammenlignelige og overførbare, så man kan styrke fleksibiliteten og kvaliteten i undervisningen. For eksempel er Europass, den europæiske kvalifikationsramme (EQF), det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelser (ECVET) og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelser (ECAVET) alle blevet til i København-processens tid.
København-processen har også haft en umiddelbar og betydelig indvirkning på landenes politik på erhvervsuddannelsesområdet. Den har bidraget til reformer, blandt andet til udviklingen af nationale kvalifikationsrammer med henblik på implementering af den europæiske kvalifikationsramme (EQF), øget fokus på arbejdspladsbaseret læring, anerkendelse af realkompetencer og læringsudbytte.
Bolognaprocessen
Bolognaprocessen er et europæisk samarbejde om de videregående uddannelser. Processen startede i 1999.
Målet er, at Europa udvikler sig til et fælles område, hvor de studerende frit kan bevæge sig over grænserne. En anden vigtig målsætning er at gøre europæiske uddannelser attraktive for studerende fra andre verdensdele. I alt deltager 47 lande i Bolognaprocessen.