PISA-PIAAC er en undersøgelse, der bygger videre på den første PISA-test i 2000, hvor elever i alderen 15-16 år blandt andet fik testet deres læsefærdigheder. 1.881 repræsentativt udvalgte unge fra gruppen på cirka 4.235 skoleelever, som deltog i PISA-undersøgelsen i år 2000, fik målt deres læsefærdigheder igen i forbindelse med PIAAC-undersøgelsen i 2011-2012.
PISA-PIAAC-undersøgelsen analyserer, hvilken betydning faktorer som uddannelse, socioøkonomisk baggrund og arbejde har for de unges livsforløb og deres læsefærdigheder cirka 12 år senere.
Hovedresultater i PISA-PIAAC - Stærke læsere forbliver gode til at læse
Overordnet set peger rapporten på en positiv sammenhæng mellem PISA-PIAAC-respondenternes læsefærdigheder i PISA 2000 og deres resultater i PIAAC 2011/12. Godt halvdelen af de elever, der opnåede gode resultater i læsning i PISA 2000, opnåede en høj gennemsnitlig læsescore i PIAAC-undersøgelsen. Godt halvdelen af de svageste læsere i PISA 2000 hører fortsat til blandt de svage læsere i 27-års-alderen. Der er dog samtidig bevægelse i færdighedsfordelingen, og det at have dårlige læsefærdigheder som 15-16-årig er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan gennemføre en uddannelse.
Tæt sammenhæng mellem læsefærdigheder og fuldførelse af uddannelse samt sandsynlighed for modtagelse af overførselsindkomst
Især to karakteristika ved de unges forløb frem til 2011/12 har en klar sammenhæng med deres læsefærdigheder: De unges højest fuldførte/igangværende uddannelse i 2011/12, hvor det påpeges, at stærke læsere i højere grad er i gang med eller har gennemført en uddannelse, og de unges modtagelse af overførselsindkomst frem til 2012, hvor det ses, at svage læsere i højere grad er eller har været på overførselsindkomst.
Undersøgelsen konkluderer overordnet set, at læsefærdigheder svækkes, hvis ikke de bliver brugt.
| Kort om PISA og PIAAC |
|---|
|