Hop til indhold

I forbindelse med PISA 2015 har man i Danmark valgt at teste en større gruppe af elever med indvandrerbaggrund med henblik på at sætte ekstra fokus på denne gruppe af elever. Det sker med PISA Etnisk-rapporten.

Figur 1: Fordeling af gennemsnitlige danske resultater for PISA 2015

Forskellen i resultaterne mellem elever med og uden indvandrerbaggrund

Både i naturfag, læsning og matematik klarer elever med indvandrerbaggrund sig væsentligt dårligere end etnisk danske elever. PISA Etnisk 2015 viser, at elever uden indvandrerbaggrund i gennemsnit scorer 510 point i naturfag, mens både 1.- og 2. generationsindvandrerelever scorer 441 point. Også i læsning og matematik scorer elever uden indvandrerbaggrund væsentligt højere end indvandrerelever.

Siden PISA Etnisk 2012 har særligt 1. generationsindvandrerelever dog forbedret deres resultater, så de i 2015 er på niveau med 2. generationsindvandrerelever, der ikke i samme grad har forbedret deres resultater. I PISA 2015 er gabet mellem resultaterne for elever uden indvandrerbaggrund således næsten det samme for elever med 1. og 2. generationsindvandrerbaggrund. I PISA 2015 er forskellen mellem 1. generationsindvandrerelever og elever uden indvandrerbaggrund i naturfag 69 point, i læsning 58 point og i matematik 62 point. 2. generationsindvandrerelever klarer sig i gennemsnit 69 point dårligere i naturfag end elever uden indvandrerbaggrund i PISA 2015. I læsning er forskellen på 59 point og i matematik 60 point.

Resultaterne fra undersøgelsen peger på, at 1. generationsindvandrerelever har en stærkere socioøkonomisk baggrund end tidligere.

Højt og lavt præsterende elever

PISA Etnisk 2015 viser, at der er en væsentligt større andel af elever med indvandrerbaggrund, der præsterer lavt (under niveau 2) i alle tre domæner, sammenlignet med elever uden indvandrerbaggrund. Blandt elever med indvandrerbaggrund præsterer cirka 40 procent lavt i naturfag, og i læsning og matematik gælder det for ca. en tredjedel. De tilsvarende tal blandt elever uden indvandrerbaggrund er 11-13 procent for de tre domæner. Tilsvarende er andelen af højtpræsterende elever (over niveau 4) større blandt elever uden indvandrerbaggrund end blandt elever med indvandrerbaggrund.

Tabel 1: Procentdel på de laveste og højeste kompetenceniveauer i naturfag 2015

  Under niveau 2 (lavt niveau)  Over niveau 4 (højt niveau) 
Uden indvandrerbaggrund 13 % 8 %
Indvandrere, der taler dansk i hjemmet
35 %
2 %
1. generation
38 %
4 %
2. generation
40 %
3 %

Tabel 2: Procentdel på de laveste og højeste kompetenceniveauer i læsning 2015

  Under niveau 2 (lavt niveau)  Over niveau 4 (højt niveau) 
Uden indvandrerbaggrund  12 % 7 %
Indvandrere, der taler dansk i hjemmet
29 %
3 %
1. generation
35 %
4 %
2. generation
33 %
2 %

Tabel 3: Procentdel på de laveste og højeste kompetenceniveauer i matematik 2015

  Under niveau 2 (lavt niveau)  Over niveau 4 (højt niveau) 
Uden indvandrerbaggrund  11 %
13 %
Indvandrere, der taler dansk i hjemmet
29 %
3 %
1. generation
35 %
5 %
2. generation
33 %
4 %
Sidst opdateret: 12. februar 2024