Matematik i PISA 2012

I PISA 2012 er matematik hoveddomæne ligesom i PISA 2003. Resultaterne af den faglige test viser, at Danmark har en gennemsnitlig score på 500 point, hvilket placerer os i gruppen af lande og økonomier med en score, som er statistisk signifikant over det samlede gennemsnit for alle lande (det internationale gennemsnit er 494 point). Danske elever har i alle PISA-undersøgelser præsteret signifikant bedre end dette gennemsnit. Som det fremgår af figuren nedenfor, er resultaterne i alle de nordiske lande faldet siden 2009, og den mindre danske tilbagegang er den mindste blandt de nordiske lande.

Udvikling i matematikresultaterne i nordiske lande (2000-2012)

Ser man bort fra Finland (519 point), er Danmark det eneste af de nordiske lande, som er placeret i gruppen, der ligger signifikant over det internationale gennemsnit. Eleverne i Island (493 point) og i Norge (489 point) præsterer omkring gennemsnittet, mens den svenske score (478 point) er signifikant lavere end gennemsnittet.

Lidt færre er rigtig gode til matematik, mens en smule flere er mindre gode

Resultaterne kan uddybes ved at se på fordelingen af de danske elevers resultater opdelt på de seks kompetenceniveauer, som PISA opererer med. Sammenlignes de to ekstreme marginalgrupper under niveau 1 og niveau 6, så er der ingen forskel på, hvor mange elever, der ligger i den allerlavest præsterende gruppe under niveau 1 i 2003 og 2012, mens der er et stort fald i den allerhøjest præsterende gruppe over niveau 6.

Stor forskel mellem pigers og drenges præstationer i 2012

Resultaterne af PISA 2012 viser, at forskellen mellem danske pigers og danske drenges præstationer i 2012 er meget stor og blandt de største i alle de deltagende lande og økonomier. Forskellen mellem danske drenge og pigers resultat i matematik er 14 point, hvilket er på niveau med resultaterne i 2009 og 2003. Det internationale gennemsnit for kønsforskellen viser, at drenge præsterer 11 point bedre end piger, men gennemsnittet dækker over stor spredning mellem landene, og i cirka en fjerdedel af landene præsterer piger faktisk bedre end drenge i matematik.

Danske elever bedt til at fortolke

Det fremgår af rapporten, at danske elever samlet set præsterer bedst i forbindelse med at fortolke svar på matematiske problemer, mens elevernes svageste kompetencer ligger inden for området med at udføre beregninger og anden problembehandling. Præstationen ved formulering af matematiske problemer ligger derimellem og er gennemsnitlig. Drenge og piger har de samme stærke og svage sider. Det gælder for alle de nordiske lande undtagen Island, at fortolkning er elevernes stærkeste side.

Danske elever har stor tiltro til egne evner i matematik

Eleverne er blevet bedt om at tage stilling til deres egne evner i forhold til forskellige praktiske problemstillinger, hvor matematik skal benyttes, fx at udregne procentvis besparelse ved køb af ting med rabat, forstå grafiske fremstillinger i aviser og bestemme afstande mellem to positioner på et kort.

Elevernes besvarelser viser, at elevernes generelt har stor tiltro til deres egne evner, og at de føler sig relativt sikre i anvendelsen af forskellige matematiske kompetencer i dagligdags situationer. Besvarelserne viser også, at drenge generelt har større tiltro til egne evner end piger, og på nogle af opgaverne er forskellen markant. Forskellen mellem elever med henholdsvis social stærk og svag baggrund er endnu større, og elever med stærk social baggrund har en markant større tiltro til egne evner.

Danske elever er ikke bekymrede for at kunne følge med, men de er mindre vedholdende

Danmark ligger under OECD-gennemsnittet for samtlige spørgsmål, der vedrører vedholdenhed, herunder eksempelvis om eleverne fastholder interessen for de opgaver, de går i gang med, om de bliver ved med at arbejde med en opgave, indtil den er perfekt, om de ikke giver let op, når de støder på problemer, eller om de udskyder vanskelige problemer og opgaver. For vedholdenhed tegner der sig et billede af, at eleverne i Sydøstasien i højere grad fastholder interessen for de opgaver, de går i gang med, at de i mindre grad udskyder vanskelige opgaver og problemer, samt i de i højere grad er villige til at arbejde med en opgave, indtil alt er perfekt.