I Danmark er TIMSS gennemført af Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet.
Trends in International Mathematics and Science Study undersøger kompetencer i matematik og naturfag.
Trends in International Mathematics and Science Study (TIMSS) er en international undersøgelse af 4. klasse elevers kompetencer i matematik og natur/teknologi. TIMSS 2023 blev gennemført i foråret 2023 og offentliggjort i december 2024.
TIMSS 2019 blev gennemført i foråret 2019 blandt cirka 3.200 elever i 4. klasser på 166 skoler. Resultaterne blev offentliggjort i december 2020.
TIMSS 2015 blev gennemført i foråret 2015 blandt cirka 3700 elever fra 4. klasser på 193 skoler. Resultaterne blev offentliggjort i november 2016.
TIMSS 2011 blev gennemført i foråret 2011 blandt cirka 4000 danske elever i 4. klasse fordelt på 216 skoler.