Problemløsningskompetencer testes i forbindelse med PISA 2012 som en særlig option. Vurderingen af problemløsningskompetence i PISA Problemløsning 2012 fokuserer på elevernes generelle evne til at ræsonnere, til at styre problemløsningsprocesser og på deres vilje til at gøre det ved at konfrontere dem med problemer, der ikke kræver ekspertviden. 

Samlede resultater i PISA Problemløsning 2012

Flere tusinde 15-16-årige elever har været igennem testen, og resultatet viser, at Danmark med 497 point ligger omtrent på OECD’s gennemsnit, som er 500 point. Det samme gør Østrig, Norge, Irland og Portugal. Helt i top er Singapore, Korea og Japan. Af de nordiske lande ligger Finland som det eneste over OECD’s gennemsnit, mens Sverige ligger lige under.

Elevernes resultater opdelt på kompetenceniveauer

Elevernes resultater opdeles af OECD på seks kompetenceniveauer, så det er muligt at følge, hvor mange elever der findes i henholdsvis toppen og bunden i de enkelte lande. I Danmark vurderes 20,4 procent af eleverne som utilstrækkelige problemløsere, mens 8,5 procent af eleverne er gode problemløsere. Generelt gælder det, at der inden for landene er endnu større forskelle mellem de højest og de lavest præsterende elever, end der er mellem landene. I gennemsnit for OECD er afstanden mellem de 10 procent elever, der præsterer højest, og de 10 procent elever, der præsterer lavest, 245 point. 

Drenge klarer sig bedre end piger

I Danmark klarer drenge (502 point) sig bedre end piger (492 point). Det samme gør sig gældende i 21 andre lande. I fire lande klarer pigerne sig signifikant bedre end drengene, herunder blandt andet i Finland. I Norge og Sverige opnår pigerne talmæssigt bedre resultater, men ikke så meget, at forskellene er statistisk signifikante.

Elevernes stærke og svage sider

Når man ser på problemsituationens natur, viser det sig, at eleverne i nogle lande klarer sig bedst i interaktive situationer, hvor noget af informationen skal afdækkes ved at undersøge problemsituationen, mens elever i andre lande klarer sig bedst i statiske situationer, hvor al relevant information, der skal bruges til at løse problemet, er vist fra starten. Det gælder her, at danske elever er bedst i statiske situationer. Det er i øvrigt et karakteristikum, der også gælder for Finland, Sverige og Norge, om end det ikke for Norge opnår at være statistisk signifikant.

Sidst opdateret: 13. juli 2018