Data for elever med indvandrerbaggrund bliver indhentet som led i PISA. Siden 2009 er der er i Danmark indsamlet ekstra data for elever med indvandrerbaggrund, hvilket muliggør særskilte analyser af målgruppen.
Elever med indvandrerbaggrund har forældre, der begge er født uden for Danmark. I PISA 2018 havde 10,7 procent af de deltagende elever indvandrerbaggrund, hvilket svarer til i alt 1.551 elever.
PISA Etnisk 2018 er udarbejdet af VIVE for Børne- og Undervisningsministeriet.
I PISA 2018 var læsning hoveddomænet og derfor fokusområdet for undersøgelsen. Nedenstående tabel opsummerer resultaterne for elever med og uden indvandrerbaggrund i læsning.
Tabel 1: Resultater i læsning opdelt på indvandrerbaggrund, PISA 2009-2018
PISA 2009 | PISA 2012 | PISA 2015 | PISA 2018 | |
---|---|---|---|---|
Uden indvandrerbaggrund | 502 | 504 | 507 | 509 |
Med indvandrerbaggrund | 438 | 445 | 448 | 444 |
Forskel i point | -64 | -59 | -59 | -65 |
En stor andel af elever med indvandrerbaggrund er lavt præsterende i læsning
I PISA 2018 er 35 procent af elever med indvandrerbaggrund lavt præsterende i læsning. Til sammenligning er 13 procent af elever uden indvandrerbaggrund meget svage læsere. Andelen af lavt præsterende elever i læsning er uændret siden 2009 for begge elevgrupper.
Elever med indvandrerbaggrund klarer sig også signifikant dårligere i matematik og naturfag
Ligesom i læsning, klarer elever med indvandrerbaggrund sig dårligere end deres klassekammerater uden indvandrerbaggrund i både matematik og naturfag.
Forskellen reduceres, når der tages højde for elevens og skolens socioøkonomiske baggrund
Op mod to tredjedele af forskellen i kompetencer mellem elever med og uden indvandrerbaggrund forsvinder, når der bliver taget højde for andre baggrundsforhold såsom elevens og skolens socioøkonomiske baggrund. I læsning er niveauforskellen mellem elever med og uden indvandrerbaggrund i gennemsnit 65 point. Den forskel reduceres til 21 point, når der tages højde for andre baggrundsforhold, fx elevens socioøkonomiske baggrund og om der tales dansk i hjemmet og skolens socioøkonomiske sammensætning.